Blog Image

Drustrups Bogblog

Følg med

Send mig en mail HER og få besked, når der er et nyt indlæg

Andrea Camilleri: Pottemagermarken

Krimi og spænding Posted on 05 Jun, 2020 23:50

Det er bind 13 om den sicilianske politikommissær Salvo Montalbano. Jeg har læst langt de fleste af bøgerne og har også anmeldt flere – senest bind 10 og 12 her: “Hedebølge i august” HER  og “Sporet i sandet” HER

Jeg har været rigtigt glad for at læse de hyggelige bøger fulde af italiensk stemning, og på dagen hvor jeg læste dette bind færdig, og hvor kun nogle grænser blev åbne igen, var det godt at få smagsprøver på såvel italienske retter som landskaber og mennesker.

Fra forlagets omtale:

Fundet af liget af en mand er bemærkelsesværdigt på flere måder: Liget er findelt i 30 dele, og det bliver fundet på en lermark. Tanken ledes hen på beretningen om Judas og de 30 sølvpenge. Mafiaen er kendt for at benytte symboler i forbindelse med likvideringer, men kunne det være camouflage? Vicekommissær Augello bliver mere og mere uomgængelig. Montalbano løser begge problemer.

Min anmeldelse:
Med sædvanlig afslappet elegance og snedighed løser Montalbano både gåden om det parterede lig og om baggrunden for sin assistents underlige opførsel – og han klarer endda også at få adskillige måltider dejlig mad, at få lidt styr på sit kærlighedsliv samtidig med at han når at få filosoferet over sin alder og får tacklet forholdet til cheferne.

Der er en fin balance i bogens beskrivelser mellem Montalbano som privatperson, som chef for en gruppe politimænd og som opdager i en kompliceret sag.

Det er en igen en rigtig hyggekrimi med gode stemningsfulde oplevelser i godt selskab med Montalbano, der er et sympatisk menneske. Og så er Sicilien med overalt, og det er også hyggeligt! På alle måder en god krimi, der på trods af et ligs partering aldrig bliver blodig eller grumt uhyggelig.

Jeg giver gerne bogen 8 skydeskivepoint her og 4 krimihjerter på krimifan.dk.

Andrea Camilleri
Pottemagermarken
Forlaget Arvids, 2020
240 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

Andrea Camilleri døde i 2019, men der er stadig mange uoversatte bøger i serien, og jeg håber da, at Forlaget Arvids fortsætter udgivelsen på dansk af de sidste bind også.



Stine Pilgaard: Meter i sekundet

Alt muligt andet godt Posted on 28 May, 2020 22:30

Stine Pilgaards to første bøger – “Mor siger” (2012) og “Lejlighedssange” (2015) – har jeg været rigtigt godt både underholdt og fascineret af. Jeg har som bibliotekar anbefalet dem til forskellige slags læsere og med gode tilbagemeldinger. Hun var en helt ung, frisk og dygtig forfatterstemme med noget på hjerte og rigtigt gode evner til at formidle det sjovt og tankevækkende – og det er hun stadig.

Da jeg fik chancen for at læse og anmelde denne nye bog, der udkommer som en af de første på det nye og spændende forlag Gutkind, slog jeg til, og glædede mig til at læse den. Og jeg blev bestyrket i min positive opfattelse af forfatteren!

Fra bogens bagside:
Hvad kan du, spørger forstanderinden og tager sin læsebriller af. Hendes øjne er lysende turkise, og lampen over bordet dingler frem og tilbage i hendes venstre iris. Jeg er en slags orakel, siger jeg, men de færreste ved det.

En ung kvinde flytter til Vestjylland, og spørgsmålene melder sig. Hvordan taler man med sin købmand? Kan man stoppe verdens dårskab gennem en brevkasse? Hvad tænker vestjyderne på i pauserne mellem deres sætninger? Hvordan slår man en barnevogn sammen? Hvorfor er højskoleleverne så glade, og hvad er det, de vil i Velling?

