Fra bogens bagside:
I hele 2018 skrev Elena Ferrante en fast ugentlig klumme i den britiske avis The Guardian.
De bringes i denne bog for første gang i et samlet hele om årets gang, kærlighed, hverdag og fest, sorg og ensomhed, ungdom og aldring, kort sagt nogle af menneskelivets store temaer.
Min anmeldelse:
Først 2 indrømmelser. For det første har jeg ikke (endnu) fået læst andet af Elena Ferrante, selv om det ikke har skortet på opfordringer. Sådan går det nogle gange. For det andet har jeg haft bogen liggende længe, inden jeg får skrevet denne anmeldelse. Forklaringen på det sidste er, at jeg har læst bogen i meget små bidder, og det har fungeret rigtigt godt – for mig.
Kort sagt er der tale om Kloge Klummer. Og de er så kondenserede i formen samt med så smukke formuleringer og overraskende vinkler, at de med fordel kan nydes enkeltvis. De skal ikke bare nydes. De skal også tænkes over. Og det er derfor, det ikke er en bog, der kan læses som en roman – i ét stræk.
De meget korte klummetekster er præcist med det indhold, bagsiden beskriver. Kloge og personlige betragtninger om alt i et menneskes liv. I forordet beskriver Elena Ferrante sin tøven med at sige ja til den stillede opgave, fordi den krævede en helt anden måde at skrive på, end hun ellers havde. Især tidspresset og skrivepligten var anderledes. Emnerne for de ugentlige klummer har hun ikke selv valgt, men fik dem fra avisens redaktion, fordi hun forventede, at det ville hjælpe hendes skriveproces. Det gjorde det helt åbenbart, for det er blevet til nogle velskrevne og tankevækkende tekster.
5 sikre stjerner!
Elena Ferrante
Det lejlighedsvise indfald
C&K forlag, 2019
213 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
