Bogen, der er nummer 10 i en serie, anmeldes af Palle Thomsen. Hans anmeldelse er endnu et eksempel på, at smag og behag er individuel. Det kan også være, den er et eksempel på, at det er svært at læse bind 10 i en serie uden at have læst nogle af de foregående.
Fra bogens bagside: “En eller anden genskaber hver eneste traumatiske hændelse i dit liv. De gør det for at få dig til at lide, for at påføre dig smerte, og det eneste mulige slutresultat er døden. Din død.”
På fjerde sal i Chaucer House bliver to teenagere fundet lænket til en radiator. Drengen er død, men pigen er stadig i live. For kriminalkommissær Kim Stone er hver eneste detalje på gerningsstedet en spejling af hendes egen forfærdelige oplevelse med broren Mikey, dengang de boede i det samme lejlighedskompleks for 30 år siden.
Da ligene af et midaldrende par bliver fundet i en udbrændt bil, kan Kim ikke overse den rystende lighed til Ericas og Keiths dødsfald – de eneste kærlige forældre, Kim nogensinde har kendt til.
Kim står foran en morder, som genskaber traumatiske hændelser fra hendes fortid, og hun må se den brutale sandhed i øjnene: At nogen ønsker at få hende til at lide på den værst tænkelige måde. Desperat efter at blive på sagen bliver hun tvunget til at arbejde sammen med adfærdsanalytikeren Alison Lowe, som er blevet kaldt ind for at observere og overvåge Kims opførsel.
Kim har jagtet farlige kriminelle og beskyttet uskyldige liv i årevis. Men med en morder, der er fast besluttet på at knuse Kim, kan hun så opklare denne komplekse sag og redde sit eget liv, eller bliver hun det sidste offer?
Palle Thomsens anmeldelse: Denne bog er nr 10 i serien om Kim Stone. Forfatteren er fra England, har solgt over 3 millioner eksemplarer i denne serie og er udkommet i 27 lande.
Jeg har ikke læst nogle af de forrige. Måske ville det have været en fordel, og det præger måske min anmeldelse. Bogen er ikke min kop te, og jeg tvang mig selv til at læse den færdig.
Plottet er sådan set spændende nok, men hvor måtte jeg mange gange gå tilbage og prøve at finde ud af: Hvem er nu den person? Hvor kom nu det lige fra? Det var meget forvirrende. Måske skulle jeg have læst den i et stræk, men orkede det ikke. Spændende actionpræget slutning, men en slutning jeg overhovedet ikke kunne se logikken i. Der er ikke meget thriller i den – nærmere en halvdårlig spændingsroman.
Den var virkelig kedelig og med en dum slutning. Fatter ikke alle de superlativer hun har fået. Men igen: måske skulle jeg have læst nogle af de forrige bind.
Serien om den romerske opdager Marcus Didius Falco fangede mig meget, da de oprindeligt udkom på dansk – især fordi de var rigtigt interessante rent historisk, samtidig med at de fortalte nogle spændende historier med en humoristisk og underholdende undertone.
Der er 20 bind i serien udgivet på engelsk i perioden 1989-2010, men desværre er kun disse 8 af dem oversat til dansk og udgivet på forlaget Klim 1997-2005, og jeg har læst dem alle:
Sølvgrisene ; Bronzeskygger ; Venus i kobber ; Krigsgudens jernnæve ; Poseidons guld ; Sidste akt i Palmyra ; Tyv over tyv ; Tusmørke over Corduba.
I 2023 genudgav Gutkind de første 3 bind i serien, og jeg har genlæst det første bind for at finde ud af, om bøgerne stadig er værd at læse. Den vurdering kommer jeg med í min nedenstående anmeldelse.
På forfatterens officielle hjemmeside – https://lindseydavis.co.uk – kan man læse mere om bøgernes univers. Titlens sølvgrise er betegnelse for sølvbarrer.
Forlagets beskrivelse: Rom, 71 e.Kr.: Ingen kender byen bedre end Marcus Didius Falco. Ekslegionæren regnes for den bedste efterforsker, og alligevel mangler han altid penge.
En dag spiller skæbnens gudinde ham et lovende job i armene i form af den unge, smukke Sosia Camillina, som er på flugt fra sine kidnappere. Snart bliver Falco viklet ind i et drabeligt plot, der involverer stjålne sølvbarrer og sender ham til sølvminerne i de britiske provinser.
Der, i udkanten af imperiet, afslører han en sammensværgelse, hvis net strækker sig helt ind i magtens hjerte – og som vil kunne kaste imperiet ned i afgrunden.