Min anmeldelse:
Bogens navnløse hovedperson, som jeg for mig selv kaldte Stine, mens jeg læste bogen, er flyttet til Velling i Vestjylland med kæreste og baby. Kæresten er blevet lærer på højskolen der, og hun er flyttet med og skal lære at begå sig der. Hun karakteriserer sin situation som fanget i et bur mellem baby og blæst, og hun forsøger på bedste vis at færdes i de uvante sociale strukturer der. Det kommer rigtigt mange ubetaleligt morsomme optrin ud af, og beskrivelserne er helt solidariske med den nye verden, hun forsøger at integrere sig i, og med en kæmpestor portion selvironi og indsigt.

Forstanderinden skaffer hende job som brevkasseredaktør på den lokale avis, og undervejs i bogen er der en række spørgsmål, der kunne have været med i “Mads og Monopolet”, men det kunne de meget finurlige, utraditionelle og samtidig livskloge svar nu nok ikke. Dem må I nyde i bogen!

Perioden strækker sig over et højskoleår, og hun får hjælp til sin integration fra flere personer undervejs. Det er bl.a. en veninde. som bestyrer et hotel; Anders Agger (ja ham fra DR), som er fra Skjern og hjælper hende med at forstå samtalens kunst; den gruppe kørelærere, der skiftes til at have hende med som elev i maaaaange farlige timer; samt den lille babys dagplejemoder og hendes mand, som begge tiltrængt beroliger de bekymrede forældre. 

Der er mange flere elementer i bogen – bl.a. nogle sange med nye tekster om bogens emner og til kendte melodier, men gå selv på opdagelse i bogens finurlige univers. Der er så mange fantastiske iagttagelser og formuleringer, at jeg helt sikkert skal have læst bogen igen meget snart. Og jeg vil lige så sikkert både grine, klukke, smile og tænke mig om lige så meget igen! 


Jeg sporer et tydeligt slægtskab mellem Stine Pilgaard og en blandet flok af nogle af mine favoritter: Niels Hausgaard, Mette Sø, Dorthe Nors og Erlend Loe. (Iflg. forlaget ønsker Loe at oversætte Stine Pilgaards bøger til norsk, fordi han føler sig ramt!). Det er meget positivt ment, og samtidig har Stine Pilgaard en helt unik stemme.

En både morsom og indsigtsfuld historie fra de korte sætningers land. Anbefales på det varmeste!

Mine desværre maksimale 5 stjerner drysses ud over bogen!

Stine Pilgaard
Meter i sekundet
Gutkind, 2020
262 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

PS.: Det er underordnet, i hvor høj grad bogens hovedperson er inspireret af forfatteren selv, og hvor meget inspiration der er kommet fra  Vestjyllands Højskole i Velling, men bogens fortællerstemme virker 100 % overbevisende og ægte.



Palle Schmidt: Ulv blandt ulve

Krimi og spænding Posted on 27 May, 2020 20:26

Den ungdomskriminelle Hauge mødte jeg første gang i forfatterens “De efterladte”, hvor han efter løsladelse fra en kort straf i fængslet sendes til Nordjylland af den indsatte rockerchef, der har givet ham opgaven at se nærmere på hans nevøs død.

Den bog anmeldte jeg her http://blog.drustrup.dk/#post184, og jeg sluttede den positive anmeldelse med at skrive, at jeg spændt ville vente på fortsættelsen. Nu er den her, og det er en direkte fortsættelse. I “De efterladte” møder han en pige, og bogen ender dramatisk med, at Hauge begår en forbrydelse for at opklare sagen og samtidig redde livet. Her begynder den nye bog, der har fængslet som en meget sjældne lokation i krimilitteraturen. Jeg kan ikke huske andre end Roslund/Hellström: Tre sekunder (http://blog.drustrup.dk/#post165), der dog har et helt andet sigte.

Fra bogens bagside:
Hauge er vant til at sidde i fængsel, men denne gang er anderledes. Udenfor venter kæresten Kirstine og hendes lille dreng, og Hauge selv er blevet en anden. Volden er ikke længere hans første løsning på problemer.

Da en medfange hænger sig i isolationscelle, aner Hauge et komplot. Han bryder fangernes regel nr. 1 – aldrig at tale med personalet – og tilbyder fængselsdirektøren hjælp til at opklare det, han er sikker på er en forbrydelse.

Hauge starter på den døde fanges afdeling, i håb om at finde en morder og få nedsat sin straf. Men det er farligt, at stikke næsen i andres sager. Især indenfor fængslets mure, hvor uskrevne regler og usynlige alliancer styrer.

