Fra bogens bagside:
Det er ikke ufarligt at være en af de irriterende typer, der blander sig i andres gøren og laden – en af dem, der samler et cigaretskod op og giver det til ejermanden med besked om, at vedkommende vist tabte noget.
En dag, hvor den skarpe vintersol står lavt på himlen, lærer Karina at holde snuden for sig selv på den hårde måde: På genbrugspladsen irettesætter hun en muggen mand og fortæller, at han ikke må smide bildæk i containeren til Småt brændbart. Men man ved aldrig, hvem der tager indblanding så ilde op, at det får konsekvenser for ens liv og helbred.
_____________
Bogen er anmeldt af min tidligere kollega, Bjarni, der også er bibliotekar emeritus med sin arbejdsfortid på Hjørring Bibliotekerne:
Bjarni Aakesson Filholms anmeldelse:
Dagen efter jeg fik bogen, læste jeg den i stort set et hug og skrev anmeldelsen samme nat.
Og hvor er det dog en en spændende historie om, hvordan en tilsyneladende mindre ting og sætning – ganske vist sagt til den forkerte person – sætter gang i en ustyrlig række af ubehageligheder.
Karina er journalist på en avis i provinsen, hun går op i rent miljø og er ikke bleg for at påtale, hvis nogen smider et cigaretskod eller andet affald på gaden.
Hun blander sig i mangt og meget i det offentlige rum – måske lidt selvretfærdigt og frelst, men det kan Karina ikke selv se eller styre.
En dag irettesætter Karina en sur mand, der smider (mange) gamle slidte bildæk op i den forkerte container ude på Forbrændingen.
Det kunne opfattes som en venlig hjælp fra Karinas side af mange, men sådan opfatter den sure mand det ikke. Han bliver fornærmet, sur og hævngerrig.
Og derfra ruller historien afsted ud ad en konstant stigende spændingskurve.
Karina er en attraktiv single-kvinde med mindst to beundrere og rivaler. Den ene lidt fumpet, lille og irriterende og den anden stor stærk med et heftigt temperament og ligeledes irriterende.
Disse to tjenstvillige mænd vil gerne beskytte Karina mod den sure mands grove chikane og stalking. Og det gør de så. Især ham den store stærke og hidsige holder sig ikke tilbage.
Det kommer der hverken fred eller afspænding ud af, men heldigvis en underholdende historie om, hvor galt det kan gå, hvis man irettesætter folk i det offentlige rum, – og disse personer, så ikke kan tåle at blive korrekset.
Letlæst og dramatisk fra første til sidste side.
Historien ville også kunne blive en god film, tror jeg.
Nærværende kriminalroman er andet bind i Susanne Stauns nye romanserie om små og store forbrydelser i provinsen. Første bind hedder: “Manden i huset”. Den har jeg endnu ikke læst, men det vil jeg på et tidspunkt…
_____________
Tak til Bjarni! Jeg har anmeldt seriens bind 1 HER: https://blog.drustrup.dk/?p=959, og jeg var knapt så begejstret for den, som Bjarni er for dette bind 2, men læs bøgerne og dan din egen mening.
_____________
Susanne Staun
Pas sig selv!
Gyldendal, 2021
157 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
