Fra bogens bagside:
Grev Alexander Rostov, hofjægermester og ridder af Skt. Andreasordenen, residerer allerede i suite 317 på Hotel Metropol i Moskva, da han i foråret 1922 bliver stillet for ’Hastekomitéen under folkets intendantur for indre anliggender’ anklaget for at have skrevet et digt (og for ikke at ville fralægge sig sine adelstitler). Det er i årene umiddelbart efter Den Russiske Revolution, og Rostov idømmes livslang husarrest på hotellet. Træder han uden for hoveddøren, vil han blive skudt ned på stedet.

Alexander Rostov er en dannet og vidende mand med et ukueligt sind, men han har aldrig rørt en finger i hele sit liv. Nu skal han stige de 110 trin op til et lille hummer under loftet hver aften og ned igen hver morgen for at gå til hånde på hotellet. Det gør han i de næste fire årtier, og det kunne lyde som en trist skæbne. For grev Rostov bliver det en gave, og for de mange fantastiske mennesker omkring ham bliver det en fest.

Min anmeldelse:
Det er en på alle måde charmerende og fascinerende historie om en mands oplevelser i et forunderligt limbo mellem virkeligheden uden for hotellet, hvor han er i husarrest, og så hans aktiviteter indendørs og de mange personer, han stifter bekendtskab med her. Foruden at være et tidsbillede af en nation er bogen primært et portræt af en helt særlig person gennem sin arrestation som ung i 1922 og frem til bogens slutning og hans nye begyndelse i i 1954.

Bogen er på én gang baseret på historiske facts og fri fantasi, hvor ikke alt er sandsynligt, og blandingen er så perfekt, at 100 % historisk sandsynlighed ikke er afgørende. For hvordan skulle en aristokrat kunne få lov af et hårdt centralistisk styre til at blive boende i husarrest som en “forhenværende person” på et luksushotel? Det er således ikke en politisk vinklet historie, men den er på flere planer mere kulturelt baseret, og den giver mange billeder i lyd og farver gennem sine beskrivelser af fysiske rammer, interessante personer og musikken.

Filmen “Casablanca” spiller en central rolle sidst i bogen, men jeg kom også til at tænke på stemningen i den meget nyere film “Terminalen”, hvor Tom Hanks befinder sig i et limbo. Men selv om jeg med rette instruktør også godt kunne se bogen filmatiseret, så står bogen flot alene.

Der er tale om et selvstændigt og unikt kunstværk, levende historiefortælling samt fremragende litteratur med en rørende og underholdende læseoplevelse. Kan ikke anbefales nok.

Den får ubetinget mine maksimale 5 stjerner!

Amor Towles
En gentleman i Moskva
Politikens Forlag, 2017
481 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.