Bogen er en del af norsk serie korte krimier med forskellige forfattere, der hver tager udgangspunkt i et af Bibelens 10 bud. Sven Petter Næss tager udgangspunkt i det syvende bud “Du må ikke stjæle”.
I Norge er den udgivet som bind 7 i serien, hvor de første er: Jørgen Brekke (Andre guder), Arne Svingen (Min sønn), Knut Nærum (Sannheten), Agnes Lovise Matre (Til døden), Geir Tangen (La alt håp fare) og Levi Henriksen (Som vi forlater våre skyldnere). Indtil videre er kun Geir Tangen også oversat.
Sven Petter Næss har også skrevet krimiserien med Harinder Singh i hovedrollen, hvor kun ét bind er oversat til dansk, og som jeg har anmeldt her https://blog.drustrup.dk/?p=1322.
Fra bogens bagside: For at fange en tyv må hun blive en tyv.
Robert er en tyv. En svindler helt uden skrupler. Da et fupnummer går galt, flygter han i hast og søger ly for natten på et afsidesliggende motel.
Marianne Krohn lever et stille liv uden glæde. Hun er ruineret, svigtet af sin mand og må arbejde på sin tyranniske fars slidte motel. En sen aften ankommer en gæst, som hun genkender. Det er svindler en, der for fem år siden narrede hende fra hjem, job og omdømme.
Nu åbner hun en mulighed for at vende alt på hovedet og udføre en spektakulær hævn.
Min anmeldelse: Fascinerende, spændende og velskrevet lille historie om identitetstyveri og svindel. Ud over at give et indblik i svindelteknikker og dobbeltmoral – eller nærmere mangel på moral, så er hævn også et centralt tema i form af at stjæle tilbage.
Den underholdende og godt konstruerede historie er fortalt med skiftende vinkler og tidsspring i et tempo, der holder spændingen godt oppe hele vejen. Sådan er det, selv om det ret hurtigt gik op for mig, hvad den forbryderiske person havde gang i. Det var en sand fornøjelse at følge den forulempede og hendes effektive modtræk. Fuld sympati med hende. Og så blev jeg alligevel alligevel dejligt overrasket både undervejs og til sidst. Bogen er også et interessant bud på holdning til det syvende bud. Men det er i første omgang en hurtigt læst, spændende og underholdende kortkrimi.
8 skydeskivepoint af 10 mulige
Sven Petter Næss Tyv Straarup & Co., 2025 202 sider
Bogen er modtaget fra forlaget som anmeldereksemplar.
Efter at have læst bogen og efter at have tygget grundigt på anmeldelsen har gæsteanmelderen Palle Thomsen tygget færdig, og har skrevet denne anmeldelse med en dårlig smag i munden.
Det er bind 2 i en serie med Eva Bandsted i hovedrollen, og jeg har selv anmeldt bind 1 “Jeg tilgiver dig…ikke” til 5 skydeskivepoint altså langt fra et pletskud her: https://blog.drustrup.dk/?p=556
Fra bogens bagside: Privatdetektiven Eva Bandsted har købt hus i Gentofte, hvor hun voksede op. Hun føler sig ikke velkommen i sit kvarter. Hun opsøger sine gamle venner, men hun swinger ikke rigtig med dem, synes hun.
Eva er i færd med at sælge huset, da en af disse personer fra fortiden bliver myrdet i en nærliggende park. Hun glemmer straks alle planer om at flytte for i stedet at benytte huset som base for en efterforskning. Uheldigvis holder morderen øje med, hvad der sker i hendes hus.
Palle Thomsens anmeldelse: Jeg har læst mange boganmeldelser gennem årene og har set, hvordan en anmelder kan slagte en bog/forfatter og har altid syntes, det var lidt synd. Der må da være noget godt at sige. Og det er der også om denne krimi: Den er kun på 264 sider.
Jeg har to anbefalinger til forfatteren: Tag på forfatter/skriveskole eller lad være med at skrive krimier.
Det er den mest gakkede krimi, jeg nogensinde har læst, og det er gakkede på den sære måde. Den kunne være skrevet af John Cleese fra Ministeriet for Gakkede Bøger.
Sproget er virkelig dårligt. Så er fortællingen i jeg-form, næste sætning i tredje person og så tilbage til jeg-form og kommaer flyver rundt på siderne. Det er meget forvirrende at læse.
Det er en totalt utroværdig historie, hvor der intet sker de første 100 sider. Mellem 2 kapitler er der pludselig gået flere måneder, og det opdager man først senere.
Personerne er ligeledes totalt utroværdige. Der er ingen mennesker, der vil opføre sig som dem, og der er ingen normale personer. Det er fuldstændigt gakket. Men måske har han tænkt sig, at det skulle være sådan?
