Blog Image

Drustrups Bogblog

Følg med

Send mig en mail HER og få besked, når der er et nyt indlæg

Magnus Montelius: Otte måneder

Krimi og spænding Posted on 30 Nov, 2019 21:51

Fra bogens bagside:
Journalisten Nina Wedén gør årets scoop og afslører efter et tip udenrigsministeren som sexkøber. Da den karismatiske, men uerfarne Jacob Weiss udnævnes til ny minister, bliver Nina til sin egen overraskelse headhuntet som hans pressesekretær, og hun går straks i gang med dygtigt at spinne den ene gode historie efter den anden rundt om Weiss.

Weiss er omgærdet af rygter og tvivlsomme medarbejdere, og da en af de højtstående embedsmænd findes hængt, indser Nina, at der er noget helt galt. Og sporene leder direkte til hendes hemmelige kilde.

Min anmeldelse:
En politisk spændingsbog om magtkampe, ledelse, mediekontrol, mediernes magt, sikkerhedstjenester, venner og fjender i og omkring det svenske socialdemokrati. 

Sagen er ganske kort beskrevet på bogens bagside, men der er en god del flere lag i historien, end der afsløres der. Jeg vil ikke selv afsløre mere af handlingen ud over dette: titlens otte måneder spiller en central rolle. Det henviser til den periode, der i begyndelsen ikke kan gøres rede for i den nyudnævnte ministers CV. Forfatteren løfter da også kun for sløret over sagens elementer og sammenhænge lidt ad gangen. 

Og det bliver spændende læsning, hvor alle midler tages i brug for at opnå de ønskede resultater, og hvor ingen af deltagerne kan være sikre på, hvem de kan stole på. Konflikter, skjulte dagsordener og egoistiske hensyn samt politiske bagtanker krydser rundt, mens de skarpe knive bestemt ikke altid efterlades i ærmerne, men svinges flittigt. 

I bogens efterskrift tager forfatteren ansvaret for bogens handling, men samtidig takker han en virkelig forhenværende pressesekretær for den svenske udenrigsminister Carl Bildt for hendes informationer om arbejdet. Det er klart, at der er en grad af realisme i bogen, men hvor meget der faktuelt er, aner jeg ikke. Bogen beskriver jo også alt det skjulte og hemmelige, så hvor skulle jeg vide det fra, men vanvittigt skræmmende er det at læse om de mange grovheder og ulovligheder. Foregår landspolitik og partipolitik internt på samme måde som i bogen, og er mediernes rolle sådan, så er en god del af mine illusioner bristet, og jeg mener ikke, jeg er specielt naiv på de områder. Aktuel! Skræmmende!

Historien fortælles journalistisk og lige ud af posen, men bogen bliver nogle gange lidt for detaljeret. Det er en mindre detalje i forhold til det overordnede positive indtryk. Derfor giver jeg bogen 9 skydeskivepoint og anbefaler den meget gerne.

Magnus Montelius
Otte måneder
Modtryk, 2019
484 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Gretelise Holm: Dødfunden

Krimi og spænding Posted on 22 Nov, 2019 22:35

Fra bogens bagside:
Søndag den 16. september 2018 blev antropologen og samfundsforskeren Ellinor Green, 62 år, fundet død i sit eget hjem i Vanløse, og dødsårsagen kunne ikke umiddelbart fastslås.

Ellinor Green kunne have haft mange grunde til at føle sig træt af livet. En datter, som var besat af en usund kostdille og havde slået hånden af sin mor, en søn, der var i frit socialt fald som hadefuld tastaturkriger, en ægtemand, som bedrog hende, og en chef, som lige havde fyret hende.

Var det hele blevet for meget for Ellinor? Eller var Ellinor blevet for meget for en anden?

Min anmeldelse:
Da jeg var næsten færdig med bogen, fik jeg en snak om bogen med forfatteren på forlagets stand på Bogforum. Hun forklarede sin tilbagevenden til krimigenren efter en god del års pause, at hun fik lyst til igen at skrive en krimi. Hendes mål var at lave en krimi, som i form og indhold adskilte sig fra de dominerende tendenser. Hun syntes nemlig, at krimigenren de seneste mange år var blevet alt for ensrettet og ville skrive en i anden stil. Det har hun på flere måder gjort, og det har givet en rigtig god og aktuel krimi. Det gør bogen til vedkommende læsning for en bred gruppe læser af forskellig slags – også for krimilæsere, der trænger til at læse om andet end massemordere eller politifolk/opklarende jounalister med samlivsproblemer, misbrug og/eller dårlige chefer.

