Fra bogens bagside:
Violette Toussaint lever et stille liv som kirkegårdspasser i en lille by i Bourgogne. Dagene tilbringer hun sammen med den lokale sognepræst fader Cedric, bedemændene Lucchini-brødrene og de tre gravere Nono, Gaston og Elvis. Flere gange om dagen kigger de ind i Violettes køkken for at få sig en kop eller et glas kaffe og nogle trøstende ord. Violettes dør står altid åben,
Hvad der har fået en smuk kvinde i sin bedste alder til at flytte til egnen for at tage det noget særprægede job, er der til gengæld ingen, der snakker om. Lige indtil en tidlig morgen, hvor en fremmed banker på Violettes dør med sin mors aske og en anmodning, der kommer til at ændre Violettes stille liv for altid.
Min anmeldelse:
Bogen er læst sammen med læsegruppen “Sure Gamle Mænd”, og min umiddelbare skepsis over, om bogen vil være oplagt læsning for sådan en gruppe, blev gjort markant til skamme. Bogen er på ingen måde “en damebog”, hvis sådan en genre ellers for alvor findes. Det er en passende bog til alle læsere af gode og stærke historier. En helt kort, samlende karakteristik efter diskussion af bogen i “Sure Gamle Mænd” lyder sådan: Bogen fik mange roser af alle. En fængende blanding af sorg og sex i et meget sprælsk sprog.
Da jeg havde læst bogen, så jeg inden mødet med de andre sure gamle mænd nærmere på bl.a. anmeldelsen på Litteratursiden: https://litteratursiden.dk/boeger/vand-til-blomster. Den indledes sådan: En smuk roman, der folder flere interessante historier ud med den stille Violette Toussaint i centrum. Anmeldelsen giver et bedre indtryk af bogen end bagsideteksten, men det er endnu bedre bare at læse bogen! Og spring ikke over de tankevækkende kapiteloverskrifter.
Det er en ualmindeligt velskrevet bog med en fascinerende historie fortalt i et poetisk sprog med utallige smukke formuleringer og med en stemning lidt som i “Chokolade” af Joanne Harris, men det heler er i Valérie Perrins bog meget mere intenst. Det er en både varm og sorgfuld bog om kærlighedens svære vilkår samt om både livet og døden.
Historien om Violette Toussaint liv og skiftende vilkår fra hun som 17-årig i 1985 forelsker sig i den 10 år ældre Philippe og frem til 2017, hvor hendes situation og hende selv har ændret sig markant, fortælles ukronologisk på en måde, så alle sammenhænge og elementer i historien først afsløres hen ad vejen, hvor det passer ind i fortællingen. Dertil kommer, at der er flere lag i historien fortalt med flere personers synsvinkler, og derfor skal man være opmærksom under læsningen. Det giver heldigvis sig selv, fordi det er så smuk en fortælling, der fangede mig ind i sit univers.
Violette er den centrale figur i bogen, men alle personerne er beskrevet i så levende billeder, at jeg blev meget interesseret i at følge dem og få mere at vide om dem. Blandt andet er alle de ansatte på kirkegården nogle herlige typer, som jeg sagtens kan se for mig.
Jeg kan på ingen måde give bogen mindre end mine maksimale 5 stjerner.
Valérie Perrin
Vand til blomster
Alpha, 2021
521 sider – og ikke en side for lang.
Bogen er lånt på biblioteket. Den kan også læses på bl.a. Mofibo.