Jeg har før anmeldt bøger, hvor jeg ikke kunne lide genren, men har lavet en objektiv anmeldelse ud fra bogens præmisser og givet pæne point. Det kan jeg ikke med denne. Den er i en klasse for sig.
Jeg giver 1 point ud af 10, og det skyldes den flotte forside.
Jan Thiele Dø sent…dø ung Palatium Books, 2025 264 sider
Bogen er modtaget fra forlaget som anmeldereksemplar.
Fra bogens bagside: Sabine Damborg er Danmarks nye stjerne inden for genetisk slægtsforskning. Hun har hjulpet politiet med at opklare et 18 år gammelt mord og er i fuld gang med den næste drabssag, da hun selv bliver myrdet. Trods en massiv efterforskning står politiet stadig på bar bund flere uger efter drabet.
Journalist Elliot Boye har ikke dækket sagen og har ingen intentioner om at beskæftige sig med den. Men Sabines og hans veje har krydset hinanden tidligere, og det skal vise sig at få voldsomme konsekvenser.
Elliot Boye er den dygtigste og mest actioneffektive journalist, jeg har læst om, og han ikke bare fortsætter stilen fra de første bøger. Han er blevet endnu dygtigere og farligere for sine modstandere, og dem er der flere af. De findes både blandt forbryderne, kollegaerne på avisen og blandt politifolkene, så Elliot må udnytte sine framragende evner til at færdes i det skjulte og gå undercover for at undgå fængsel og ikke mindst for at opklare sagens rette sammenhæng og sandheden om flere mord og andre dødsfald.
Baggrunden for hele handlingen er DNA til brug i både slægtsforskning og politiefterforskning, og det er ligesom i seriens andre bøger et aktuelt emne, Finn Halfdan bruger til at sætte sin dramatiske historie i gang
Og dramatisk bliver det! Som jeg har nævnt i en anmeldelse af en tidligere bog i serien skrevet, så kunne kunne Elliot Boye i virkeligheden eller en filmatisering gøre selv andre fiktive actionfigurer som f.eks. John McClane (Die Hard) og Jan Rose (Walther Reberniks hovedperson) misundelige.
Det er underholdende og spændende actionhistorie, med bl.a. en del vold, mord, mishandling, overvågning, bortførelse, skjulte dagsordener, dårlige chefer, gode kollegaer og et par hemmeligheder. Den rummer også interessante vinkler på politiefterforskning og mediernes arbejdsmetoder, men overordnet har handlingen et urealistisk niveau. På de ene side forekommer en del af begivenhederne og deres resultat usandsynlige i dagens Danmark, og på den anden side tænker jeg på, om man som læser kan kræve realisme i en actionhistorie.
Min eneste anke er den klassiske slutning, hvor Elliot Boye i Hercule Poirot-stil samler alle overlevende parter for her på overraskende vis at afsløre den rette forbryder. Her kammer det lidt over, fordi der her ud af det blå dukker en overraskelse op.
Hvis man kan se bort fra sit evt. krav om realisme, får man en spændende historie, der har internationalt snit.
Jeg giver bogen 7 skydeskivepoint.
Finn Halfdan Elsket af få People’s, 2025 373 sider
Bogen er modtaget fra forlaget som anmeldereksemplar.
Anmeldelsen er skrevet af hard-core Connelly-fan, Palle Thomsen.
Fra bogens bagside: Ballard og Bosch er tilbage!
Renée Ballard er ved at have styr på LAPD’s enhed for åbne sager – med det store arkiv over fortabte sjæle. De frivillige i afdelingen er entusiastiske, selvom de ikke er lige professionelle. Da de får et hit på en DNA-forbindelse mellem en arresteret og en seriel voldtægtsforbryder og -morder, der huserede for tyve år siden, viser det sig, at den sigtede kun er fireogtyve år gammel. Mens Ballard kredser sig ind på en mistænkt, støder hun på et forundrende spind af hemmeligheder og juridiske fiksfakserier.
I mellemtiden bliver hendes skilt, id og pistol stjålet, og hvis hun indrapporterer det, bliver det enden på hendes karriere. Opklaringen af tyveriet bringer den rutinerede efterforsker i uventet stor fare, og hun har ikke andet valg end at søge hjælp hos Bosch. Samtidig er Boschs datter Maddie, der er gadebetjent, blevet frivillig i Ballards afdeling, og Maddie har sine egne motiver.
De mange uopklarede dødsfald i Los Angeles rækker langt ind i den surfende betjents tilværelse og blander sig med politik og stærke følelser i en nation, der virker, som om den er ved at sprænge indefra.
Palle Thomsens anmeldelse: Indledningsvis må jeg tilstå, at jeg er hard-core Connelly fan og har læst samtlige hans bøger med stor fornøjelse. Normalt er jeg ikke den store ynder af amerikanske krimier, men Connellys Harry Bosch-bøger falder i min smag.
