Bogen er anmeldt at min tidligere kollega, forfatter og bibliotekar emeritus Bjarni Aakesson Filholm. Han var i sin ungdom aktiv på den rytmiske musikscene på Bornholm. Det har han bl.a. skrevet om i sine selvbiografisk inspirerede romaner “Lykkepust fra Liverpool” og “Fraklip”. Han fik dengang tilnavnet “Bornholms Bob Dylan”, så det var helt oplagt at lade Bjarni anmelde denne bog.
Fra bogens bagside:
Bogen er Bob Dylans masterclass i sangskrivningens kunst. I over 60 essays om sangtekster skrevet af en af de største musikere i den moderne sanghistorie kommer læseren med ind i det musikalske værksted. Den ikoniske amerikanske musiker og modtager af Nobelprisen i litteratur har haft et album på hitlisterne hvert årti siden tresserne.
I denne bog fokuserer han ikke på sine egne tekster, men tager afsæt i sange af andre kunstnere – fra Stephen Foster til Elvis Costello og fra Hank Williams til Nina Simone. Han dykker ned i, hvordan en enkelt stavelse kan skade en sang, analyserer det, han kalder det nemme rims fælde, og finder forbindelser mellem bluegrass og heavy metal. Og selv om Dylans essays i princippet handler om musik, er de i virkeligheden nok så meget meditationer og overvejelser over det at være menneske.
Bjarnis anmeldelse:
I denne på flere måder flotte bog skriver Bob Dylan om andre kunstneres sange. 66 sange til oplysning for dem, der tæller.
Ja Bob Dylan himself, verdensberømt sangskriver og Nobelprisbelønnet poet, ved jo nok, hvordan en melodi skal sættes sammen, og ikke mindst hvordan en tekst skal tilrettes. Det har han bevist lige fra 1960’erne og fremefter. Derfor er det interessant at læse Dylans tanker og følelser i forbindelse med de sange, han har valgt at fokusere på i nærværende prosabog.
Jeg kan over en bred kam godt lide Bob Dylans eget værk. Flere af hans sange har betydet og betyder stadig meget for mig. Mit forventningsniveau var derfor højt, da jeg gik ombord i denne flunkende nye bog om andre kunstneres sange, der falder i mesterens smag. Og lad det være sagt med det samme. Jeg blev ikke skuffet. Det er det rene guf fra Dylans hånd
Om de mange udvalgte sange skriver Dylan, hvad selve sangen handler om, tiden den blev “født” i, sangens univers med dens aktanter, stemningen inde i sangen og sin personlige fortolkning. Nogle af disse essays er poetiske på niveau med teksterne til de sange, han skriver om.
Jo mere jeg læser, des bedre synes jeg om idéen med denne bog. De udvalgte sange er klassikere hver og en på sin egen måde og fælles for disse evergreens er, at Dylan kan lide dem, har et forhold til såvel tekst som musik og derfor har valgt at fokusere på netop disse sange. Der er sange fra 1950’erne og videre op gennem tiden.
Lad mig illustrere mit udsagn med et par eksempler:
Først Little Richard “Tutti frutti” fra 1950’erne, hvor Dylan med kaleidoskopiske associationer skriver inspireret, veloplagt og kort om sangens titel, tungetale og vækkelsesprædikanter, om personerne i Little Richards sangunivers: Uncle John, Long Tall Sally og Melinda. Dylan skriver videre: “Little Richard var alt andet end lille. Han siger, der er ved at ske noget. Verden er ved at gå under. Han er prædikant. ‘Tutti Frutti’ slår alarm”.
Dernæst The Who med deres kæmpe tresserhit “My Generation”. Her går Dylan helt ind i sangen, lever sig ind i tekstens univers, tiden, ophavsmanden, Pete Townsends sindsstemning og filosoferer lidt bistert over slægters og generationers gang. “Her er en sang, som ikke er positiv over for nogen og tvivler på alt”, fastslår Bob Dylan om ovenstående sang.
Endelig har jeg lyst til at nævne Hank Wiliams klassiker: “Your Cheating Heart”, som jeg tidligere har hørt (mange gange) og blot opfattet som en ret enkel og meget bedrøvet kærlighedssang. Men det gør jeg ikke mere. Ikke kun. Dylan fabulerer dels over hjerteknuserens karakter og motiv og dels den svigtedes tilstand og ikke særlig fromme men forståelige ønske om, at den person, der svigtede, også måtte komme til at lide alle kærlighedens kvaler. Dylan skriver blandt andet: “Sangen her kan opfattes på flere forskellige måder”, og det er jeg efter læsning af hans essay helt enig med ham i. Det er en sang, som stilfærdigt men overbevisende demonstrerer, at “less is more”.
Der er så mange andre eksempler, jeg kunne have valgt at fremdrage, fordi de også gav genklang inde i mit eget private musik- og lyrikresonans-univers. Fristende, men det tillader pladsen ikke.
Bogens fysiske udstyr er på toppen med en læsevenlig sats og fyldt med flotte og stemningsfulde illustrationer fra især 1950’ernes Amerika. (Eneste anke kunne være, at der ved illustrationerne mangler oplysninger om, hvad de forestiller; – bortset fra et gnidret dobbeltoplag bagerst i bogen med info om arkivresearch og clearing af rettigheder. Men det er nu kun en skønhedsplet i det store billede).
Ellers er værket inspirerende og forførende hele vejen igennem. En flot udgivelse både hvad angår indhold og udseende; – og så er det en bog, man efter endt læsning kan vende tilbage til for at genopleve de enkelte essays, hvis man lejlighedsvis igen skulle støde ind i en af de udvalgte sange, som Dylan har valgt at fortælle om.
Det er en 5 stjernet bog!
Bob Dylan
Den moderne sang
Gutkind, 2022
339 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