Bag krimigåden og dens opklaring ligger tre samfundsmæssigt aktuelle hovedemner:

  • Den militante højrefløjsterror a la Breivik. 
  • Fanatiske veganer/rawfood-spiseforstyrrede aktivister.
  • Familielivet i dets former og med dets fælder.

De emner holder hele bogen sammen og er eksponenter for Gretelise Holm formål med bogen, som ud over at fortælle en spændende historie også er at sætte fokus på disse emner.

Hvordan tingene hænger sammen, og hvordan tingene påvirker hinanden afsløres i løbet af bogen. Det sker ved at følge flere spor og personer i en lettere ukronologisk rækkefølge. Det virker opklaringsmæssigt og fortælleteknisk rigtigt logisk og gennemtænkt. 

Plottet fungerer godt og virker (sørgeligt, synes jeg) realistisk, og bogen er effektivt fortalt i koncentreret og direkte sprog. 

Bogen, som kan placeres i flere genrer, – krimi / samfundsthriller / spændingsbog – er en god og dejligt anderledes læseoplevelse, som jeg gerne giver 8 skydeskivepoint og 4 krimihjerter på krimifan.dk.

Gretelise Holm
Dødfunde
HarperCollins, 2019
255 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Fredrik Backman: Folk med angst

Alt muligt andet godt Posted on 18 Nov, 2019 22:14

Fra bogens bagside:
Et åbent hus-arrangement udvikler sig til et gidseldrama, da en falleret bankrøver låser sig inde i et hus med en overentusiastisk ejendomsmægler, to bitre IKEA-misbrugere, en ondsindet mangemillionær, en ældre dame i sorg, en højgravid kvinde, en besværlig starut og et kaninhoved.

I en række dysfunktionelle vidneafhøringer får vi efterfølgende de involveredes versioner af, hvad der egentlig skete. En klassisk puslespilsgåde tager form og spørgsmålene, der trænger sig på er:

– Hvordan er det lykkedes røveren at flygte?
– Hvorfor er alle så sure?
– Og hvad i alverden er der i vejen med folk nu til dags?

Min anmeldelse:
Den flittige og dygtige forfatter, der slog igennem med “En mand der hedder Ove”, skriver meget forskellige bøger, men de er altid velskrevne og fascinerende på forskellig vis.

Denne seneste er en slags kollektivroman ligesom de to stærke Bjørneby-bøger, men på en anderledes måde. (De bøger har jeg anmeldt her: “Bjørneby” (https://blog.drustrup.dk/2017/10/17/fredrik-backman-bjorneby-109/) og “Os mod jer” (https://blog.drustrup.dk/2018/12/31/fredrik-backman-os-mod-jer-208/)

Tonen i “Folk med angst” er positiv, lun og varmhjertet med en herlig humor. Det er en hyggelig, livsklog og livsbekræftende historie… 

  • Om at turde
  • Om at elske
  • Om at tilgive
  • Om at gøre sit bedste 
  • Om at se hinanden rigtigt
  • Om ensomhed og fællesskab
  • Om boligspekulation 
  • Om selvmord


Jeg vil egentlig ikke fortælle mere om selve handlingen. Rammen for historien er beskrevet på bagside, men hvordan det hele forløber skal opleves undervejs, mens bogen læses og nydes.

Bogen er befolket med en gruppe stærke personligheder, der hver – som alle andre – er originaler på hver deres måde. Den overraskende historie er skrevet i et stærkt billedskabende sprog med en perlerække af forunderlige formuleringer.

I nogle forfatterkommentarer undervejs beskrives bogen sådan:
Det her er en historie om et bankrøveri, en lejlighedsfremvisning og et gidseldrama. Måske endnu mere en historie om tåber. Men måske ikke kun det, trods alt.

En historie om mange forskellige ting, men mest af alt om tåber.
Tåber der alle er bange for noget – og noget meget forskelligt.

I en efterskrift fremgår det endda, at det er en meget personlig bog fra forfatterens side! Det giver den stærkt underholdende og lige så stærkt tankevækkende bog helt nye dimensioner.

Det bliver til mine maksimale 5 stjerner!

Fredrik Backman
Folk med angst
People’s Press, 2019
366 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget



Håkan Nesser: Halvmorderen

Alt muligt andet godt, Krimi og spænding Posted on 14 Nov, 2019 00:00

Fra bogens bagside:
“Selvom du tror det, så spiller du ingen som helst rolle i denne verden,” siger Adalbert Hanzons far til sin søn. Det er ikke de mest fortrøstningsfulde ord at tage med sig ud i livet, men Adalbert klarer sig ganske godt alligevel. Lige indtil herligheden og det store vanvid rammer ham.