Denne er nr. 23 i serien ifølge forlagets liste i bogen. (Se nederst i anmeldelsen. Per ) Da Harry Bosch er gået på pension, har Bosch-serien ændret navn til Ballard & Bosch. Ballard er Renée Ballard – hans tidligere makker i LAPD, og Bosch er efterhånden reduceret til en birolle. Samtidig er hans datter – Maddie – kommet ind i serien for alvor.
Michael Connelly skriver stadig forrygende, og stilen er den samme som altid. Det er en krimi om grundigt og metodisk politiarbejde i Englenes By – Los Angeles. Hvis man har et bykort på hånden, kan man følge personernes ture rundt i byen. Det er en sjov detalje med Connelly – han beskriver altid turene rundt i byen med gadenavnene.
Ballard arbejder med uopklarede sager, er eneste ansatte og har kun hjælp af frivillige, civile personer på kontoret og skal hele tiden bevise afdelingens eksistensberettigelse over for cheferne.
Det er som vanligt et godt plot, og det er godt skruet sammen. En amerikansk anmelder skriver, at den “leverer rødglødende spænding”. Det er nok lige at stramme den lidt for meget. Der er spænding, men på den langsomme, fremadskridende måde.
Den er dog ikke helt på højde med de tidligere Harry Bosch bøger. Jeg savner Harrys humor og fandenivoldskhed.
En god krimi, men lidt kedelig og alvorlig. Jeg giver den 8 ud af 10 point
Michael Connelly Ventetiden Klim, 2025 386 sider
Bogen er modtaget fra forlaget som anmeldereksemplar.
EN SERIEOVERSIGT
På forlaget Klims hjemmeside kaldes bogen den 6. i Ballard-Bosch-serien.
Michael Connelly skriver i flere tilfælde sine skiftende personer ind som bipersoner i andre serier og sammenhænge, så bl.a. optræder Harry Bosch i serien med Michael Haller som hovedperson.
I den kommende oversigt over krimierserier ser den ajourførte rækkefølge i Michael Connellys bøger sådan ud – baseret på forfatterens egen hjemmeside.
Harry Bosch-serien Det sorte ekko The Black Ice (ikke oversat) Det tolvte offer Den sidste prærieulv Mafiaspil Engleruten Mørkere end natten Skeletternes by Nattens konger The Narrows (ikke oversat) Malstrøm Det sidste ord Echo Park The Overlook (ikke oversat) Ni drager Magtspillerne Snehvide Mordbrand The Crossing (ikke oversat) Bag slørene (også med Mike Haller) To slags sandhed (også med Mike Haller) Mørkets ridder (også med Renée Ballard) Brande i natten (også med Renée Ballard) Mørke timer (også med Renée Ballard) Ørkenstjernen (også med Renée Ballard) Ventetiden (også med Renée Ballard)
Renée Ballard-serien Nathold Mørkets ridder (Harry Bosch er også med) Brande i natten (Harry Bosch er også med) Mørke timer (Harry Bosch er også med) Ørkenstjernen (Harry Bosch er også med) Ventetiden (Harry Bosch er også med)
Mike Haller-serien / Lincoln Lawyer Limousineadvokaten Den enes død (også med Harry Bosch) The Reversal (ikke oversat) Det femte vidne The Gods of Guilt (ikke oversat) Uskyldens lov (også med Harry Bosch) Vejen til opstandelse (også med Harry Bosch og Renée Ballard)
Bogen er bind 2 i en krimiserie, der foregår i tiden omkring Genforeningen i 1920. Bind 1 hedder “Mord i delegationen”, og den får på Krimimessen 2025 overrakt Lasse Holm-diplomet som årets bedste historiske krimi.
Fra bogens bagside: Genforeningen 1920. Første verdenskrig er slut, men i grænselandet mellem Danmark og Tyskland afventes afstemningen om grænsen med tilbageholdte åndedræt.
Den tidligere krigssygeplejerske Vera Lund bliver opsøgt af sin fortabte bror og hevet ind i opklaringen af et tragisk mord på det tyske gods Holgenhof, der får konsekvenser for både hendes arbejde for den engelske efterretningstjeneste og hendes nærmeste.
Kriminalkommissær Arthur Holland er allerede på sagen, og sammen bliver de trukket ind i en labyrint af hemmeligheder og skjulte dagsordener. Politiledelsen forsøger at sætte en stopper for Veras indblanding, men Arthur kæmper imod. Han er trods alt rejst hele vejen til Flensborg i håbet om at møde hende igen.
En historisk puslespilskrimi om genforeninger og svære valg.
Min anmeldelse: Jeg læste bogen, fordi jeg godt kan lide krimier ved mulighed for at lære noget nyt. Jeg gjorde det vel vidende, at den var bind 2 i en serie og endda uden andet end basal viden om den tid i danmarkshistorien. Undervejs samlede jeg mere faktuel viden op også online – her: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/genforeningen-1920 for lige at blive sat godt ind i situationen på bogens tid, og det blev fint afsluttet med forfatterens efterskrift.
