Fra bogens bagside:
Det er den 22. februar 2018. Dagen begynder, som den plejer. Meroni spiser morgenmad med sin hustru. Hun er lam efter at være blevet påkørt af en flugtbilist og køres i handicaptaxi til skole, hvor hun underviser.
Meroni har ikke opgivet at finde flugtbilisten.
På advokatkontoret, hvor han arbejder, venter en ældre kvinde, som fortæller, at hendes søn samme morgen er blevet arresteret for mordet på en ung pige til en klassefest for 34 år siden. En fest som sønnen ifølge moren ikke deltog i.
En mand har siddet fængslet i flere år for mordet, men nu er der dukket beviser op, som peger på kvindens søn.
At forsvare mordere gjorde ham utilpas. Hans kolleger sagde igen og igen, at en advokats opgave var at garantere en retfærdig rettergang, ikke at fastslå sandheden og endnu mindre at dømme de skyldige og frikende de uskyldige. Men for Giacomo Meroni, måske på grund af hans fortid som politimand, så interesserer sandheden ham.
Meroni påtager sig forsvaret af sønnen.
Min anmeldelse:
Perissinotto har jeg tidligere anmeldt andre italienske krimier af – “Den hvide nat” her: http://blog.drustrup.dk/#post151 og “Titanics orkester” her: http://blog.drustrup.dk/#post259.
Han har også skrevet krimier fra Estland under pseudonymet Arno Saar – “Toget til Tallin” anmeldt her: http://blog.drustrup.dk/#post261 og “Sneen under sneen” anmeldt her: https://blog.drustrup.dk/?p=756.
I dette første bind i en ny serie har han samarbejdet med forsvarsadvokaten Piero d’Ettorre, og det samarbejde har dannet den realistiske baggrund for en regulær retssalskrimi med rigtig god italiensk stemning. Det makkerpars samarbejde lover godt for fortsættelserne, og en fortsættelse er nødvendig for at få svaret på, hvem der var flugtbilisten, som påkørte Ciacomo Meronis kone Rossana.
Meronis forhold til konen og hendes udfoldelser på skipisterne på trods af sit handicap er sammen med sagen om flugtbilisten en parallel og privat sidehandling, som med et klassisk krimigreb kan knytte en series bind sammen i en konstant spændingslinje. Det vil vise sig, hvor lang den linje bliver.
Hovedhandlingen er sagen mod den anklagede Corbini Riccardo og Meronis intense arbejde med at finde frem til sandheden så mange år efter, forbrydelsen blev begået. Han trækker på alle kontakter fra sin tid som politimand, og sammen med sin praktikant Giulia undersøges alle tænkelige og utænkelige spor.
Det hele beskrives kronologisk og detaljeret i en stil, hvor forfatterens beskrivelser suppleres med Meronis overvejelser og en god del replikker. Det virker måske lidt småsnakkende, men det fungerer fint, fordi det formidler stemninger og situationer samt sagens finurlige udvikling ganske godt. Den italienske stemning er med hele tiden, og jeg hyggede mig med den, selv om det helt sikkert have været endnu bedre, hvis jeg nu kendte mere til Torino.
Der er en del retssalskrimi, hvor efterforskning og det taktiske spil mellem politi/anklager og forsvarer er i centrum. Jeg kan godt lide genren og har før anmeldt bøger af Gianrico Carofiglio her: http://blog.drustrup.dk/#post18 og http://blog.drustrup.dk/#post211 samt af Steve Cavanagh bl.a.her: https://blog.drustrup.dk/2019/09/29/steve-cavanagh-logneren/
Det bliver til 8 sikre skydeskivepoint.
Alessandro Perissinotto & Piero d’Ettorre
Klassefesten
Arvids, 2024
259 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
PS
Bind 2 udkom sidste år på italiensk:
