HER kan du nu finde 15. udgave af en oversigt over rækkefølgen og indholdet i krimiserier.
Denne gang er der 683 krimiserier med samt en oversigt over 114 serier, hvor forfattere og forlag har meldt ud, at en udgivelse er første del af en planlagt krimiserie.
Da Felicia Grants far falder og brækker benet, føler hun sig tvunget til at tage tilbage til sin families auktionshus i Stamford for at lede den forestående auktion. Hun lover sig selv, at det kun bliver for en kort bemærkning. Men da hammeren falder på det sidste bud, vælter liget af hendes fars forretningsrival ud af det skab, der bar under hammeren.
Snart er Felicia hvirvlet ind i et mysterium, hvor alle i lokalsamfundet er under mistanke. Inklusiv hende selv. Efterhånden som flere lig dukker op, og de mennesker, hun elsker, bliver truet, tager Felicia sagen i egen hånd. Men selv de mest idylliske byer har deres hemmeligheder…
Min anmeldelse: Jeg indrømmer blankt, at jeg meget gerne ser f.eks. de engelske udsendelser Antiques Road Trip, hvor antikkrejlere køber ting og sager op og konkurrerer om at få solgt det hele på en auktion dyrest muligt. Jeg er fascineret af både jagten på de usædvanlige ting, kampen om at gøre det bedste køb for at vinde konkurrencen samt mødet med de forunderlige mennesker og interessante steder rundt omkring i Storbrittanien.
Derfor var det som krimilæser også oplagt at læse en krimi fra samme emnefelt, men jeg blev skuffet, selv hvis jeg vurderer bogen som den hyggekrimi, den er tiltænkt at være. Jeg blev mere irriteret, end jeg hyggede mig.
Bogens fortællestil var med sin småsnakkende form med et væld af beskrivelser af detaljer og tanker generende for min læsning. Det virkede af og til nærmest som regibemærkninger til endnu et afsnit af en genudsendelse af afsnit etellerandet af en krimiserie.
Derfor blev jeg heller aldrig grebet af selve krimigåden, der virkede for konstrueret i sin plotstruktur til at overbevise mig. Heller ikke personbeskrivelserne virkede til at være andet end af bipersoner i et drama uden særlig dramatik. Hovedperson, Felicia, og hendes forhold til far, eks-mand og søn virker skabelonagtig.
Det er første del af en kommende serie med titlen “Stamfordmysterierne”. Den har navn efter både bogens lokation og den by, hvor forfatteren bor sammen med sin mand, der er auktionsleder.
Jeg kan godt lide at læse hyggekrimier, men så skal jeg hygge mig mere end med denne bog. 4 skydeskivepoint af 10 mulige = 2 stjerner af 5 mulige.
E.C. Bateman Døden i auktionshuset HarperCollins, 2024 346 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
Fra bogens bagside: Enhver kontakt efterlader et spor.
Sigga Freitag har lidt store personlige tab i jagten på seriemorderen Alef. Hun har opsagt sit job hos det tyske politi og arbejder nu som psykolog, men hendes rolige tilværelse forstyrres brat, da et afskåret hoved af en yngre mand dukker op i en skøjtehal i Paris. Europol står på bar bund og beder nu Sigga træde til.
Med Siggas hjælp koncentreres efterforskningen snart om to unge danskere, som er taget på killing spree og efterlader sig et blodigt spor ned gennem Europa. I forbindelse med opklaringsarbejdet tvinges Sigga meget mod sin vilje tilbage til København, hvor hun lærte den danske politiassistent Christian Porsing at kende.
Sigga hjemsøges af de voldsomme sager, hun har arbejdet med, og også Christian spøger stadig. For blev de to egentlig helt færdige med hinanden, og er der noget, han mangler at fortælle hende?
Min anmeldelse: Det er 4. del i serien, hvor tyske Sigga Freitag har hovedrollen. Bøgerne bør alle læses og i den rigtige rækkefølge. De første 3 bind, hvor også Christian Porsing er med, er:
Når jeg skriver, at Sigga Freitag har hovedrollen, så skyldes det, at hun efter den indledende trilogi, nu er på egen hånd, har droppet samarbejdet med politiet og har etableret sig som privatpraktiserende psykolog. Lige indtil….
For selvfølgelig skal hun på banen igen, da et par unge danskere etablerer sig som seriemordere på tur gennem Europa. Sigga bliver udfordret af Europol til at deltage i opgaven, og selvfølgelig (og heldigvis) tager hun den på sig.
Det er en voldsom og meget spændende historie og som seriens første bind også med seriemord og seriemordere som emne. Vi følger efterforskerne og det på alle måder grænseløse unge par i parallelle forløb. Det virker rigtigt godt og skærper spændingskurven. Der spares på ingen måde på effekterne og dramatikken, og en filmatisering vil være oplagt. Det lægger fortællestilen og historien op til.
