Fra bogens bagside:
Da en ung kvinde findes brutalt myrdet på et hotel i Painter’s Mill, opdager politichef Kate Burkholder chokeret, at hun genkender offeret som Rachael Schwartz; en ung kvinde som flygtede fra byen tretten år tidligere. Hvorfor er hun tilbage? Og hvorfor skulle hun dø?
Rachael var den eneste, Kate Burkholder kendte, som var dårligere til at være amish end Kate selv. Rachael var en ballademager, og dengang som nu kæmpede hendes familie med den skam, datterens tvivlsomme ry bragte over slægten i det strenge amishmiljø.
Men nogen vil gøre alt, for at sandheden om Rachael fortid holdes skjult, og da den endelig ser dagens lys, hjemsøger drabsmanden igen Painter’s Mill og Kate Burkholder.
Min anmeldelse:
Jeg er fascineret af det parallelunivers, de amerikansk Amish-folk lever i. Derfor har jeg lige fra bind 1 fulgt med i Linda Castillos serie om den tidligere amish-kvinde Kate Burkholder og hendes arbejde som politichef.
Jeg har haft stor fornøjelse af at læse hele serien, og jeg har tidligere anmeldt disse 6 bind i serien på min blog:
7: Efter stormen – //blog.drustrup.dk/#post17
8: De ugudelige – //blog.drustrup.dk/#post105
9: På afveje – //blog.drustrup.dk/#post189
10: I al hemmelighed – blog.drustrup.dk/#post232
11: Vanæret – https://blog.drustrup.dk/?p=530
12: Ude i kulden – https://blog.drustrup.dk/?p=881
Flere gange har jeg spekuleret over, om det virkeligt kan lade sig gøre at skrive så mange bøger fra et noget begrænset miljø. Indtil nu har jeg ment, at det kunne det. Efter at have læst dette bind 13 i serien mener jeg det stadig.
Det gør jeg, selv om der dybest set ikke sker ret meget fornyelse i serien. Ortodokst troende amish, frafaldne amish og deres indbyrdes samliv samt samspillet med det omgivende samfund kombineret med beskrivelserne af Kate Burkholders arbejde og liv med kæreste og kollegaer giver dog stadig et fascinerende univers.
Selvfølgelig er der forbrydelser, der skal opklares, og igen er det dramatiske begivenheder i fortiden. der ligger bag nutidige forbrydelser og konflikter. Det aktuelle og voldsomme mord på en frafalden, tilbagevendt amish får minder om begivenheder og relationer fra Kates ungdom til at vende tilbage til hende. Og så der ikke så meget mere at fortælle om handlingen uden at komme til at afsløre for meget.
Jeg giver også denne bog 8 skydeskivepoint og 4 krimihjerter på krimifan.dk.
Linda Castillo
Fortabt
Hr. Ferdinand, 2022
345 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.