Første bind i serien med Filippa Falkenberg hed “Dødens druer”, og det anmeldte jeg her https://blog.drustrup.dk/?p=1429. Bind 2 hed “Heksejagt”, og den fortsættelse blev her på bloggen anmeldt af Palle Thomsen, og derfor fik han også bind 3 til anmeldelse.
En kombination af forlagets beskrivelse og pressemeddelelsen om bogen:
Hvor galt kan det gå, hvis vores grundlæggende tillid til samfundet og til hinanden forsvinder? Det undersøger Lisbeth Zornig og Mikael Lindholm i deres nyeste krimi, som dels er skrevet ud fra forfatternes oplevelser af, at tilliden til samfundet smuldrer og dels ud fra virkelige hændelser på Sostrup Kloster.
Den aldrende Ernst Stauning Banefelt bliver fundet død på sin herregård udenfor Køge. Den dræbte stod bag udviklingen af en vaccine mod fedme og var derfor kommet på kant med flere antiautoritære grupper, der mistænkte ham for at være en del af et større komplot.
I første omgang virker demonstranterne også som oplagte mistænkte, på grund af den spektakulære måde Banefelt blev slået ihjel på.
Banefelt efterlader sig et erhvervsimperium, og han har oprettet en fond, som forsker i vacciner til børn, der skal kurere dyre folkesygdomme.
Filippa Falkenberg bliver sat på sagen, og hun må nu balancere med anarkistiske grupperinger, som afskyer ordensmagten, og desuden sit nye liv som mor.
Men er de antiautoritære fjenden, eller forsøger nogen blot at dække over noget langt større ved at skyde skylden på dem? Efterhånden som uret tikker, går det op for Filippa Falkenberg, at løsningen skal findes i et afsidesliggende kloster, og at de svar, hun finder, har store konsekvenser for hende selv og dem, hun elsker.
Palle Thomsens anmeldelse:
Dette er bind 3 i serien om efterforsker Filippa Falkenberg.
I min anmeldelse af bind 2 – “Heksejagt” – skrev jeg her https://blog.drustrup.dk/?p=1865, at forfatterne havde skabt en formidabel kvindelig efterforsker, og at krimien bedst af alt havde masser af humor.
Det har den her ikke – Filippa er blevet kedelig. Om det er, fordi hun er blevet gift og fået barn, at det har gjort hende kedelig, ved kun forfatterne. Det er en skam, for humoren var charmen ved forrige bind.
Ægtemanden og barnet spiller en rolle i opklaringen, og krimien har en overraskende slutning. Det er fint nok. Men historien kammer fuldstændig over i en hel masse antivaxere, sølvpapirshatte og konspirationsteoritikere. De større byer i landet bliver angrebet af disse folk, der kommer sølvpapirshatte fra England med masser af våben, der indføres undtagelsestilstand, en flok kvindelige vinbønder med høtyve og lugejern hjælper myndighederne osv. Det er bare for meget.
Hvis bogen var en film, ville den få betegnelsen katastrofefilm – ikke en krimi. Jeg havde virkelig glædet mig til bind 3 – far er ikke sur, far er skuffet.
Jeg kan snige mig op på 6 ud af 10 point, og det skyldes den overraskende slutning.
Mikael Lindholm og Lisbeth Zornig
Klosterkvinden
Falco, 2024
436 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