Min anmeldelse:
Hauge sidder i fængsel med en lang dom på baggrund af sagen i seriens første bind, og hans bedste chance for at få forkortet straffen er efter hans egen mening, at han kan afsløre, hvad der i virkeligheden er foregået i forbindelse med dødsfaldet. Hvem blandt fangerne er involveret, og er personalet også en del af det hele.

Det giver for mig et indblik i det interne liv i et fængsel, ud over hvad jeg primært har set på film og i dokumentarudsendelser – samt i meget beskedent omfang har oplevet som bibliotekar i en arrest. Jeg må sige, at beskrivelserne af stemninger, arbejdsforhold og magtstrukturer m.v. virker meget, meget overbevisende. Her er der ikke noget stukket under stolen, så vidt jeg kan læse mig til, så det er barskt og nådesløst. Tilsat en mulig – eller måske rettere umulig – kærlighedshistorie og en finansiel skandale ude i samfundets virkelighed bliver bogen endnu mere interessant og relevant.

Med Hauge som overbevisende fortæller rulles en historie ud både om livet i et fængsel og om, hvordan det påvirkes af elementer udefra. Fascinerende læsning og en spændende krimihistorie, der er godt fortalt.

Ligesom bind 1 får denne fortsættelse også 8 sikre skydeskivepoint her og 4 krimihjerter på krimifan.dk.

Palle Schmidt
Ulv blandt ulve
Avanti, 2020
282 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forfatteren.



Colson Whitehead: Drengene fra Nickel

Alt muligt andet godt Posted on 24 May, 2020 11:25

Colson Whitehead fik for nogle år siden Pulitzer-prisen – fuldt fortjent – for sin roman “Den underjordiske jernbane”, som jeg anmeldte her http://blog.drustrup.dk/#post82. Den var en fantastisk velskrevet og gribende historie om slavernes flugtrute fra undertrykkelsen og slaveriet i Sydstaterne til friheden i Nordstaterne.

Nu har Colson Whitehead gjort det igen! Han fået Pulitzer-prisen 2020 for denne nye roman, og det er lige så fuldt fortjent som første gang,

Fra bogens bagside:
Elwood Curtis er fast besluttet på at blive til noget. Han er optaget af sin skole og troen på Dr. Martin Luther Kings kamp for sorte amerikaneres rettigheder gennem fredelig modstand. Men i tressernes raceadskilte Sydstater skal der næsten ingenting til, for at en ung sort mand kommer på den forkerte side af loven, og med ét ændrer alt sig. Pludselig skal han ikke længere på college, og i stedet føres han til Nickel Academy, en opdragelsesanstalt for drenge på afveje.

I mareridtet på Nickel forsøger Elwood desperat at holde fast i Dr. Kings næstekærlige idealer, men hans nye ven, Turner, mener at Elwood er naiv. For ham er verden korrumperet, og den eneste måde at overleve på er at spejle omgivelsernes ondskab og hårdhed. Og da idealer og kynisme kolliderer, får det livslange konsekvenser for både Elwood og Turner.

Min anmeldelse:
Den barske og gribende historie om Elwood Curtis fortælles i flere afsnit. Første afsnit er om hans barndom i begyndelsen af 1960’erne hos hans mormor i Tallahassee, Florida. En relativ tryg periode trods de hårde forhold i Sydstaterne for de sorte amerikanere, og hvor bevidstheden om retfærdighed og ligeret vækkes hos den kloge dreng gennem en LP med Martin Luther Kings taler. I andet afsnit er han efter en tilfældig og mindre forseelse blevet anbragt på opdragelsesanstalten Nickel Academy, der er for drenge af alle etniciteter, men været er det for de sorte amerikanere. I sidste afsnit og epilogen fortælles om det videre forløb i årene derefter for Elwood og nogle af de andre drenge.

Som jeg skrev, er det en både barsk og gribende historie, men endnu vigtigere er det, at det er en vigtig historie at få fortalt! Igen har Colson Whitehead skrevet en vægtig roman, og jeg forstår 100 %, at bogen har vakt opsigt, og at den er blevet præmieret.

Ikke bare er historien vigtig, men det er også afgørende, at bogen er ualmindeligt velskrevet, og at der i den grad er flot styr på fortælleteknikken. På den måde er det en litterær nydelse at læse så grum en historie, som er fortalt så intenst, at jeg havde ualmindeligt svært ved at lægge den fra mig.