Min anmeldelse: Da jeg først lige havde læst mig ind i stilen og vænnet mig til de latinske navne blev jeg ført tilbage til romerrigets hovedstad og livet der dengang, og jeg har igen nydt rejsen tilbage. Historien om den uheldige helt, opdageren Falco, bragte mig helt ind i både det politiske liv på flere niveauer, de standsmæssige konflikter og dagliglivet. Jeg har været i Rom et par gange, og det er fascinerende at læse en så levende beskrivelse af livet på steder, hvoraf mange i dag kun er ruiner.
Når jeg læser krimier, har det altid været en ekstra bonus, når jeg samtidig lærer noget nyt om f.eks. miljøer og steder, og det gør jeg i denne serie, hvor jeg både får ny viden om romertiden, hvilket passer flot til min historiske interesse. Jeg får sat nogle andre billeder på min opfattelse af dagligdagen og stemningen dengang. Lyder det tørt, så skal jeg straks afvise det!
Bogen – ja, alle bøgerne – er nemlig befolket med nogle herlige typer, hvor især Falco og Sosia er en fornøjelse at følge og gennem dem og deres aktiviteter at få et indblik i deres forskellige baggrunde.
Denne første bog foregår primært i Rom, men de følgende 7 bøger, der er oversat, bringer makkerparret rundt i andre dele af det store Romerrige. Hvad der sker i seriens resterende 12 bind, ved jeg ikke, og format finde ud af det må jeg nok, som en af mine gamle lånere på biblioteket gjorde, bestille dem hjem på engelsk. Dels udgav Klim jo kun de 8 bind, og Gutkind, der har genudgivet de første 3 af dem, har på nuværende tidspunkt desværre ikke planer om at udgive flere bøger i serien. Desværre.
Vil du som krimilæser væk fra både bestialske massemordere, traumatiserede efterforskere og tvivlsom skærgårdsidyl, og vil du både ned i tempo, tilbage i tiden og samtidig få opfrisket din historiske viden om en spændende periode, så giv dig hen til Falcos meriter i det gamle Rom!
8 sikre point på skydeskiven til krimier og 4 stjerner for romanens historieformidling.
Lindsey Davis Sølvgrisene Gutkind, 2023 350 sider
Bogen er læst på Mofibo.
Herunder er et billede af en romersk sølvdenar , jeg har fundet med metaldetektor. Den er ganske vist yngre end den periode, bogen foregår i, men jeg synes den skulle med. Mønten er udstedt under kejser Hadrian Augustus år 125-128.
Fra bogens bagside: Ytringsfrihedens vrangside udstilles i Nordsjællands overklasse. En dødsliste spreder frygt og had.
Middelalderens folkedomstol er genopstået på de sociale medier og lader til at trumfe retssamfundet i Danmark. Pæne civiliserede borgere forvandler sig til hadefulde webtrolde bag falske profiler, der kaster sig over mennesker, de mener stikker næsen for meget frem, og ofrene har ingen retsbeskyttelse.
Forfatteren Mira og botoxbaronen Frank Alling får konsekvenserne af de digitale krænkelser at føle. Det celebre ægtepar fra Nordsjælland bliver lagt for had på samtlige platforme i en grad, der påvirker deres liv og mentale sundhed. Hetzen kammer over, og en dødsliste over de værste webtrolde kommer i spil og sender drabsafdelingen på overarbejde.
Atter engang danner Lennart Rohde og Theodora Blink frontfigurer i en sag, hvor selvtægt og demokratiske værdier som ytringsfrihed bringes under lup.
Frihed er fjerde bind i Maggie Kempinskas F-serie, som består af titlerne: Forskel, Forkert og Fuppet
Palle Thomsens anmeldelse: Frihed er Maggies fjerde bind i hendes F-serie. Jeg har aldrig læst noget af hende før og har aldrig hørt om hende, jeg er måske lidt ude af trit med krimiverdenen.
Det er en moppedreng på 600 sider, men fortvivl ikke – den buldrer derudaf. En tour-de-force i forældresvigt, rige mennesker uden følelser, afstumpede individer, forsmåede hævngerrige personer og fremfor alt handler den om de sociale medier og facebookkrigere.
Jeg blev blæst bagover af historien. Ind i mellem er den helt ude i hampen, sådan er virkeligheden ikke, men det er jo også “bare” fiktion. Hvert kapitel har et navn som overskrift, hvor man følger den enkelte person. Det giver et godt overblik, for der er meget at holde styr på. Men overblikket tabes ikke. Og så har krimien en formidabel slutning. Jeg skal snarest igang med de 3 forrige.
