Fra bogens bagside:
Sabine Damborg er Danmarks nye stjerne inden for genetisk slægtsforskning. Hun har hjulpet politiet med at opklare et 18 år gammelt mord og er i fuld gang med den næste drabssag, da hun selv bliver myrdet. Trods en massiv efterforskning står politiet stadig på bar bund flere uger efter drabet.

Journalist Elliot Boye har ikke dækket sagen og har ingen intentioner om at beskæftige sig med den. Men Sabines og hans veje har krydset hinanden tidligere, og det skal vise sig at få voldsomme konsekvenser.

Min anmeldelse:
Første bind i serien med Elliot Boye var “Et nødvendigt onde”, som jeg har anmeldt her http://blog.drustrup.dk/#post59, og bind 2 “Møghund”, som jeg har anmeldt her https://blog.drustrup.dk/?p=2615 

Elliot Boye er den dygtigste og mest actioneffektive  journalist, jeg har læst om, og han ikke bare fortsætter stilen fra de første bøger. Han er blevet endnu dygtigere og farligere for sine modstandere, og dem er der flere af. De findes både blandt forbryderne, kollegaerne på avisen og blandt politifolkene, så Elliot må udnytte sine framragende evner til at færdes i det skjulte og gå undercover for at undgå fængsel og ikke mindst for at opklare sagens rette sammenhæng og sandheden om flere mord og andre dødsfald.

Baggrunden for hele handlingen er DNA til brug i både slægtsforskning og politiefterforskning, og det er ligesom i seriens andre bøger et aktuelt emne, Finn Halfdan bruger til at sætte sin dramatiske historie i gang

Og dramatisk bliver det! Som jeg har nævnt i en anmeldelse af en tidligere bog i serien skrevet, så kunne kunne Elliot Boye i virkeligheden eller en filmatisering gøre selv andre fiktive actionfigurer som f.eks. John McClane (Die Hard) og Jan Rose (Walther Reberniks hovedperson) misundelige.

Det er underholdende og spændende actionhistorie, med bl.a. en del vold, mord, mishandling, overvågning, bortførelse, skjulte dagsordener, dårlige chefer, gode kollegaer og et par hemmeligheder. Den rummer også interessante vinkler på politiefterforskning og mediernes arbejdsmetoder, men overordnet har handlingen et urealistisk niveau. På de ene side forekommer en del af begivenhederne og deres resultat usandsynlige i dagens Danmark, og på den anden side tænker jeg på, om man som læser kan kræve realisme i en actionhistorie. 

Min eneste anke er den klassiske slutning, hvor Elliot Boye i Hercule Poirot-stil samler alle overlevende parter for her på overraskende vis at afsløre den rette forbryder. Her kammer det lidt over, fordi der her ud af det blå dukker en overraskelse op. 

Hvis man kan se bort fra sit evt. krav om realisme, får man en spændende historie, der har internationalt snit. 

Jeg giver bogen 7 skydeskivepoint.

Finn Halfdan
Elsket af få
People’s, 2025
373 sider  

Bogen er modtaget fra forlaget som anmeldereksemplar.