Bogen er gæsteanmeldt her på Drustrups Bogblog af Palle Thomsen fra Hjørring, der er “ferieafløser” og blev fanget ind af bogen på samme måde, som jeg blev det af seriens første bind “Sandheden om Harry Quebert-sagen”, da jeg skrev lektørudtalelsen til den. Se nederst i denne anmeldelse.
Fra bogens bagside:
April 1999. I den søvnige by Mount Pleasant på den amerikanske østkyst bliver liget af den unge Alaska Sanders fundet ved bredden af en sø. Kort efter tilstår de skyldige, og efterforskningen bliver afsluttet.
11 år senere er der dog nye spor i sagen. Kriminalassistent Perry Gahalowood modtager et anonymt brev, der sår tvivl om morderens identitet. Fulgte han et falskt spor i 1999?
Gahalowood genåbner sagen og får hjælp af sin ven forfatteren Marcus Goldman, der har haft stor succes med romanen “Sandheden om Harry Quebert-sagen”. Hurtigt opdager de detaljer fra Alaskas fortid, der sætter begivenhederne fra dengang i et helt andet lys.
Palle Thomsens anmeldelse:
587 sider!! – Jeg var lige ved at opgive at læse bogen – godt jeg fortsatte. Fantastisk krimi. Begrænset, overskueligt persongalleri og godt skruet sammen. Forfatteren er schweizer og skriver krimier der foregår i USA!
En ung smuk kvinde myrdes og mordet trækker tråde tilbage i tiden. Krimien veksler mellem forskellige årstal, og det irriterer i starten, men hold ud. Langsomt giver det mening, efter 150-200 sider så er du fanget.
Fortællingen er vedholdende og troværdig, overrasker igen og igen og mister ikke fokus. Politiarbejdet og opklaringen er beskrevet minutiøst uden at blive tørt og kedeligt.
Jeg beundrer en forfatter, der kan holde styr på så lang en historie og ikke tabe tråden ind i mellem. Fandt kun en ubetydelig fejl. Jeg skal snart i gang med hans øvrige bøger.
Et tip: Krimien er en uafhængig fortsættelse af “Sandheden om Harry Quebert-sagen”, men jeg vil foreslå at læse den først. Der er mange referencer til den i “Alaska Sanders sagen”.
9 point ud af 10.
Joël Dicker
Alaska Sanders-sagen
People’s, 2023
587 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
PS
Jeg skrev bl.a. sådanne “Sandheden om Harry Quebert-sagen”, og det ser ud til også at passe på fortsættelsen:
Ualmindeligt velskrevet og velkomponeret. På intet tidspunkt i tidsspring og sidespor mistes overblikket, og læselysten skærpes undervejs.
Spiller lige op med Capote, McEwan, Roth, Irving og flere andre bredt fortællende, store forfattere.
Fremragende fortællekunst i en stort anlagt historie, der har det hele: litteratur, kærlighed, (slet ikke kun en) krimi og meget mere.
