Jeg var meget betaget af forfatterens helt specielle tone og stil, da jeg læste og nød hans “Vi er fem”, som jeg anmeldte her https://blog.drustrup.dk/?p=663 – både pga. historien og sproget. Derfor var det spændende for mig også at læse denne seneste bog af forfatteren.

Fra bogens bagside:
Den ensomme Oskar arbejder på Aud og Olav Blums mølle mod kost og logi. En dag finder han et barn i skoven, en utæmmet unge, som han tager med hjem. Barnet er lille af vækst og stum, men i Oskars varetægt begynder det at vokse.

Stakkel er en fabel om kærlighed og en coming-of-age historie. Den er fantasifuld, sprogligt sprudlende og blander passion og ironi. Fortællingen skifter mellem realisme, satire, romance og folkeeventyr og spænder over flere historiske tidsperioder. En original, underholdende og fængslende roman om ensomhed, isolation og omsorg.

Min anmeldelse:
For det første vidste jeg ikke helt, hvad en “coming-of-age historie” var, så min nye viden vil jeg dele med jer: det er en historie om et menneskes fysiske og følelsesmæssige udvikling fra barn til voksen – ligesom i en udviklingsroman.

Historien er noget anderledes end “Vi er fem”, men fælles for begge bøger er forfatterens fremragende sprog. Det har i begge tilfælde været en fornøjelse at begive sig ind i hans univers uanset historien alene på grund af sprog og fascinerende fortællestil. 

Bagsiden fortæller kun kort om begyndelsen af historien, og det er nok. Men hvis du vil, kan du efter anmeldelsen som en teaser (spoiler alert) læse et mere udførligt referat af dele af handlingen i form af de første par sider af kapitel 28. 

Kort fortalt er det en meget fascinerende historie fuld af fantasi, og som i løbet af den korte bog skifter vinkel, sted og tid flere gange, og som slutter på en måde, der kan skabegrundlag for diskussion og overvejelser. Det gør bogen til en læseoplevelse, det er svært at glemme, og som desuden vil være oplagt for mange læsegrupper.

 Mine maksimale 5 stjerner er helt sikre.

Matias Faldbakken
Stakkel
Gutkind, 2024
184 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

En teaser
– og der er dømt spoiler alert:

HVIS du vil læse lidt fra bogen, inden du selv begynder, så er her de første afsnit af kapitel 28, hvor dele af bogens handling refereres. Det er også samtidig en god anledning til at opleve forfatterens herligt specielle skrivestil, MEN samtidig afsløres som tidligere skrevet også en god del af handlingen, så læs ikke videre, hvis I vil overraskes maksimalt, men læs bogen!

Indtil videre har vi følgende: En ensom plejedreng (dreng) arbejder og knokler på Aud og Olav Blums gård for kost og logi. Han falder over et barn i skoven, en hundeunge. Han fanger ungen og tager den med hjem. Ungen er utæmmet. Den viser sig at være en pige. Hun har lidt af noget doktoren mener er en traumebaseret væksthæmning, Kaspar Hauser-syndrom, som det også kaldes. Men når man er kommet i trygge omgivelser, frigives hormoner, og pigen begynder at vokse. Hun vokser abnormt hurtigt. Det viser sig at hun er sidst i teenageårene og ikke otte-ni som de først troede. På en måde »blomstrer« hun, men hun har også sammenbrud. Gården hjælper Oskar med at skjule pigen for den nyfigne hovedgård. Men en aften hvor hun er udvokset, forfører hun drengen, eller snarere overfalder ham, og de indleder et forhold. En uregerlig kærlighed vokser frem mellem dem. Men deres forhold bliver opdaget og betragtes som anstødeligt på gården. Drengen og pigen må flygte. De kommer ind til byen, hvor Olav og Auds afskrevne, funktionshæmmede søn Tommy Blum bor. Han giver dem logi. Tommy Blum er akademiker og har tydeligvis et horn i siden på sine forældre, han ser således et potentiale i de unge mennesker. Særligt pigen. Han forstår at hun er guld, ren kapital, så speciel som hun er. Først er Tommy Blum en reddende engel, generøs mod både Oskar og Udskilde, som hun kalder sig, og afvisende over for gården og livet på landet. Så omfavner han pigen, og langsomt, næsten umærkeligt presser han Oskar ud. Han tager pigen med ud af lejligheden, ud i byen og ind i de inderste cirkler. Hun skal vises frem. I hovedstadens selskabsliv hersker en fordomsfri stil, og pigen gør stor succes. Men Oskar bliver agterudsejlet. Oskar er ikke videre interessant for byfolket med sine arbejdsnæver, tykke dialekt og korte sætninger. Sådan en Mumle Gåseæg lever ikke længe i Oslo-nattens velsmurte fornøjelsesliv. Nej, han bliver anbragt derhjemme, hvor han sidder uvirksom og ryger sig gul i ansigtet af cigaretter. Mens pigen er parfumeret og berygtet, bliver drengen tilrøget og obskur. Oskar må stå på sidelinjen og være vidne til hvordan amanuensis Tommy Blum gør en forretning ud af pigen, det menneske hans hjerterødder er vokset ind i. Med en heltemodig manøvre reddede Oskar hende ud af lovens lange arm på gården ved at tage hende med til Oslo – livet på landet ville have været den sikre død – men nu ser han sig omkring og læser om den store skøge fra Babylon og forstår at byen er et tveægget sværd og i bund og grund til fare for hans uerstattelige Udskilde. Oskar sidder som en lus mellem to negle. Han er ikke den første dreng fra landet som er endt sådan inde i storbyen. Låst. Ubrugelig. Bondefanget.

Således stod det til. Oskar, alene endnu en gang, bedrøvet og snart grøn i fjæset, forgiftet af tobaksrøgen han valgte at synge sine lovsange til; pigen, slående, opsigtsvækkende, distraheret, med hver finger i byen pegende på sig. Og bag hende, som en manager, næsten, en forvalter og en agent, Tommy Blum, societygnomen med den lynende intelligens og det dobbelte blik.

Sådan kunne det ikke ende. Der måtte vel komme en træfning. Og en træfning kom der.