Fra bogens bagside: 1875. Imod al fornuft har den unge grevinde Jessie på sin bryllupsrejse indledt en hed affære med præstesønnen Johannes. Hun tror, hun er diskret, men selskabsdamen Adele gennemskuer, hvad der er på færde. Og på spil. Både for Egeskovs fremtid og for hende selv.
Grev Julius er blind for sin kones sidespring og higer bare efter hendes opmærksomhed. Begge kæmper de for at leve op til – eller turde modstå – den ældre generations forventningspres.
Også Oda nede i køkkenet prøver at finde fodfæste. Hun er avanceret til kokkepige, men hendes kulinariske ambitioner falder ikke i god jord hos den traditionsbundne husjomfru. I det hele taget er der blandt de øverste lag både oppe og nede en modvilje mod nybrud, hvilket også fattigkarlen Stig oplever, da han efter tre års fravær vender tilbage til egnen med penge på lommen og håbet om at vinde kærligheden.
Min anmeldelse: Bind 1 “Ulykkens år” anmeldte jeg her https://blog.drustrup.dk/?p=2326, hvor jeg virkelig nød at få den periode af danmarkshistorien beskrevet på den måde, og hvor selve historiens mange lag også fascinerede mig. Lidt som jeg i sin tid også blev fanget ind af tv-filmene med “Herskab og tjenestefolk”, og som jeg senere er blevet det af hele universet i “Downton Abbey”.
Derfor var jeg også spændt på, om jeg godt et år efter, jeg læste bind 1, ville blive lige så meget fanget ind, samt om det var muligt at komme ind i historiens brede persongalleri igen.
Mht. persongalleriet var det især i begyndelse en stor hjælp, at der først i bogen var en liste over alle kollektivromanens personer. Med den oversigt kom jeg fint ind i universet igen.
Mht. fascinationskraften så er den fuldt intakt! Jeg læste bogen over to omgange og fulgte personernes liv i alle samfundslag – helt fra fattiggården til konger og dronninger. Der er selvfølgelig især fokus på de to samfundsgrupper på Egeskov og de omkringliggende godser: adelen og tjenestefolk/køkkenpersonale.
For ikke at ødelægge kommende læseres oplevelse af bogen, vil jeg som sædvanligt i mine anmeldelser ikke referere handlingen. Men I skal vide, at man både får dele af samfundsudviklingen formidlet flot, og at alle personernes indbyrdes relationer beskrives dybt og troværdigt, så både tanker og gerninger virker overbevisende ægte. Bogen er skrevet så fortællingens intensitet holdes, samtidig med at man føler med og følger personerne. Det hele fortælles flot i skiftende, men alligevel sammenhængende scener fra de forskellige samfundslag. Det er filmisk drejet og sprogligt flot gjort.
Da bind 1 blev præsenteret, fortalte forlaget, at udgivelsen var planlagt som en trilogi, samt at den ville være udgangspunkt for en tv-serie i 6 afsnit med premiere i 2026. Der er ikke noget officielt meldt ud om tv-serien. Jeg venter spændt – men forhåbentlig ikke så længe – på at få suppleret min indre film med levende billeder!
En lille undren og et håb: Også ved udgivelsen af bind 1 fortalte forfatterne, at de havde personerne med deres udvikling og relationer beskrevet detaljeret indtil 1930’erne. Jeg vidste godt, de ikke ville så langt i de første 3 bind, men med det aktuelle tempo, når de ikke engang til 1900 i bind 3. Det havde jeg egentlig regnet med. Den positive side af det er så, at man kan håbe på endnu flere bind end den først planlagte trilogi. Med niveauet ville det også være noget godt at vente spændt på.
Et så stort projekt, som det Politikens Forlag har sat i gang med Egeskov Slot som omdrejningspunkt, kræver en introduktion. I første omgang til udgivelsen af bind 1 i en planlagt romantrilogi.
