Krimien er anmeldt af bloggens faste gæsteanmelder Palle Thomsen.
Fra bogens bagside:
Er din følelse af at blive forfulgt virkelig, eller er det bare indbildning? Og tør du se dig tilbage for at finde ud af sandheden?
En mand melder sin kone forsvundet i forstaden Bromma. Sagen volder Emma Sköld og hendes kolleger på efterforskningsenheden i Stockholm store problemer. De finder ingen tegn på liv fra den velhavende kvinde, men heller intet lig – men så bliver et makabert spor opdaget i en nærliggende have.
Emma Skölds søster, Josefin, der forsøger at tilpasse sig skilsmissetilværelsen med børn hver anden uge, er begyndt på politiuddannelsen for at følge i sin lillesøsters fodspor og beslutter sig for at hjælpe med efterforskningen. Men hun har ingen anelse om, hvad hun går ind til.
Palle Thomsens anmeldelse:
Sofie Sarenbrant er en produktiv forfatter – med denne bog er det siden 2010 blevet til 12 bøger i Emma Sköld serien + det løse.
Hun holder stadig stilen i Sköld-serien. Jeg tror, hun kører den på rygraden, for det bliver ind imellem lidt “kedeligt” og forudsigeligt. Men – det er stadig en god krimi.
Forlaget skriver som sædvanligt, at det er et selvstændigt bind i serien, og jeg skriver som sædvanligt, at det er det ikke. Nok hvad angår plottet, men ikke hvad angår personernes indbyrdes forhold. Der er sket meget i de foregående bind, som har relevans for de efterfølgende, uden at det dog ødelægger læseoplevelsen.
Det, der gør denne krimi god, er, at den omhandler personer med psykisk sygdom – i form af delte personligheder, traumatiserede, tvangsfjernede og skadede børn og eftervirkningerne af dette.
Hun narrer læseren. Det man tror det er – det er det ikke og det, det man tror det ikke er, det er det. Det er godt fundet på.
Jeg har en enkelt anke over bogen, men den kan jeg ikke kommentere på, da det måske vil spolere læseoplevelsen.
Alt i alt en klassisk og stilsikker Sarenbrant krimi.
Den får 8 ud af 10 point
Sofie Sarenbrant
Forfølgeren
People’s Press, 2025
400 sider
Bogen er modtaget fra forlaget som anmeldereksemplar.
PS fra Palle Thomsen:
Lige et lille eftersuk hvad angår de mange svenske krimier og nok også en del danske:
Ind imellem kunne det være skønt at læse en krimi, hvor det kun drejer sig om selve krimihistorien og så være fri for politifolk med samlivsproblemer, dårlige spisevaner, uforstående ægtefæller, sure chefer, elendige arbejdsforhold, iskolde retsmedicinere, smart-ass politifolk o.s.v. Er det sådan i virkeligheden? Det håber jeg ikke, men krimier er jo også kun fiktion.
