Hulda Lütken (1896-1946) var en dansk digter og forfatterinde, der skrev en lang række digte og romaner blandt andet inden for genren realisme.
Romanen udkom første gang i 1929 og er blevet udgivet et par gange siden. Ifølge Saxo udgav Lindhardt og Ringhof den som lydbog/ebog i 2019. I 2018 udkom denne udgave, jeg har læst sammen med de øvrige medlemmer af læsegruppen Sure Gamle Mænd. Se kommentar derfra nederst.
Beskrivelse i en kombination af beskrivelserne i et efterskrift i bogen, på Saxo.dk og på bibliotek.dk til de to udgaver.
Roman fra et missionspræget nordjysk sogn. Om et barns opvækst, et goldt ægteskab, utroskab og Herrens vilje i det fattigste Jylland langt fra alfarvej.
“Degnens hus” fortæller om forskellige skæbner i en nordjysk provinsby i starten af 1900-tallet. Alle har deres at slås med – fattigdom, sorg, tab og den stærke religiøsitet, der ikke altid lader plads til de menneskelige følelser. “Degnens hus” er baseret på Hulda Lütkens egne oplevelser under hendes barndom i Elling Sogn ved Frederikshavn.
Romanen, der følger en lille lærerfamilie, præcis som den Lütken selv voksede op i, er episodisk bygget op: Karakterne, hvad enten de optræder alene eller som ægtefæller, er lukket inde i episodens korte tidsrum og kan ikke handle sig ud af det dilemma, som de står i og som er særskilt deres, hver især. Lütken fremmaler, med uovertruffen psykologisk indlevelse, livet i en familie, et ægteskab og et samfund, der er fuld af både glæder og sorger, og hvordan vi hver især håndterer, hvad livet har at bringe.
Min anmeldelse:
Det var en speciel oplevelse at begynde læsningen af bogen pga. den gamle sprogbrug, de meget korte sætninger og den meget specielle familie. Men hurtigt blev jeg fanget af bogen og dens personer, hvor især familiefaderen, den koleriske, hysteriske og senere psykisk syge skolelærer Peter, og hans kone, den evigt tålmodige og åbne menneskevarme Lina, står stærkt.
Der dannede sig mange billeder af livsvilkårene, de levede under, og de begivenheder, der udspiller sig. Det har på ingen måder svært et sjovt liv, men et hårdt og ubarmhjertigt.
Der sker mange hjerteskærende ting, men alligevel er beskrivelserne nærmest neutrale og helt accepterende af, at sådan er det. Et kapitel står dog særligt stærkt i sin måde at formidle historien på. Det er “Missionshuset” med skildringen af et bønnemøde set gennem den ateistiske Peters øjne. Det er ret underholdende i sin beskrivelser af folk og deres holdninger, og det kapitel kan nærmest kun være skrevet på baggrund af forfatterens egne oplevelser og synspunkter.
Alt i alt var jeg rigtig glad for at læse bogen, og den gjorde mig interesseret i at vide mere om forfatteren og ikke mindst i at læse mere af hende.
4 sikre stjerner.
Hulda Lütken
Degnens Hus
Gladiator, 2018
352 sider
Bogen er lånt på biblioteket.
Sure Gamle Mænds mening:
Alle havde i begyndelsen lidt svært med gammelt sprog og stavemåder, men efterhånden blev helt medrevet. Udover denne ros var der også nogle forbehold. Romanen er tidstypisk i sine racistiske undertoner (jøder og tatere), i overdreven brug af dramatiske virkemidler (torden og lynild da Otto dør, meget død og ulykke af børn), og en nærmest klinisk beskrivelse af Peters fremadskridende sindssygdom. I mandegruppen forstod vi, hvorfor romanen pludselig er støvet af: Kvinderne er helte, og pånær lægen er alle mænd usympatiske.
Bonusinfo:
Bagerst i bogen har forfatteren Hans Otto Jørgen i et efterord skrevet om bogen og forfatterskabet.
Det samme har en anden forfatter, Mette Moestrup, gjort i et kapitel i den fremragende og inspirerende “Toppen af Danmark : Litteraturen i Nordjylland / Nordjylland i litteraturen.” Den har jeg anmeldt her: https://blog.drustrup.dk/?p=2073
