Hvorfor denne pose svensk slik er med på billedet, og hvorfor der er placeret 3 skumbiler på bogen, må I læse i bogen.
Fra bogens bagside:
Hver morgen vågner Ingemar Modig gennemblødt af sved, lige før clockradioen går i gang. Hvis han ikke når at slå den fra, før alarmen lyder, vil nogen dø.
Angst og tvangstanker har overtaget Ingemar Modigs liv, men så møder han Dalia, en 11-årig pige fra Syrien, der er en fremragende fodboldspiller, og som nægter at tage nej for et nej. Sammen forsøger det umage par at bane en vej uden om kulturkløfter og grusomme minder.
Hvad de ikke ved er, at nogen i deres lille by lægger planer og har brug for en skandale.
Min anmeldelse:
Jeg har i fulde drag nydt forfatterens trilogi med svenske Göran og indiske Yogi! Seriens første bind hedder “Delhis smukkeste hænder”, og serien foregår både i Indien og Sverige. Der er i den serie en fantastisk stemning og nogle forunderlige personer, som det var en fornøjelse at følge. Derfor var også meget spændt på denne nyeste bog fra Bergstrand – og det var en mindst lige så fornøjelse at læse!
Personerne er nogle supergode bekendtskaber, og især hovedpersonen, Ingemar, bidrager både til underholdning, sympati og forståelse. Hans tilværelse er i kraft af diagnosen OCD (Obsessive-Compulsive Disorder) i stigende grad styret af tvangstanker og faste ritualer samt angst og deraf følgende dårlige sociale kontakter med andre mennesker. Han lever et meget stille og isoleret liv efter skilsmissen fra sin kone, men han fascineres af de utrolige evner, indvandrerpigen Dalia har med en fodbold, og efterhånden opstår der en forståelse de to indbyrdes. Den alliance er der stort set ikke ikke nogen lokal accept af, og der udvikler sig nogle konflikter med flere vinkler og parter.
Så fortæller jeg ikke mere om handlingen. I skal selv læse bogen, der er en gribende beretning om, hvordan to meget forskellige personer kan knytte forbindelser, og samtidig er det et fantastisk godt beskrevet billede af de samfundsmekanismer, der træder i kraft, når noget så specielt forekommer. Den manglende forståelse for forskelligheder er bærende for den dramatiske udvikling.
Historien er fortalt med hjertet og med en sikker hånd, så læsningen bliver intens og givende. Det er ikke kun en varm feel-good-roman, for det er den også, men det er også en bog med perspektiver, mod og viden – og fortalt med herlig og tilpas humor!
Beskrivelserne af, hvordan tvangstanker styrer Ingemars liv, virker meget, meget overbevisende og stærke. Det får man så forklaringen på i bogens efterskrift, hvor Bergstrand kalder bogen sin hidtil mest personlige. Han har nemlig også OCD og ved alt om, hvordan det kan invalidere et menneske, men han har lært at leve med det. Det er der kommet en forunderlig og varm bog ud af. Læs den!
Ud over Bergstrands egen trilogi kommer jeg på grund af bogens grundtone til blandt flere andre at tænke på Fredrik Backmans bøger – især “En mand der hedder Ove” – og Rachel Joyce “Harold Frys usandsynlige pilgrimsfærd”.
Det bliver til 5 sikre og store stjerner!
Mikael Bergstrand
Ingemar Modigs morgengry
Modtryk, 2020
299 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