Det er ikke en omfangsrig bog, men uforglemmelig. Det er helt korrekt, når Barack Obama har kaldt bogen for ”Nødvendig læsning!” Læs den!

Jeg giver bogen alle de stjerner, jeg har til rådighed!

Colson Whitehead
Drengene fra Nickel
Politikens Forlag, 2020
268 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Bergsveinn Birgisson: Håndbog i køers sindelag

Alt muligt andet godt Posted on 23 May, 2020 21:21

Efter den store læseoplevelse jeg havde haft med den islandske forfatters forrige bog “et landskab er aldrig tåbeligt” (2017), var jeg rigtigt spændt på at læse denne nye bog.

Jeg skrev bl.a. sådan om “et landskab er aldrig tåbeligt”: “Bogen har en sikker, lavmælt og herligt underspillet tone.” og “Bogen er befolket med nogle unikke personligheder, som er spændende bekendtskaber for læseren, og som giver historierne eventyrlige dimensioner, der nærmer sig det magiske.”

Læs hele anmeldelsen af bogen her: http://blog.drustrup.dk/#post111, men snyd dig ikke for også at læse denne underholdende og underfundige bog!

Undertitel på denne nye bog af forfatteren er “Faktionsroman”, og det er en ret præcis titel, fordi bogen indeholder fakta eller faktalignende, længere afsnit med historier om de forskellige typer køer, der har været på Island, og deres sammenhæng med samfundsudviklingen. Men også fordi det er historien om, hvordan en mands verden forandrer sig, og han samtidig nærmer sig en personlig afgrund på grund af sin nærmest maniske fascination af den opgave, han har taget på sig.

Fra bogens bagside:
En arbejdsløs kultursociolog vender hjem til Island med sin familie efter flere års ophold i udlandet. I Reykjavik lander han bagerst i køen blandt andre akademikere, og på jobcentret bliver han mødt med overbærenhed.

Omsider tilbydes han en stilling i Sammenslutningen af Islandske Landmænd, hvor han skal udarbejde manuskriptet til en dokumentarfilm om den islandske ko, der er truet af udryddelse. Den ambitiøse akademiker anlægger en hypotese: respekten for koen afspejler menneskets sindelag i alle samfund og kulturer.

Hypotesen bliver dog ikke godt modtaget, og efter en nærdødsoplevelse i Hvalfjord begynder teorierne om køer og mennesker at overtage den unge forskeres desperate sind.

Min anmeldelse:
Jeg begyndte læsningen fuld af optimisme og glæde, og begge dele blev bestyrket i bogens første del “Yveret”. Derefter skiftende min oplevelse af bogen i løbet af næste afsnit “Koen” til at være mere undrende på indholdet og bogens retning. Efter at have afsluttet sidste afsnit “Stalden” var jeg forvirret – dog på et mere underholdt plan, men stadig noget usikker på bogens formål og retning.

At en bog på den måde skaber uventet forundring og et ønske om for en gangs skyld at forlade positionen som individuel læser og gerne vil snakke med andre læsere om bogen er bestemt værd at tænke over.

At en bog på den måde står ud i mængden af læste bøger og ser ud til at blive hængende i hovedet på mig som læser og nok ikke bare med tiden vil diffundere sammen med de mange andre læste bøgers bogstaver og sætninger er bestemt ikke noget, jeg oplever så tit. Det vil være interessant at diskutere bogen med andre og på den måde måske nå frem til en dybere forståelse af bogen.

Sammen med handlingsplanet om køers sindelag rummer bogen også en sammenhængende sidehistorie om hovedpersonen Gesturs forhold til sin kone og barn samt hans specielle forhold til en anden kvinde. Dertil kommer nogle indsatte breve, der giver indblik i Gesturs familiebaggrund.

Det, der på den gode måde forstyrrer min læsefred, er faktadelen af undertitlen. Det er de dele af historien, der i en ret stor del af bogen beskriver hovedpersonens synspunkter den islandske ko gennem de forskelige tidsperioder, og hvor han i stigende manisk grad gennem bogen kombinerer den udvikling med tiden og menneskets hele situation. Det er ikke altid lige begribeligt for mig, men det er det så heller ikke for de folk, der oprindeligt stillede ham en simplere opgave om et filmmanuskript. (Det får også store personlige omkostninger for ham.)

