Bogen er bind 6 i serien, der foregår på den fiktive øgruppe Doggerland ude i Nordsøen mellem Danmark og Storbrittanien – lige der hvor oldtidens Doggerland lå.
Jeg har allerede anmeldt de første 5 bind i serien – se her:
- Fejltrin – https://blog.drustrup.dk/?p=595 (9 skydeskivepoint)
- Stormvarsel – https://blog.drustrup.dk/?p=691 (9 skydeskivepoint)
- Mellem djævelen og havet – https://blog.drustrup.dk/?p=890 (8 skydeskivepoint)
- Løb eller dø – https://blog.drustrup.dk/?p=1240 (8 skydeskivepoint)
- Uvejr – https://blog.drustrup.dk/?p=1700 (7 skydeskivepoint)
Fra bogens bagside:
Karen Eiken Hornby er blevet gift og skal ikke alene vænne sig til sit nye efternavn, Friis, men også til den nye og enerverende politichef, Hans Jangel. Efter hans tiltræden føler hun sig desuden truet i stillingen som kriminalinspektør hos Doggerland Politi.
Irritationen bliver ikke mindre, da Hans Jangel sender Friis ud til den feterede kunstner Raymond Osses imposante villa. Han er efter sigende forsvundet. Hvorfor sætter Jangel en af Friis’ rang på så simpel en sag?
I kunstnerens villa bliver Friis mødt af Raymond Osses to ekskoner og hans nye, unge kæreste. Tilsyneladende har Osse stadig tæt kontakt til ekskonerne, og den seneste er endda aldrig flyttet ud. Det viser sig også snart, at alle tre kvinder er begunstiget i testamentet, og det er bestemt ikke en lille formue, Raymond Osse råder over. Er det motiv nok til at ville slå ham ihjel?
Min anmeldelse:
Jeg har virkelig nydt at besøge Doggerland især i seriens allerførste bøger. Især her syntes jeg, at placeringen i Nordsøen viste sig i historien gennem den måde, forfatteren kombinerede krimitraditionerne i landene rundt om Nordsøen til sit helt eget mix.
I denne seneste er Doggerland blevet mere en kuriøs lokation bl.a. i kraft af sine særlige stednavne end den medspiller, stedet tidligere var i historien. Det gør denne bog til en mere almindelig krimi.
Det er en spændende historie, det er stadig nogle interessante personer, personerne og deres relationer udvikler sig stadig, der er overraskelser undervejs, og slutningen lover en fortsættelse. Alle parametre for at være en god krimiserie er til stede, for forfatteren skriver godt og kan fortælle en god historie, men jeg havde forventet lidt ekstra ud fra erfaringerne med de første bind i serien.
Jeg giver bogen 7 skydeskivepoint ud af 10 mulige ligesom bind 5 i serien, og det er stadig et stykke over midten.
Maria Adolfsson
Et nødvendigt onde
People’s Press, 2024
357 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
