Drustrups Bogblog

Fra bogens bagside:
I 1947 er Jaffa Palæstinas vigtigste havneby, hvilket især skyldes eksport af appelsiner..   

Subhi er trods sin unge alder, snart 16 som han ynder at sige, en dygtig mekaniker, hvilket han beviser ved at reparere vandingsanlægget i en engelskejet appelsinplantage. 

Han er forelsket i Shams, men kærligheden har trange kår, ikke mindst da englænderne i 1948 opgiver mandatet over Palæstina og trækker sig ud af landet. 

Jøder fra lande i Europa strømmer til Palæstina, som udråbes til staten Israel. Palæstinensiske familier bliver splittet og fordrives til de omliggende lande. Det gælder også Subhis og Shams’ familier.   

Romanen er baseret på forfatterens samtaler i 2018 med 87-årige Subhi og 84-årige Shams.

Min anmeldelse:
Det er en de stærkest påvirkende bøger, jeg har læst længe. Det er en uforglemmelig og ulykkelig kærlighedshistorie om to unges kærlighed, der umuliggøres af udefra kommende forhold. Men det er ikke mindst en uforglemmelig historie om følgerne af ulykkelige internationale beslutninger, der selv i dag har store ulykkelige konsekvenser for et utal af mennesker. 

Handlingen foregår i det Palæstina, der, efter at England har opgivet sit styre af landet, bliver delt i en palæstinensisk og en israelsk del. Som det står et sted i bogen: “En ny nation var ved at blive født, mens en gammel nation blev knust.” 

For ret hurtigt står det klart for den 15-årige Subhi og alle de øvrige palæstinensere, at Israel ikke vil følge de internationale aftaler om opdelingen af området. Jaffa bombes og annekteres, mens palæstinenserne jages væk fra Jaffa og mange andre steder, de ellers var blevet tildelt, og i stort tal bliver dræbt af israelske militser. 

I bogens første 2/3 følger vi Subhi og hans liv i den periode, hvor alting ændrer sig, og hvor hans ungdomsliv med kærlighed og familieliv ødelægges. Det samme sker med den habit af engelsk tweed, han tjener ved at være en dygtig mekaniker og reparerer vandforsyningen til en appelsinplantage. Den habit er et symbol for ham på en lys fremtid, der så bliver lagt øde.

Habitten indgår i bogens engelske titel:  “An English Suit & A Jewish Cow”, og den jødiske ko dukker op i sidste del af bogen, hvor vi følger Shams’ ulykkelige liv med bl.a. forfølgelse, arrestationer og sult. Under familiens flugt sammen med andre palæstinensere anklages de for at have slagtet en ko for at få noget at spise, og det får dramatiske konsekvenser. 

Det er en historie med stærke personlige beskrivelser om oplevelser med overgreb og forfølgelse for de to centrale hovedpersoner og deres familier. Som beskrevet på bagsiden er bogen baseret på forfatterens samtaler med de to hovedpersoner, da de var blevet 87 og 84 år. Bogens egentlige handling afsluttes i 1951, men bogen afsluttes med et kort referat af, hvordan det siden gik for Subhi og Shams.

Forfatteren er palæstinenser, og hun afslutter bogen med denne udtalelse: At skrive en roman er ofte forbundet med en forventning om at skabe uforglemmelige hovedpersoner, en fængslende handling og en pirrende foruroligelse, i dette tilfælde en tragedie. For mig var den største udfordring ved at skrive denne roman at nedtone de tragiske begivenheder, som romanens to teenagere oplevede under Nakba i Palæstina i 1948.

Historien er selvfølgelig set fra forfatterens  vinkel, men et faktacheck viser, at der er tale om helt sandfærdige forhold på den tid. Det er ikke et ensidigt partsindlæg, men en sand historie om forfølgelse og et helt folks diaspora – og her taler jeg ikke om det jødiske folk, der ganske vist også selv gennem tiden er blevet forfulgt og forsøgt udryddet. Her udsætter de et andet folk for det samme.

Det er således både en stærkt fortalt historie fra den tid, men i endnu højere grad en endnu stærkere historie, der i dag burde kunne bringe forståelse for baggrunden for, at situationen i Gaza og de øvrige palæstinensiske områder er så ulykkelig, som den jo er.

Uanset hvilken holdning man har til konflikten mellem Israel og det palæstinensiske folk eller i hele Mellemøsten i det hele taget, så burde bogen være pligtlæsning for rigtigt mange og udgangspunkt for samtale og diskussion f.eks. i læsegrupper og på gymnasieuddannelser ja faktisk mange andre steder. 

Læs endelig bogen, som jeg gladelig giver mine maksimale 5 stjerner i form af gode Jaffa-appelsiner og endda tilføjer en ekstra, fordi det er en rigtig god og meget vigtig bog.

Suad Amiry
Byens bedste mekaniker
Arvids, 2025
228 sider  

Bogen er modtaget fra forlaget som anmeldereksemplar. 

PS
Desuden vil jeg fortælle at jeg undervejs har talt og skrevet med forlæggeren bag forlaget Arvids, Karen Kristensen, der på et tidligt manuskriptniveau inden udgivelsen gerne bl.a. ville have min mening om bogen samt en vurdering af, om den skulle udgives, og om den kunne vække anstød.

Jeg var aldrig i tvivl om, at bogen var en vigtig og endda nødvendig udgivelse, for som jeg skriver i min anmeldelse, er det både en stærkt fortalt historie fra den tid, men i endnu højere grad en endnu stærkere historie, der i dag bør kunne bringe forståelse for baggrunden for, at situationen i Gaza og de øvrige palæstinensiske områder er så ulykkelig, som den jo er.