43 år og en fængselsstraf senere er Adalbert Hanzon en overvægtig og let alkoholiseret misantrop. Pludselig gør fortiden opmærksom på sig selv. Og de eneste, der kan hjælpe ham med at finde ud af, hvad der egentlig skete for næsten et halvt århundrede siden, er ærgerligt nok hans smågnavne nabo (der nægter at stille træskoene, bare for at irritere Adelbert) – samt en snakkesalig halvkusine der forsøger at få ham til at motionere. Men i krig og kærlighed gælder alle kneb. A man’s gotta do what a man’s gotta do.

Min anmeldelse:
At forfatteren lader sin hovedperson, den finurlige, tvære og meget morsomme Adelbert, være bogens fortællestemme, er et godt virkemiddel, som han styrer på samme fantastiske måde, som han har styr på helt det unikke plot.

Det er en af de mest sjove, underholdende og unikke krimier m.m.m., jeg har læst længe. Når jeg skriver m.m.m., så er bogen (med reference til dens titel) ikke “kun” en krimi, men måske nærmere en halvkrimi. Der er flere andre elementer i bogen, der bl.a. også rummer en god del kærlighed.

Dertil kommer Adelberts nabo. De to mødte hinanden i fængslet, hvor begge var dømt for mord. Forholdet mellem de to minder mig om det fornøjelige forhold mellem Beck og hans nabo med de orangefarvede briller – i filmatiseringerne baseret på Sjöwall & Wahlöös figurer. Også der er en del spiritus involveret samtidig med nogle gode replikker.

Det bedste af det hele er (næsten) Håkan Nessers formuleringer, der i hele bogen fik mig til at grine højt. Det er humor på højt plan, og han formår med sit sprog og hele historien at skabe nogle underholdende, troværdige og hele figurer.

Skulle jeg bedømme den som en ikke-krimi, ville jeg give den alle mine stjerner (5). Som en halvkrimi ville det være en forbrydelse kun at give den halvdelen af mine point (5), så derfor får den de fulde 10 point som en helstøbt krimi/halvkrimi/roman. (og 5 krimihjerter på krimifan.dk)

Håkan Nesser
Halvmorderen : Krønike over Adalbert Hanzon i nutid og datid forfattet af ham selv.
Modtryk, 2019
246 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

PS: Læs også hans forrige bog: “De venstrehåndedes forening”, som er en mere “ren” krimi – og lige så velskrevet.
Læs om den her: https://blog.drustrup.dk/?p=49



Anders Roslund: Hun skal leve

Krimi og spænding Posted on 13 Nov, 2019 13:39

Fra forlagets omtale:
En flot fødselsdagskage. Fem røde lys. Glad forventning.

Og så blev Zanas fødselsdag i stedet til en dag, der ændrede så mange menneskers liv.

Politikommissær Ewert Grens har aldrig glemt pigen Zaza og hendes femårs fødselsdag. Og selv om han har lovet den tidligere undercoveragent Piet Hoffmann aldrig mere at blande sig i hans liv, bliver Zana indirekte grunden til, at Grens må bryde sit løfte.

Min anmeldelse:
Da jeg læste og anmeldte de bind af serien med Ewert Gren, hvor politiagenten Piet Hoffmann er hovedpersonen, læste jeg dem som en afsluttet trilogi. Titlerne er:

Tre sekunder (sammen med Börge Hellström) – blog.drustrup.dk/#post165
Tre minutter (sammen med Börge Hellström) – blog.drustrup.dk/#post168
Tre timer – blog.drustrup.dk/#post207

Det var rigtigt spændende og velskrevne historier, der satte både Hoffmann og Ewert ind i drabelige konflikter med de farligste personer i internationale brændpunkter, men jeg troede, at Hoffmann var i sikkerhed, og at hans rolle i serien var udspillet. For os læsere var det heldigvis ikke sådan!

Denne fortsættelse af rækken af bøger med Ewert Grens, hvor Piet Hoffmann og hans familie er centrale aktører, er mindst lige så spændende som de første. Og igen er Piet Hoffmann på en livsfarlig mission på den internationale scene. Det bliver ikke bare livsfarligt for Hoffmann, men også for hele hans familie, og det er en rigtigt spændende historie. Det er også en historie, der hænger nøje sammen med en af Ewert Grens gamle sager.

Endnu engang viser Roslund, at han er mesteren i at kombinere en god krimihistorie med en actionfyldt handling – en bog på højt internationalt niveau og et ”must read” for alle krimilæsere og spændingsbogslæsere. Begynd med 3 sekunder – så går tiden hurtigt!

