Fra bogens bagside:
I en snedækket skov i det høje nord ligger en lille by. Bjørneby, hvis indbyggere rejser væk med samme hastighed, som arbejdspladserne forsvinder. Men de beboere, der bliver tilbage, husker stadig fortidens glans og drømmer om storhed igen. Om succes i en sportsgren. Ishockey.
Juniorholdet har kvalificeret sig til semifinalen, og forventningerne er tårnhøje. Fælleskabet står stærkt, og alles blikke er rettet mod de unge spillere og sportschefen Peter. Bestyrelsen og sponsorerne, forældre og trænere, bredryggede fans i sorte jakker og piger med ubrydelige venskaber. De syttenårige drenge spiller ishockey med en hel by på skuldrene for at få Bjørneby på kortet igen. Men da der sker noget meget alvorligt, bliver byens sammenhold og drøm sat på prøve. Hvor langt vil man gå i succesens navn? Og hvad er man villig til at gøre for at beskytte sine børn?
Bjørneby er den første roman ud af to om en lille by med store drømme. Om kærlighed, om at brænde for noget, om mandighed, identitet og længslen efter at få lov til at vise, hvem man egentlig er.
Min anmeldelse:
Det er en stærk og varm bog om at holde sammen – i familien, blandt venner og veninder, på holdet, i byen og alle andre steder – men skal man gøre det for enhver pris uanset personlige og økonomiske omkostninger?
Bogen er for mig indbegrebet af en kollektivroman, for der er ingen egentlige hovedpersoner. Skiftende folk i alle aldre, fra skolebørn til stamgæsterne på byens værtshus, fra kvartererne Bunden og Toppen, fra junior- og seniorholdet i ishockey samt fra den enlige mor til erhvervslederen er udgangspunkt for historiens enkeltdele.
Bogen er ikke udelukkende den bog om ishockey, som jeg troede i begyndelsen af min læsning, men bog om en hel by, hvor ishockey er den samlende faktor, der efter manges forhåbninger skal holde sammen på og yderligere udvikle den stagnerende by.
Det er efter min mening ikke primært en bog om udkantssverige, men en bog om at være dedikeret og om fællesskaber, om det er efter min mening en fremragende bog, hvor Backman igen har ramt plet i sine personskildringer og hele historien. Jeg ser frem til den lovede fortsættelse, så jeg “sparer” på stjernerne og gemmer den sidste til fortsættelsen:
Fredrik Backman
Bjørneby
People’s Press, 2017
457 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
