Fra bogens bagside:
Nordsverige, 1950’erne: Fem samiske børn bliver tvunget væk fra deres familier for at gå i nomadeskole. Her er samiske sange og traditioner er forbudt, og eleverne får pisk af den strenge forstanderinde, der går under navnet husmor. Overgrebene finder sted, uden at magthaverne griber ind, og forældrene er for bange til at protestere.
30 år senere har de fem tidligere elever – Jon-Ante, Else-Maj, Nilsa, Marge og Anne-Risten – bevæget sig i vidt forskellige retninger i et forsøg på at tackle deres traumatiske barndom. Men så en dag vender husmor tilbage. Hun kommer gående ned ad gaden, som om intet var hændt. Da står det klart, at ingen af de fem tidligere elever har glemt fortidens fortrædeligheder og tilgivet deres tidligere bøddel.
“Straf” er baseret på virkelige begivenheder og omhandler et af de største overgreb mod det samiske mindretal i Sverige – nomadeskolen, som ødelagde tusindvis af børn og familier og ledte til sprogtab og skam.
Min anmeldelse:
En ualmindeligt stærk historie om holdninger til og behandlingen af samerne i 1950’erne – og den står endnu stærkere og forfærdelig, efter at jeg i bogens epilog læste, at den var baseret på forfatterens mors oplevelser i en nomadeskole.
Alle samebørn blev tvunget til at tage på nomadeskole, der var kostskoler, hvis opgave var “normalisere” børnene til at blive svenske, og derfor var samisk sprog og alle samiske traditioner forbudte. På bogens nomadeskole var lederen ondsindet og voldelig i sin undertrykkelse af alt samisk, og flere af børnene fik fysiske skader af hendes behandling. Men værre er det, at endnu flere fik psykiske problemer i resten af deres dage.
Det skildres intenst i afsnit, der følger 5 hovedpersoner – som børn i 1950’erne og som voksne i 1980’erne. Det er barsk læsning om umenneskelig behandling af et oprindeligt folks børn – og det er jo set flere gange både fra hele verden. Jeg nævner bl.a. Australien og Grønland. Men ved at følge de forskellige børns oplevelser og senere de følger, som den traumatiske behandling fik for dem alle, bliver der nærmest sat ansigter på. Så er det rigtige mennesker, det er gået ud over, og så bliver det mere begribeligt. Men stadig uacceptabelt og uforståeligt!
Bogens indhold er stærk læsning, og til og med sprogligt en stor fornøjelse. Teksten er velskrevet, og begivenhederne er skildret set fra børnenes synsvinkel, så det hele står krystalklart i al sin grumhed.
Hvorfor titlen “Straf”? Det må I selv finde ud af, men de 5 børns måder at bearbejde og leve med fortiden på er meget forskellige, og selvfølgelig er hævnlysten til stede.
Selv i bogens afsnit fra 1980’erne undertrykkes samisk kultur, og de behandles dårligt af mange, og det er vel egentlig ikke blevet ret meget bedre siden! Har I endnu ikke læst forfatterens “Bytte”, så skal I ubetinget også læse den. Se min anmeldelse her: https://blog.drustrup.dk/?p=1389
Som med “Bytte” giver jeg bogen mine 5 maksimale stjerne og tilføjer lidt nordlys – et naturfænomen, der på nomadeskolen blev beskrevet som noget farligt og forbudt at snakke om!
Ann-Helén Laestadius
Straf
Alpha Forlag, 2024
430 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