9 sikre skydeskivepoint her og 5 lige så sikre krimihjerter på krimifan.dk

Anders Roslund
Hun skal leve
Modtryk, 2019
443 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Sigurd Barrett: Sigurd fortæller om genforeningen. En fortælling om at leve side om side med andre

Alt muligt andet godt Posted on 06 Nov, 2019 22:14

Denne bog en anmeldt af en læser med særlige forudsætninger.
Den er nemlig skrevet af sønderjyden Steen Boisen, der er bibliotekar på Åbenrå Bibliotek og bosat i Flensborg, hvor han er en del af det danske mindretal.

Fra bogens bagside:
Det er en historie om krig og kærlighed, om magt og store følelser. For når det handler om, hvor vi hører til og hvilket sprog, vi skal tale, så handler det om vores identitet, og den vil alle mennesker gerne selv være med til at bestemme.

Indtil 1920 var området syd for Kolding en del af Tyskland og fyldt med svære konflikter. Men i 1920 resulterede en folkeafstemning i, at den daværende grænse blev flyttet 50 km sydpå, hvor den ligger i dag. På den måde blev Sønderjylland genforenet med Danmark.

Steen Boisens anmeldelse:
Som undertitlen indikerer, vil Barrett ikke bare fortælle en historie om genforening, grænsedragning og adskillige krige. Med baggrund i områdets (den jyske halvø fra Hamborg til Kolding/Ribe) omtumlede og indviklede historie når han frem til pointen om, at uden samarbejde og gensidig tolerance kan mennesker med forskellig kulturel og historisk baggrund ikke leve fredeligt side om side. Nøgleordet er ”respekt”.

For at nå til konklusionen gennemgår Barrett områdets historie fra 1459 op til 2020 (ganske snedigt af Barrett at medtage de mange fejringer i det forestående genforeningsår 2020). Hovedvægten er lagt på tiden mellem 1840 og 1920.

Barretts måde at formidle på er unik, så både børn og voksne fanges af de mange små historier om lokale, almindelige mennesker, der påtvinges at leve under og med krigenes konsekvenser. Den lette tone i beskrivelsen af facts krydres nemlig ofte af direkte tale – oftest med morsomme udtryk. De talrige, fint underbyggende illustrationer støtter teksten godt og lægger op til samtale mellem oplæseren og tilhøreren. På en medfølgende CD synger Barrett især kendte, men også nykomponerede sange, som understøtter bogens tekst – måske som afrunding efter højtlæsning af et kapitel?

Bogens akilleshæl – som samtidig er dens styrke – er, at den forsøger at ramme en meget bred målgruppe: fra højtlæsning for børn fra 10 års alderen til og med den voksne oplæser. Der er nemlig ingen tvivl om, at bogen er bedst egnet som højtlæsningsbog i stedet for selvlæsningsbog.

Barretts stil klarer fint opgaven, og der er bestemt noget at hente for både børn og voksne i bogen, men måske er bogen bedst egnet til brug i et klasselokale. Bogens hoveddel er modsat perioden efter 1920 nemlig ret detaljeret, og mindre børn vil nemt tabe interessen og dermed tråden – trods de sjove virkemidler. Styrken består bl.a. i, at oplæseren får opfrisket de historiske højdepunkter.

Det virker, som om bogen er skrevet som Barretts eget manuskript til en teaterforestilling om genforeningen, og jeg har svært ved at se, at almindelige forældre kan udnytte bogens potentiale som f.eks. godnatlæsning. Og dog – Barretts forestilling opføres over 100 gange i 2020, og bogen vil være oplagt som udgangspunkt for en opfølgende snak med de børn, der oplever forestillingen.

Bogen er en fin introduktion til områdets historie for både børn og voksne – også selvom synsvinklen og accepten oftest er hos de dansksindede karakterer, mens det tyske mindretal i Sønderjylland ikke får megen spalteplads.

Bogen sidste kapitler leder meget smart over i denne anmeldelses tidligere nævnte konklusion: Barrett vil mere end fortælle en historie om en landsdel. Han vil fortælle om, hvordan mennesker med forskellig baggrund ikke må lade sig påvirke af grænser, men at sammenhold og gensidig respekt er altafgørende for, at vi alle kan leve trygt.

Som eksempel på ånden i bogen får I lige første vers af en sang, som Sigurd Barrett har skrevet til bogen på melodien “Det haver så nyligen regnet”:

Det har været et vildt og voldsomt regnvejr,
og det drypper fra træerne endnu.
Frygt for andre har hersket på vor egn her,
fremmedhad sprængte tillids bånd itu.
Det gi´r lysere vejr,
når man rummer enhver
og har folket og sammenholdet kær.

Jeg giver bogen 4 stjerner:

Sigurd Barrett
Sigurd fortæller om genforeningen
En historie om at leve side om side med andre
Politikens Forlag, 2019
201 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

Et kort fra bogen.



Next »