Fra bogens bagside:
En mand bliver løsladt efter mange år i fængsel. Han flytter ind hos en gammel ven. Han er som et barn, uden pas, uden sundhedskort, uden NemID. Det eneste, han har, er en ide om at gå. Langt. Hele vejen til Verdens Ende.
”Okay, tænker jeg. Jeg er ædru alkoholiker. Ikkeryger. Jeg er drabsmand. Jeg er far. Jeg er 52 år. Jeg vejer 75 kilo plus minus. Jeg er drabsmand. Jeg er far. Ikkeryger. Jeg er løsladt. Jeg er ædru. Jeg er clean. Jeg er drabsmand. Jeg er min ven Mikaels ven. Jeg er ikke ung. Jeg er nøgen. Plus minus. Jeg nikker derinde, nikker til mig selv i spejlet. Så er det altså sådan nu, en slags status.”
Min anmeldelse:
Den navnløse hovedpersons historie fortælles fra 3 skiftende vinkler: tiden i den misbrugsramte familie, der ender med hans drab på konen, tiden med de mange år i fængslet efter dommen og tiden som løsladt, hvor han forsøger at finde sig selv og vejen frem i tilværelsen med udgangspunkt i en pilgrimsvandring på Caminoen.
Bogen er meget billedrig og indsigtsfuld i sine beskrivelser både i forhold til de miljøer, bogen foregå foregår i – misbrugsramte familier, livet i et fængsel og på Caminoen – og af de psykologiske mekanismer, der er mellem folk. Det er også en klog og indsigtsfuld bog, der ikke er fordømmende, men som med en neutral holdning og en varm tone fortæller en gribende historie, som tænder et lys for en positiv fremtid for hovedpersonen.
Jeg kan sagtens se bogen blive filmatiseret. Det kunne helt klart blive en lige så god film som bogen. Casino-vinklen har Kim Fupz Aakeson tidligere haft fat i som medforfatter til den danske spillefilm Camino (2023) og fængselslivet har han også sat sig godt ind i gennem tv-serien Huset.
Bogen får min varmeste anbefalinger og mine maksimale 5 stjerner. Læs den og nyd den.
Kim Fupz Aakeson
Skyggen foran mig
Gyldendal, 2025
256 sider
Bogen er modtaget fra forlaget som anmeldereksemplar.