Selvfølgelig er følsomme Sigga Freitags sanselige evner i brug, og det tærer på hendes psyke. Det er også.et emne i bogen samtidig med sidehistorier om hendes fortid og familie samt det aktuelle forhold til datteren. Det hele hænger flot sammen i en historie, der fangede mig lige fra begyndelsen og helt frem til slutningen
Uden at afsløre slutningen vil jeg sige, at Jakob Melander og Sigga Freitag måske skal en tur til det afrikanske kontinent i den sandsynlige fortsættelse, jeg vil jeg se frem til uanset lokation for handlingen.
9 skydeskivepoint!
Jakob Melander Alle mine døde People’s, 2024 444 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
Fra bogens bagside: Udadtil er hun en dygtig gymnasiepige, inden er der kun smerte.
I et villakvarter i Aarhus sidder en pige på sit værelse og laver lektier. I køkkenet nedenunder skændes forældrene, så det brager op gennem gulvbrædderne. Passernålen smutter, og en bloddråbe pibler frem. Den første af mange. Smerten bedøver og beruser og er snart uundværlig, men også stadig sværere at nå.
Journalist Anne Velin er lige kommet tilbage fra barsel, da hun får et tip om, at en natklub i Aarhus sælger stoffer i baren. Hun følger op på sagen og får kontakt til en pige, som er blevet drugget i nattelivet. Samtidig får kollegaen Sofie en henvendelse fra en mor, hvis datter døde for egen hånd – eller gjorde hun?
Anne og Sofie sætter sig for at finde ud af, hvor stofferne i nattelivet kommer fra. Jagten fører dem ind i en underverden af ensomme unge og kyniske bagmænd, der forstår at udnytte en sårbar position.
Min anmeldelse: Journalist og forfatter Birgitte Wulff har i sine første 3 krimier kombineret det journalistiske og nogle forskellige aktuelle emner i sine første 3 krimier, og det fortsætter hun med i dette bind 4 på bedste vis, hvor Anne Velin stadig er hovedpersonen..
I “Tårnspringeren” – https://blog.drustrup.dk/?p=1152 – er temaet vold mod kvinder. I “Rigmanden” – https://blog.drustrup.dk/?p=1338 – er temaet den manglende moral og etik i hesteverdenen både mht. hestehandler og behandlingen af de unge piger, der arbejder på stutterier m.v. Bind 3 hedder “Underhunden – https://blog.drustrup.dk/?p=2057 – og har incels (ufrivilligt enlige mænd) forfølgelse og vold mod kvinder som tema.
I denne senest bog er temaet ensomme unges liv med studiepres, drugging på barer, selvskade og den nemme adgang til stoffer. Og igen er scenen sat i Aarhus.
Historien fortælles kronologisk dels gennem Anne Velins og kollegaen Sofies aktiviteter, og dels gennem at vi følger en af de unge, der langsomt men sikkert bliver trukket ind i en nedadgående spiral af selvskade og misbrug.
Ud over sagerne indenfor bogens temaer fortælles der også om Anne Velins problemer med at være enlig mor, jalousi overfor eksens nye kæreste og hendes eget kærlighedsliv. Det er ikke de stærkeste eller mest nødvendige afsnit i bogen. Dem kunne jeg godt undvære.
Til gengæld er hovedhistorien en intens og barsk historie om den virkelighed, der kan møde unge, som bliver udsat for den slags farer i livet. Kan varmt anbefales til alle aldre – også unge ikke-krimilæsere.
Fra bogens bagside: Domenico vender tilbage til sin hjemegn, da han modtager besked om, at faren ligger for døden på et hospice.
Faren er kun en skygge af den far, han forlod som barn. Hans tale består af uartikulerede lyde, som Domenico har svært bedst tyde, men ordet “pigen” går igen. Det gentages heftigere og heftigere, hvorefter faren bryder i stum gråd.
Domenico forstår, at faren oplever en smerte, hvis årsag ligger langt tilbage i tiden, og det bliver ham magtpåliggende at finde ud af, hvem pigen er, og hvad der plager faren så voldsomt.
Min anmeldelse: Jeg har læst og anmeldt 2 af bøgerne i forfatterens krimitrilogi med Anne Pavesi. Se anmeldelsen af “Titanics orkester” her http://blog.drustrup.dk/#post259. Jeg har også læst og anmeldt de to bøger, forfatteren har udgivet under pseudonymet Arno Saar – senest “Sneen under sneen” anmeldt her https://blog.drustrup.dk/?p=756.
