Fra forlagets beskrivelse:
Gustav er en sekstenårig knægt, 1. g’er, spinkel, usikker, plaget af astma, et oplagt offer for mobning og chikanerier fra sine jævnaldrendes side – og med en stadig voksende vrede mod den verden, han føler hele tiden er efter ham.
Hans mor, den smukke, flotte og fjerne kvinde, der ikke har så meget tid til ham, men kun vil ham det bedste, sørger for, at han kommer i behandling for sin astma hos healeren Agnes Loumann, en excentrisk ældre dame, der bor i en uhumsk lejlighed på Gammel Kongevej med sine to hunde og kun bevæger sig udenfor på gaden formummet bag tørklæde og solbriller.
Damen har hænder, der har en lægende virkning på Gustav. Der opstår en slags fortrolighed mellem hende og den unge mand, og ved et tilfælde kommer han på sporet af den ældre dames fortid, en fortid, der rækker tilbage til Anden Verdenskrig, til Dagmarhus, hvor Gestapo holdt til, og hvor hendes hænder blev brugt på ganske andre måder, under ledelse af tortureksperten Peter Pretz.
Gustav fortæller Agnes om sine fortrædeligheder med sine jævnaldrende, hun rådgiver ham af sine egne erfaringer og egne fantasier; han handler derudfra, og med ét er hans position en helt anden.
Og en dag får Agnes også brug for Gustavs hjælp.
Min anmeldelse:
Det er en roman og en meget velskrevet og velformuleret af slagsen.
I interview har forfatteren beskrevet sin inspiration og fortæller, at romanen bygger på hans egne oplevelser med at blive behandlet af hovedpersonen, og som gav stof til romanen, da han nogle år senere opdager, hvem hun i virkeligheden var. Så bogens Gustav er inspireret af Christian Mørks egne oplevelser.
Jeg fandt bogen noget ufokuseret, fordi jeg ikke helt fangede, hvad hovedhistorien var. Er hovedhandlingen Gustavs situation og hans behandling, er det fascinerende Agnes og hendes fortid, eller er det deres indbyrdes relation? Blandingen fangede mig ikke i samme grad som romanens faktuelle baggrund. Måske skyggede det for min oplevelse af bogen som regulær roman, for bogen har baggrund i virkeligheden.
Virkelighedens Agnes Loumann kan man se mere om i en dramadokumentar fra Danmarks Radio: Jenny Holm – Nazispionen der kom ind i varmen | DRTV https://www.dr.dk/drtv/program/jenny-holm-_-nazispionen-der-kom-ind-i-varmen_103625
Jenny Holm var et dæknavn. I virkeligheden hed hun Ellen Anna Margrethe Christensen. Dertil kommer flere andre navne, som hun brugte – bl.a. Anne Marie Lenssinger. Efter krigen blev hun i offentligheden kaldt “Kamæleonen”. Der er også skrevet denne bog af Henrik Werner Hansen: “Kamæleonen : Jenny Holm – gestapoagent, nazijæger, mirakelkvinde”. (Haase Forlag, 2016)
Se også denne artikel: https://www.bt.dk/kendte/nye-oplysninger-om-nazi-spionen-jenny-holm-kendte-danskere-stod-i-koe-for-at-blive
Erfaringerne fra diskussionen af bogen i min læsegruppe “De Sure Gamle Mænd” viser, at oplevelsen af bogen var meget forskellig, og afhængig af hvordan folks forhåndskendskab til baggrunden var. Det viste sig, at det påvirkede læsningen rigtigt meget, og oplevelsen af bogens kvalitet og fascinationskraft var derfor noget spredt, men der var bred enighed om, at det var en godt skrevet bog, der fascinerede på forskellige måder.
Jeg giver bogen 3 stjerner
Christian Mørk
I gode hænder
Gyldendal, 2018
218 sider
Bogen er læst på mofibo