Oplysning til læserne Efter min anmeldelse var udsendt, fik jeg denne mail fra en kendt dagbladsanmelder, der ikke deltog i arrangementet på Egeskov:
Undskyld mig men at du har mødt herskabet og de to forfattere på Egeskov ved et reklamefremstød for bogen, skal vel ikke spille ind i din anbefaling af den? Læsere som ikke har haft den ære, skal vel have din anbefaling ene og alene ud fra din læsning af værket. Eller er du ren reklamesøjle?
Derfor denne kommentar: Ingen af mine anmeldelser af en bog påvirkes – negativt eller positivt – i sin vurdering pga. merchandise tilsendt sammen med bøgerne eller deltagelse i bloggermøder eller andre arrangementer som forfatterinterviews på Krimimessen.
Det sker derimod af og til, at jeg ved mødet med forfatteren bliver klogere på intentionerne og baggrunden for bogen, og det bidrager til den beskrivelse, jeg kan formidle af bogen. Således også i tilfældet med “Ulykkens år” (Egeskov; 1). Inden mødet, som jeg beskriver inden min anmeldelse, havde jeg læst bogen, havde dannet mig min mening om den og havde skrevet store dele af selve anmeldelsen.
Det, jeg hørte om bogen og hele projektet, er holdt ude af selve anmeldelsen, men bidrager for mig at se til at få og videregive et bedre indtryk af bogen. Jeg er jo godt klar over, at arrangementer af den type er et reklamefremstød, men deltagelsen har ikke influeret på indholdet i min anmeldelse af bogen. Jeg mener således, at præmisserne for min ærlige og neutrale anmeldelse er lagt åbent frem.
Introduktion: En god uges tid inden inden seriens første bog udkom, var jeg sammen med en del andre bogbloggere og bogfolk inviteret af Politikens Forlag til præsentation i riddersalen på Egeskov Slot af projektet. Her fik vi en fin introduktion til bogen gennem en rigtig god snak mellem ejeren af “det lille røde hus” (Egeskov Slot), grev Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille, bogens to forfattere, Anne-Grethe Bjarup Riis og Thomas Rydahl, og den ene af bogens to forlagsredaktører, Mille Haynes.
Initiativet til hele projektet kom fra Politikens Forlag, der i første omgang havde planlagt en trilogi med forskellige forfattere til de tre bøger, men da de to forfattere bag bind 1 mødtes, faldt brikkerne for dem så meget på plads, at de overbeviste forlaget om, at de sammen kunne skrive alle tre bind. Senere vil set så vise sig, hvad der sker efter de tre bøger. Der er mulighed for mange, mange flere. Forfatterne fortalte nemlig, at de har skitseret fremtiden for de mange personer i bogen (der er 49 på listen forrest i bogen, og flere kommer helt sikkert til), og dermed har de også lagt detaljerede linjer ud for begivenhederne – helt frem til 1930! Det har de gjort for at sikre, at det, personerne gør og oplever i de første bind, hænger optimalt sammen med de fremtidige begivenheder. I filmverdenen hedder det vist continuity.
Og apropos filmverdenen så er forberedelserne af en filmatisering af serien også langt fremme, men det var endnu for tidligt at fortælle nogle detaljer. Et par spørgsmål fik vi dog svar på. Det forventes, at det bliver en tv-serie i 6 afsnit, at der nok bliver premiere i 2026, samt at det ikke bliver Anne-Grethe Bjarup Riis, der skal være instruktør eller manuskriptforfatter.
Hun og Thomas Rydahl fortalte om samarbejdet, hvor de fordelte scener i bogen mellem sig og efter at have diskuteret muligheder skrev ud fra deres detaljerede beskrivelser. Derefter læse de hinandens stoffet og arbejdede videre derfra sammen med forlagsredaktørerne. Thomas Rydahls erfaringer med en skrive ud fra handling og plot suppleredes af Anne-Grethe Bjarups Riis mere filmiske blik for scener og billeder.