På mystisk vis var denne selvstændige bog af samme forfatter gået under min radar, men jeg er meget glad for, jeg opdagede den og fik lejlighed til at læse den. Det er nemlig forfatterens bedste, synes jeg. Og det siger ikke så lidt! Bare læs mine anmeldelser af de andre.
Forfatterens gennemgående og bærende tema i sine bøger – vold mod kvinder og drab på dem – står endnu skarpere i denne bog. Et andet centralt emne i denne bog er barndom, opdragelse og forholdet til forældrene bl.a. ud fra Domenicos forhold til sin nu demente far. De italienske stemninger fra Piemonte giver bogen endnu en dimension, hvor vinmarker og vindyrkning er vigtige ingredienser, men selv om det er et smukt område med fantastiske småbyer og en fascinerende egnskultur, er det ikke en beskrivelse af et idyllisk samfund, men af et samfund med en grum hemmelighed.
Domenico flygtede som helt ung fra sin fars opdragelse og gjorde siden karriere som skuespiller i film og på tv. Han vender godt 40 år senere modstræbende hjem til sin barndoms egn. Her dykker han ned i de sociale og kulturelle strukturer i det lille samfund for at afsløre den hemmelighed, som hans far tilsyneladende har en andel i. Og det viser sig at handle om den pige, som faren snakker om, og som mange år tidligere forsvandt for siden at blive fundet død under tragiske omstændigheder.
Det er en intens oplevelse at følge Domenicos afdækning af hele den barske sag og baggrunden for den. Det er en velskrevet historie befolket med nogle godt beskrevne mennesketyper, hvor deres personlige og kulturelle baggrund står stærkt både fra tiden sidst i 1960’erne, da pigen forsvandt, og i nutidens Piemonte.
Det bliver til 9 skydeskivepoint meget tæt på et pletskud!
Alessandro Perissinotto Hvad vinbjerget gemte Arvids, 2021 257 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
Fra bogens bagside: På Aruba i 1970’erne får den hjemløse Alvarito ved et tilfælde mulighed for at kæmpe sig op fra slummen og blive den kriminelle underverdens absolutte overhoved. Da drømmen om magt og rigdom bliver virkelighed, indser han, at ikke alt kan købes for penge.
I nutidens Silkeborg smuldrer livet mellem fingrene på den midaldrende Thomas. Teenagedatteren vender ham ryggen, konen vil skilles, moren dør og broren får besked om en alvorlig genetisk sygdom. Eneste lyspunkt er droneflyvningerne med vennen, Jens.
En dag finder Thomas ud af, at han ikke er den, han tror, og at svarene skal findes på Aruba. Sammen med Jens og den charmerende Charlotte, som han har mødt midt i kaos, rejser han til Caribien, men snart viser det sig, at hele historien stikker langt dybere, end han kan forestille sig.
Min anmeldelse: Jeg har anmeldt 5 af de bøger, Claus Lohman har skrevet alene, samt 2 han har skrevet sammen med sin kone Heidi Lohman – senest “Eftermælet” her: https://blog.drustrup.dk/?p=2200. Jeg har også interviewet forfatterparret på Krimimessen, så jeg kender forfatterskabet godt og har ofte nydt fortælletalentet og den måde, videnskabelige temaer som regel indgår i plottet på. Derfor var jeg spændt på, hvad Claus Lohman havde fundet på i denne bog, hvor han igen er eneforfatter.
Handlingen har sit udgangspunkt og foregår delvist på den caribiske ø Aruba, fordi en af Claus Lohmans kollegaer kommer derfra og har bidraget med oplysninger om øens historie og kultur.
Hovedhandlingen fremgår af bagsideteksten, og den fortælles i skiftende afsnit fra hhv. Aruba i 1970’erne og nutidens Danmark frem til den dramatiske afslutning på Aruba med et lokalt efterspil i Silkeborg. Altså en klassisk opbygning hvor fortidens begivenheder viser sig at have stor betydning for nutidens, men med en usædvanlig lokation.
Det er svært at fortælle ret meget om handlingen uden at afsløre for meget, så I må nøjes med bagsidens oplysninger. Med eksempler på det, jeg finder problematisk i bogen, ville jeg afsløre plottet, og det vil være ærgerligt for dem, der vil læse bogen.
Det er en interessant historie med mange elementer og overraskende skift undervejs, men jeg er slet ikke overbevist om det logiske i handlingen lige fra selve grundlaget for plottet, over den måde det hele opklares på og til slutningen. Jeg synes, der er for mange usandsynligheder og for konstruerede begivenheder til, at jeg for alvor finder bogen god. Det er på ingen måde den bedste fra forfatteren.
Det bliver til 6 flinke skydeskivepoint, fordi bogen trods alt rummer noget spænding.
Claus Lohman Adskilt Superlux, 2024 264 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.