Forfatteren har skrevet en tankevækkende epilog om bogens tema – de sociale medier. Hun mener, at de sociale medier er en usynlig fjende, langt mere skadelig og skræmmende end mørkets kræfter i en krimi. Hun er også skræmt af kunstig intelligens – AI. Hun har mistet sit job som grafiker og tekstforfatter til ChatGPT. Hendes bøger kan streames for en femmer, som hun skal betale skat af, og snart kan AI skrive en bog i hendes stil og udgive dem selv.
Hun konkluderer, at de kreative fag ikke længere vil beherskes af fagfolk, men vil blive promptet af Lis fra regnskabsafdelingen eller hendes otteårige nevø.
Det er en skræmmende verden, vi ser ind i, og jeg deler hendes frygt. Vi husker nok allesammen strejken i Hollywoood, og den var båret af frygt for AI og ChatGPT. Vi har kun set begyndelsen.
Men jeg vil aldrig opgive at sidde med bogen i hånden. E-bøger er ikke mig. Måske bliver jeg tvunget til det – for flere og flere bøger fåes kun som E-bøger.
Det er oplagt at lade den flittige krimilæser og gode whiskykender, Palle Thomsen, anmelde denne bog, der foregår på den skotske ø Isle of Skye. Jeg har selv anmeldt bl.a. bind 8 i serien, Vildskud, her https://blog.drustrup.dk/?p=632
Fra forlagets beskrivelse: Den danske billedkunstner Estrid Mørk findes hængt i sit hjem på Isle of Skye, og det lokale politi fastslår, at hun har begået selvmord.
Ramt af sorg over sin mors død rejser hendes unge datter Lea til den skotske ø for at bringe orden i morens efterladte ejendele og få solgt huset, Oona’s Place. Lea har svært ved at finde ro, føler sig iagttaget og utryg i den rå og vilde natur, og hun kæmper med at forstå hvorfor moren, der oplevede stor succes med sine landskabsmalerier, skulle tage livet af sig i det hus, hun har talt så begejstret om. Da Lea tilfældigt finder et trusselsbrev sendt til moren, opsøger hun Rebekka Holm, som hun har mødt i flyet på vej mod Skotland.
Rebekka er sendt på tvungen orlov af Politigårdens nye drabschef, og får en stærk mistanke om, at det lokale politi har lukket sagen for hurtigt, og at Estrid sandsynligvis er offer for en forbrydelse. For hvem er den gådefulde mand, der dukker op ved Oona’s Place uden at give sig til kende overfor Lea? Og hvorfor påstår øens beboere, at der hviler en forbandelse over det lille afsidesliggende stenhus? Rebekka Holm kaster sig over sagen, der måske trækker tråde tilbage til et ungt pars død på øen mere end tredive år tidligere.
Palle Thomsens anmeldelse: Fremmed er det 10. bind i Rebekka Holm-serien, og Julie Hastrup går man aldrig fejl af. Hun kan sit krimi kram.
Efter ballade med sin chef og ved et tilfælde ender Rebekka Holm på Isle of Skye – hjemstedet for den dejlige Talisker Whisky.
Ud over krimihistorien så er bogen en god beskrivelse af et ø-samfund med dets mere eller mindre sære indbyggere, overtro og folklore, tilflyttere contra fastboende og den pragtfulde natur og skiftende vejr – som de siger på Isle of Skye: Hver dag har 4 årstider. Man får virkelig lyst til at besøge øen.
Krimien er godt skruet sammen, den er lang, men ikke for lang. Der er styr på fortællingen, et overskueligt persongalleri, og så er den hamrende godt skrevet. Kapitlerne veksler mellem fortid og nutid. Jeg har før oplevet, at det kan være meget forvirrende, og man flere gange må gå tilbage i historien, men ikke her.
Det har været en sand fornøjelse at læse denne bog, og jeg glæder mig til den næste i serien, der er nemlig en lille cliff-hanger.
Fra bogens bagside: Drabsefterforsker Amanda Miller og hendes ældre makker, Ole Madsen, bliver sat på en lokal sag om en forsvunden kvinde i udkanten af Viborg. Alle beviser peger entydigt på, at ægtemanden står bag, men der er ikke noget lig. Han anholdes og sigtes for manddrab, men Amanda synes, at det hele ser for perfekt ud, og begynder at se i andre retninger, hvilket bringer hende på kollisionskurs med sine kolleger og overordnede. Tvivlen nager, men hun føler sig sikker i sin sag om, at ægtemanden er uskyldig, og sætter sin karriere på spil.
