Forlagets beskrivelse:
Vaniljehuset er en slægtshistorie om ambitioner og svigt og den svære kunst at stræbe efter de rigtige mål i livet.
I slutningen af 1800-tallet vokser skomagerens søn Dusinius op i Odense som den tolvte i en søskendeflok. De trange forhold i barndomshjemmet gør ham sulten efter rigdom og anseelse, og allerede som otteårig er Dusinius i gang med at købe billigt og sælge dyrt. Som ung mand grundlægger han et handelsfirma – Vaniljehuset – som snart bliver et af landets førende.
Under et ophold på Hareskov Kuranstalt i 1929 ser den ældre, hjertesvage Dusinius tilbage på sit omtumlede liv, sin barndoms trængsler, sin ungdoms forvirrede kærlighedsforhold og de lyssky forretningsforbindelser han fik under Første Verdenskrig, og som endnu forfølger ham.
Den korte beskrivelse i Dansk Bogfortegnelse:
I 1929 sidder Dusinius på Hareskov Kuranstalt og tænker tilbage på sit liv i Odense, fra han som 8-årig skomagerdreng gjorde sin første gode handel til nu, hvor han er familiefar og en rig fabrikant.
Min anmeldelse:
Foruden historien, der foregår samtidig med de to hovedpersoner og deres familier, fortælles en anden historie, der måske indgår i Dusinius families forhistorie. Det er familiefortællingen om, at de har en spansk soldat som forfader. Uanset om det passer eller ej, så har den stor betydning for familiens selvforståelse. Samtidig forlænger den tidsperioden, bogen strækker sig over, og det bidrager til yderligere viden om i første omgang Odenses historie, men også om livsvilkår og dagligdag fra begyndelsen af 1800-tallet og frem til 1929.
Det er en fascinerende slægtshistorie fortalt fra flere vinkler og tidsperioder. Netop den konstruktion, hvor både Dusinius og hans kone, Jonna, lægger stemmer til fortællingen i skiftende kapitler, kræver opmærksom læsning, så jeg som alt for hurtig læser også kom ned i tempo og med øget fokus på teksten. Det gav mig mulighed for at fange flere af bogens mange detaljer. Det gav mig også bedre mulighed for at nyde det gode sprog.
Til sidst i bogen beskriver forfatteren i en kort note, hvordan bogen i høj grad er baseret på hans egen morfars historie, men gør samtidig opmærksom på, at bogen er fiktion og derfor i flere tilfælde er tilført hans fantasifulde ideer. Den trods alt faktiske baggrund gjorde for mig bogen endnu mere interessant.
Bogen kan varmt anbefales til en bred læsergruppe, og jeg giver den 4 sikre og fortjente stjerner.
Mich Vraa
Vaniljehuset
Lindhardt & Ringhof, 2020
446 sider
Bogen er lånt på biblioteket.
PS: Læs evt. anmeldelsen af bogen på Litteratursiden HER
PPS: Bogen var august måneds bog i læsegruppen Sure Gamle Mænd, hvor jeg desværre måtte melde afbud. Dette var de øvrige medlemmers bemærkninger:
Der var enighed om, at Vaniljehuset var særdeles velskrevet med en masse fint sete detaljer af dagligdags ting. Meget fin research og godt håndværk, men ikke stor kunst. Flere havde læst bogen for anden gang med stor fornøjelse; men de opdagede, at de faktisk ikke kunne huske handlingen. Det peger på en svaghed ved bogen, nemlig at narrativet er tyndt.
Det er, som om der lægges op til, at Dusinius har dårlig samvittighed over de tre ‘snyd’, der bragte hans virksomhed videre. Det fandt vi ikke, at han skulle skamme sig over. Vi snakkede om, at det er meget moderne i nutidskunst om gamle dage, at kvinderne er utilfredse med den plads i livet, deres køn tildeler dem. Er det 21. århundredes syn anbragt i tidligere århundreder? Et par detaljer. Hvad er egentlig betydningen af den spanske knap? Et kapitel hedder ‘Mathæus: 13:12’. Det er: ‘Den, der har, ham skal der gives, og han skal få overflod, men den som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.’ Hvad er forbindelsen til teksten?