Grev Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille fortalte levende og engageret om samarbejdet med både Politikens Forlag og forfatterne. Han og prinsesse Alexandra havde fået manuskriptet at se, men ud over nogle faktuelle småting, som en detalje om jagt på den tid, havde de ikke haft nogen indflydelse på indholdet i romanen. De har fortalt om historien mange generationer tilbage og har vist rundt overalt på slottet. De har haft fuld tillid til, at forfatterne tegnede et billede af tiden, stedet og familien, der var tro mod virkeligheden, samtidig med der var masser af rum til at digte til og finde på. De var rigtigt glade for resultatet og glædede sig til det fremtidige samarbejde. De har også bidraget til, at tidsbilledet er blevet så tæt på det korrekte som muligt.
Fra bogens bagside: 1874. En frostklar morgen i april ankommer 18-årige Oda til Egeskov Slot for at begynde sit nye liv som stuepige. Det er en stor dag. Den unge baron skal forloves, og der er brug for alle hænder i køkkenet. Helt fra morgenstunden bobler huset af forventning både oppe og nede.
For baronens lillesøster, Jessie, er det også en stor dag. Hun mødes i al hemmelighed med sin udkårne, præstesønnen Johannes. I et kådt øjeblik kommer hun til at love sit hjerte væk, uvidende om, at der samme aften vil indtræffe en tragisk hændelse, der vender op og ned på hendes liv.
Herskabets genvordigheder er meget langt væk for staldknægten Stig. For ham handler det bare om at klare sig igennem til næste dag – og måske finde et øjeblik til at imponere den søde malkepige. Men da baronessen beder ham om en tjeneste, hvirvles han uforvarende ind i et farligt trekantsdrama, som risikerer at koste ham pladsen på slottet.
Min anmeldelse: Denne første roman i serien foregår i løbet af et år og begynder i 1874. I bogen præsenteres seriens mange personer gennem 6 afsnit med hvert sit tema. Der bruges således en del plads på at beskrive lokaliteter, miljøer, detaljer og personernes tanker og indbyrdes samspil. Denne grundlæggende præsentation er en forudsætning for forståelse af historiens forløb, og selv om den fylder en del, så fungerer det rigtigt godt at følge de mange skæbner.
Det er en dramatisk historie om kærlighedens svære betingelser og om livsvilkårene sidst i 1800-tallet – begge dele beskrevet på tværs af klasser.
Historiens forskellige elementer, der kort skitseres på bagsiden, hænger godt sammen, og selvfølgelig slutter bogen med et par scener, hvor nogle af personerne ender i situationer, der må stå uafklarede for læserne til næste bind, og det bliver rigtigt interessant at finde ud af, hvor det fører personerne hen.
Under læsningen dannedes der hos mig mange indre billeder, så det oplevedes lidt som at se en film, hvor der krydsklippes kronologisk mellem forskellige scener, som foregår blandt adelen, blandt de ansatte inde på slottet samt hos arbejderne og familierne i landbruget på og omkring slottet. På den måde kommer man både upstairs og downstairs, og der er klare paralleller til serier som Downton Abbey, Belgravia og netop Upstairs Downstairs (dansk titel: Herskab og tjenestefolk).
Jeg er helt sikker på, at Egeskov-serien vil blive elsket af alle de mange læsere af historiske romaner, som udover at fortælle en god historie på en fængslende måde, også formidler historisk viden.
Jeg er endnu mere sikker på, at Egeskov-serien vil blive elsket af alle de mange, der med stor entusiasme har fulgt familierne i bl.a. de nævnte store serier. Jeg er også sikker på, at interessen vil blive endnu større, når tv-serien bliver sendt. Indtil da kan man læse bogen – og de følgende bind, hvor bind 2 forventes udgivet næste år, og så er det oplagt i mellemtiden at lade turen gå til Sydfyn for at besøge fascinerende og flotte Egeskov Slot.
Det bliver til mine maksimale 5 stjerner for både forlagets initiativ til det store projekt, bogen er første del af, og for selv romanen.
Anne-Grethe Bjarup Riis & Thomas Rydahl Ulykkens år (Egeskov ; 1) Politikens Forlag, 2024 441 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