Samtidig opsøger Amanda endnu en clairvoyant i sit årelange, mislykkede forsøg på at genskabe sin tabte hukommelse fra den traumatiske dag, hvor hun som 10-årig så sin familie blive brutalt dræbt af en ukendt gerningsmand, hvis ansigt er det eneste, hun kan huske, og som hun som barn kaldte “manden med stenansigtet”. Drabene blev aldrig opklaret, og sagen henlagt, men Amanda har lige siden været drevet af hævn og jagtet sandheden, fast besluttet på at finde manden, der tog hendes familie fra hende. En asiatisk skønhed og åndeligt medie, Angela Woo, viser sig at være vejen ind til Amandas mørklagte sind.
Min anmeldelse: Bogen er første bind i en ny krimiserie og denne gang på eget forlag, og det er en udmærket begyndelse på serien. Elementerne i bogen er klassiske krimielementer: en uregerlig og bederevidende opdager, der ofte har ret, og som har nogle ret udfordrende traumer og problemer at slås med. Det er et velkonstrueret krimiplot, der, ganske som det skal være, lader læseren gætte med undervejs, men kun for at blive snydt og overrasket – også mere end én gang.
Bogen er velskrevet med en ret åben sats, så min læsning gik hurtigt – også fordi jeg var nysgerrig efter at finde ud af slutningen, der selvfølgelig spiller på bogens titel, og så siger jeg ikke mere. I forfatterens serie med Jakob Fink som hovedperson (se nederst i anmeldelsen), spiller bogens lokalitet en større rolle, end i,denne nye. Den foregår i forfatterens hjemby, Viborg, men kunne foregå hvor som helst.
Som det ofte er i krimier i serie, er der selvfølgelig stadig uafklarede mysterier i hovedpersonens baggrund, så der kommer helt sikkert en fortsættelse.
Som tidligere nævnt en udmærket start på en ny serie , og den får 7 point på min krimispændingsskydeskive.
Morten Remar Kvinden under jorden Magnolia, 2024 302 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
Denne anmeldelse er skrevet og postet, inden jeg deltog i et arrangement om bogen på Bakken i København, hvor bogens endelige ophør foregår. Læs beretningen om arrangementet efter anmeldelsen. ___________
Fra bogens bagside: Baggårdsadvokaten Jan Rose er renset for alle anklager efter de skæbnesvangre oplevelser med Satans Datter. Efter løsladelsen fra Nyborg Statsfængsel er Jan kommet på benene igen og har genoplivet sin gamle advokatvirksomhed.
Men friheden bliver pludselig en skrøbelig illusion, da en række makabre filmoptagelser bliver sendt til hans gamle ven, stationsleder Flemming Jørgensen. En ukendt morder med en dæmonisk maske filmer en række rituelle drab, der synes at have en forbindelse til Flemmings fortid. Og da Flemming forsvinder sporløst, bliver Jan igen trukket ned i mørket. I et kapløb mod tiden må han navigere gennem et farligt spind af løgne, forræderi og dødbringende hemmeligheder.
Men mens han graver dybere, begynder spørgsmålene at tårne sig op: Hvem kan han stole på? Har han været offer for et forræderi, der stikker dybere end nogensinde før?
Min anmeldelse: Den første bog med advokat Jan Rose i hovedrollen, Satans datter, kaldte jeg i min anmeldelse voldsom og underholdende action.
Jeg skrev også heri – https://blog.drustrup.dk/?p=1971 – at jeg var nysgerrig efter at finde ud af, hvad der fremover ville ske for Jan Rose, som er en sympatisk antihelt, der er blevet chikaneret og snydt, så han er endt som ugleset af det juridiske parnas. Jeg blev derfor glad for at få chancen for at finde ud af, hvad der side sker med Jan Rose, da denne fortsættelse udkom.
Bogens titel kunne også have været “Guds slagter” for bogen indledes med nogle regulære slagtninger af flere ofre. Jeg synes der næsten er tale om overkill. Så er vi i gang med en voldsom og voldsomt dramatisk historie, og læserne er samtidig advaret, hvis man ikke er til den slags bøger, men hellere vil læse hyggekrimier.