Sidste afsnits ret surrealistiske indhold er, hvis jeg har forstået det hele rigtigt, en logisk ende på historien om en mand, der er ude i en eksistentiel og personlig krise af sværeste karakter.

Bogen minder mig især i første del i tonen ret meget om Erlend Loes bøger om Doppler, men heri er det groteske, morsomme og samfundssatiren kombineret i lettere tilgængelig og mere underholdende form.

Jeg er sikker på, at bogen vil dele vandene pga. sin specielle historie og især pga. den ikke umiddelbart tilgængelige fortælleform. Selv er jeg, som det nok fremgår, dobbelt i mine holdninger, men i langt overvejende grad fascineret og underholdt af bogen. Derfor får den 4 stjerner af mig.

Bergsveinn Birgisson
Håndbog i køers sindelag
C&K Forlag, 2020
289 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Sebastian Richelsen: Amagermanden – den danske seriemorder

Krimi og spænding Posted on 19 May, 2020 10:20

True Crime hitter lige nu på alle medier og platforme, men jeg er aldrig blevet fan af genren, der som regel får mig til at overveje, om det nu også er nødvendigt at skrive den slags. De virker ofte overflødige og lidt som spekulation i genrens popularitet. Det passer måske ikke, men det er det indtryk, jeg ofte får, og så har jeg fundet andre bøger mere fristende og relevante at læse.

Da denne bog så uopfordret dukkede op i min postkasse som anmeldereksemplar, havde jeg samme fornemmelse, men til eftermiddagskaffen begyndte jeg alligevel at læse i den, og pludselig havde jeg læst halvdelen af bogen. Har jeg taget fejl af genren? Hvorfor blev jeg så fanget af historien, at jeg senere på dagen læste resten af bogen? Læs mere i min anmeldelse herunder.

Fra bogens bagside:
Amagermanden er en af danmarkshistoriens værste serieforbryderen, men kender vi hele sandheden om hans forbrydelser?

Marcela, Hanne, Betina, Stine, Anette og Lene blev alle dræbt i København på bare ni måneder i 1989 og 1990. Kun ét af drabene er i dag opklaret. Det blev begået af Marcel Lychau Hansen. Bedre kendt som Amagermanden.

Tidligere efterforsker i Københavns Politi Sebastian Richelsen undersøger de uopklarede kvindedrab for at finde ud af, om de kunne være begået af Marcel Lychau Hansen.

Min anmeldelse:
Hvorfor blev jeg trods mine forbehold fanget af bogen? Nok primært fordi det er en spændende historie med den interessante vinkel, at politiet stadig ikke har opklaret en serie mord, men også fordi historien er formidlet enkelt og effektiv. Forfatterens kombination af at have været efterforsker ved politiet under Amagermandens seneste forbrydelser og samtidig en efterfølgende journalistuddannelse er rigtig god for både det faglige og det formidlingsmæssige.

Andre forfattere har også skrevet om Amagermanden, men Sebastian Richelsens bog er den seneste og har fokus på de uopklarede mord. Han har tidligere fortalt historien i en serie podcasts, der kan findes på Mofibo, men som jeg ikke har hørt. I bogen tilføjes historien en del – måske lidt rigeligt – fotos fra presse og af ofre m.v.

Hvis forfatternes efterforskning kan genstarte politiets efterforskning af de uopklarede mord baseret på resultaterne i bogen, er det godt. Han skriver til sidst sådan i bogen: “…det er højst usandsynligt, at han ikke skulle stå bag flere forbrydelser end dem, han er dømt for.” Der er dog ikke tale om en entydig vurdering over mulighederne.

Jeg er dog stadig i tvivl generelt om baggrunden for genrens popularitet, og i hvor høj grad der er tale om vigtige eller nødvendige bøger. Det har denne bog ikke ændret på, og får den ikke nogen praktisk effekt, så er jeg ikke sikker på dens nødvendighed. Det bliver til 6 point på min blogs krimispændingsskydeskive og 3 hjerter på krimifan.dk, og formidlingen vægter godt på den positive side.

Sebastian Richelsen
Amagermanden – den danske seriemorder
People´s Press, 2020
213 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.



Next »