Baggrunden for historien som den beskrives på bogens bagside:
På en lille gård i Gudbrandsdalen kommer tvillingesøstrene Halfrid og Gunhild Helen til verden under en usædvanlig hård fødsel. Pigerne er nemlig vokset sammen fra hofterne og ned. Alt må de gøre sammen, og tidligt viser det sig, at pigerne har et særligt talent. Sammen væver de de mest utrolige billedtæpper, som siges at kunne vise fremtiden, og ved deres død støber man til deres minde et par kirkeklokker, der i de kommende århundreder ringermover den lille norske dal – og nogle gange tilmed ringer af sig selv og varsler, at noget er på vej.
Livet går sin gang i den lille bygd, generation for generation. Til sidst er historien om søstrene kun et fjernt sagn, men klokkerne består, og ligeledes den gamle fine stavkirke, som de har til huse i.
Min anmeldelse:
Da historien begynder ca. 1880 arbejder den nittenårige Astrid Hekne i præstegården, hvor en ny, ung præst begynder arbejdet i de lille, fattige samfund. Han kæmper med de gamle traditioner og har ideer for fremtiden – en fremtid, der bl.a. indebærer byggeriet af en ny kirke til erstatning for den århundredgamle stavkirke. Præsten introduceres til det lille samfund af Astrid, der gennem ham får løftet blikket fra de lange traditioner, hun er vokset op med. På den måde får hun udvidet sin viden om verden, og hun bliver samtidig fascineret af den unge præst.
På initiativ af præsten ankommer derefter en ung tysk arkitektstuderende, og ham bliver Astrid og fascineret af – og omvendt. Han kommer for at opmåle og tegne den gamle stavkirke. Med udgangspunkt i tyskernes fascination af asatroen og traditionerne bag stavkirken, har præsten nemlig solgt stavkirken til genopførelse i Leipzig for på den måde at få råd til en ny kirke i landsbyen. Med hvad med de sagnomspundne søsterklokker? Følger de med i handelen, og hvad siger lokalbefolkningen til set
Det bliver en fascinerende roman med en rigtig god og interessant historie og med mange elementer. Det er på én gang en slægtsroman, en historisk roman og en kærlighedsroman – og med interessante personer.
Jeg fandt historien om spændingerne mellem tradition og fornyelse rigtigt godt beskrevet. Det er der mange eksempler på. Det samme gælder beskrivelserne af forholdet mellem de to tilrejsende mænd og den unge, lokale pige.
Det, der dog fascinerede mig mest, var den fortællestyrke, der var i forfatterestemmen. Vel er der masser af kraft og saft i den bagved liggende historie, men med tilsvarende niveau i sprog og fortælleteknik løftes bogen flere niveauer op, og jeg er ked af kun at have 5 stjerner til rådighed.
Lars Mytting
Søsterklokkerne
Cicero, 2019
444 sider
Bogen er lånt på biblioteket.
PS: stemningen i bogen gav mig mindelser om Kristin Marja Baldursdóttirs første bog om Karitas.
PPS: Bogen er planlagt som første del af en trilogi. Fortsættelsen skal også læses – når den engang er skrevet.
PPPS: Bogen var første bog, jeg var med til at snakke om i læsegruppen SGM (Sure Gamle Mænd), som jeg lige er kommet med i. Bogen var læst flere måneder inden mødet, men den havde gjort så stort indtryk, at alle huskede den, så det gav en god snak om bogens temaer. Der fulgte også varme anbefalinger af forfatterens “Svøm med dem som drukner”, så den må jeg se at få læst.