Bogen er en direkte fortsættelse af Satans datter, og bortset fra, at der er tale en ny central hovedperson/skurk er mange af de samme personer med – bl.a. den Lisbeth Salander-agtige it-kyndige Sally, den smerteimmune kampmaskine Billie og den banderelaterede taxachauffør Muhammed samt Sandra, der er Jan Roses på flere måder tætte forbindelse hos politiet. Samt som nævnt på bagsiden selvfølgelig Flemming Jørgensen, der som leder af en politistation i det centrale København har haft helt særlige holdninger til bl.a. unge kriminelle og i bogen får en meget personlig rolle.
Der er flere temaer i bogen som f.eks.: religiøs fanatisme, bandekriminalitet, børns opvækst og betydningen for deres fremtid, samarbejdet (eller ej) indenfor politiet, personlige relationer samt moral fra meget forskellige vinkler.
Men det er voldsomt actionpakket historie, hvor menneskeliv kun skånes, hvis man selv kan se en fordel af det, eller hvis man står i æresgæld. Der dræbes ret mange i bogen, og der skades endnu flere. Det er bl.a. utroligt, at Jan Rose kan klare så mange tæsk, sår og andre fysiske påvirkninger. Han er på ingen måde usårlig, men overlever alt på samme måde som James Bond.
Det er også en tempofyldt historie, der i fuld fart drives frem af de dramatiske begivenheder, og hvis man som læser, sådan som jeg gjorde det, har “overlevet” de bestialske scener, er det en bog, der læses relativt hurtigt og i få bidder, fordi der hele tiden sker noget nyt med fremadrettede konsekvenser. Derfor er det nødvendigt alt læse videre for at finde ud af, hvad der sker!
Bogens dramatiske finale, hvor alle aktører sætter deres liv på spil, udspiller sig i og ved den gamle rutschebane på Bakken ved Dyrehaven nord for København. Samtidig er der koncert på Bakkens friluftsscene med bandet Dodo & The Dodoes, og den afbrydes af de voldsomme aktiviteter på rutschebanen.
Bogen slutter med scener fra flere af hovedpersonernes efterfølgende oplevelser, hvor der knyttes en række tråde og afklares nogle konflikter, men samtidig afdækkes muligheden for endnu en bog i serien. Her tages noget fra bind 1 op igen. Det lyder spændende, og det bliver garanteret hverken mindre dramatisk eller mindre voldsomt.
Nogle læsere af spændende bøger vil finde bogen “alt for meget”, men jeg overgav mig og fandt den voldsomt spændende og voldsomt underholdende. Derfor får den 9 skydeskivepoint ligesom seriens første bind.
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
Bloggermøde om “Guds bøddel” Gyldendal havde inviteret til et orienteringsmøde om bogen og endda på et helt specielt sted, hvor en stor del af handlingen foregår, og hvor den afsluttende scene foregår – nemlig på forlystelsesparken Bakken nord for København. Og endda mere præcist på og under den gamle rutschebane, som på Bakken er telt nr. 55, hvilket netop var den oprindelige arbejdstitel på bogen.
Her fortalte Walther Rebernik om sin livslange forbindelse til og fascination af Bakken, som han havde fået via sin far, og som havde udviklet sig yderligere, da han senere blev advokat for Bakken.
Han havde længe ville placere en dramatisk scene i en af sine bøger netop her, og det sker for alvor i “Guds bøddel”! I bogen spiller Dodo & The Dodos på Bakkens friluftsscene lige ved rutschebanen, og herfra er de vidner til bogens dramatiske begivenheder. Derfor var bloggermødet placeret på en dag, hvor orkestret spillede der igen, så efter mødet kunne deltagerne opleve livemusikken, der denne gang heldigvis ikke blev afbrudt.
Direktøren for Bakken, Ole Andersen, fortalte desuden levende og engageret om Bakken og dens historie samt om det levende mikrosamfund, de mange teltholdere er en del af i dag. Derefter førte han og Walther Rebernik an på en tur i rutschebanen sammen med de mest forvovne bogbloggere.
Desuden afslørede Walther Rebernik, at de første to bøger i serien om forsvarsadvokaten Jan Rose, der har tilnavnet Sharwarma-advokaten, alligevel ikke som oprindeligt planlagt bliver de første dele af en trilogi! Bind 3 kommer ganske vist sommeren 2025, men der er allerede lagt planer for mange flere bind i serien, hvor stakkels Jan Rose bliver udsat og involveret i endnu flere voldsomme begivenheder! Det lovede forfatteren, og selv om det er synd for Jan Rose, så er det helt i orden for læserne!