Her i efterskriftet beskriver forfatteren selv bogen som et sammensurium af virkelighed og fiktion tilsat en fiktiv mordgåde, og samtidig beskriver hun, hvad der er faktuelt, og hvad hun har fundet på. Så langt så godt. Jeg blev klogere på situationen dengang og især på det internationale apparat bag afstemningen. Desuden blev jeg på hyggelig vis ført tilbage til lokaliteter, jeg kunne genkende og genopleve fra nutidige besøg i byen.
Og jeg blev også underholdt undervejs af krimigåden og af samspillet mellem de forskellige personer. Jeg ærgrede mig dog over 2 forhold, hvoraf det første mest er min egen skyld. Der var nemlig undervejs ret mange henvisninger til noget, der var sket i seriens første bind “Mord i delegationen”, som jeg ikke har fået læst. Selv om en del blev forklaret, savnede jeg alligevel at vide mere. Bogen er altså ikke en selvstændig fortsættelse af bind 1. Jeg synes, det er en forudsætning at have læst bind 1 først for at få fuldt udbytte.
Det andet forhold er egentlig et forbehold, og det gælder bogens fortællestil. Den virkede på mig umiddelbart meget beskrivende og småsnakkende med gentagelser – bl.a. ømmer Vera Lund mange, mange gange over et ømt lår efter en skade sket i bind 1. Der var ingen sproglige finesser at fornøje sig med, og der var ingen plotmæssige twists, der for alvor overraskede mig.
Når det er sagt, så blev jeg overordnet godt underholdt, og jeg skal da bestemt også læse den næste bog, der så afslutter trilogien om en central periode i danmarkshistorien. Det er specielt det historiske i bogen, jeg fandt interessant, og så er det både oplagt og sikkert velfortjent, at bind som skrevet i indledningen har vundet prisen som årets historiske krimi.
7 skydeskivepoint ud af 10 mulige.
Pernille Schou Liget i labyrinten Grønningen1, 2025 356 sider
Bogen er modtaget fra forlaget som anmeldereksemplar.
Fra bogens bagside: Rebus har skaffet sig mange fjender i den kriminelle underverden gennem en lang politikarriere, og da han selv bliver anbragt i fængsel, cirkler de som gribbe omkring ham. Han har brugt hele sit liv på at bure dem inde. Nu gør han dem selskab, og når man først er inde, kan man ikke gemme sig.
Ude i det fri arbejder Siobhan Clarke og Christine Esson med at opklare en ung piges forsvinden. Det er en sag, der hurtigt vokser i omfang, og i periferien lurer Malcolm Fox, der nu arbejder i afdelingen for organiseret kriminalitet. Og det hele peger på en eller anden måde ind i fængslet.
Dage og nætter løber sammen bag de tykke mure, og det er svært at skille ven fra fjende, men da en indsat bliver myrdet, forsøger Rebus at finde morderen.Han har hverken sit politiskilt, sit våben eller sin autoritet, og både vagter og indsatte gemmer på hemmeligheder. Det er en balancegang med livet som indsats at finde en morder blandt mordere.
Palle Thomsens anmeldelse: Indledningsvis skal det siges, at jeg er en stor fan af Ian Rankin, har læst alle hans bøger og han har efter min mening aldrig skrevet en dårlig roman – heller ikke denne gang.
Denne John Rebus krimi holder stilen fra de øvrige mange John Rebus bøger. Rebus er endt i fængslet dømt for mord! At sætte en politimand i fængsel er guf for de andre indsatte. Så har de mulighed for nakke “svinet”. Rebus klarer sig dog.
Bogen skifter mellem Rebus i fængslet og verden udenfor, hvor hans gamle makker Siobhan og de andre forsøger at opklare mord – både et i fængslet og et udenfor.
Det er en barsk, men troværdig beskrivelse af livet inden for murene. Om hierarkiet blandt fangerne, om hvordan en enkelt topkriminel formår at styre sit kriminelle imperium fra fængslet og hvordan en politimand har det blandt de kriminelle.
En filmproducer kunne bruge bogen som et manus, alle replikker og scener er klar til brug. Jeg elsker Rankins sprog og hans måde at gøre teksten levende på.
Det eneste jeg savner er lidt mere humor. Den humor Rebus og Siobhan havde sammen, da de var makkere, var herlig. Humoren er dog glimtvis tilstede.
Jeg bøjer mig i støver for Ian Rankin og kvitterer med 10 point ud af 10 mulige. Et pletskud.
Ian Rankin Midnatsblues Klim, 2025 373 sider
Bogen er modtaget fra forlaget som anmeldereksemplar.
