Fra forlagets beskrivelse: Det er 25 år siden, at den pensionerede retsmediciner Walther Brink blev værge for sit 7-årige oldebarn Channie, der havde levet hele sit liv på gaden med sin mor, som var stofmisbruger.
Den nu 93-årige Walther deler stadig matrikel med Channie i Ry, men nu i hvert sit hus. Channie har haft en omtumlet tilværelse, og tvivlsom dømmekraft har været hendes følgesvend.
Da Channie gennem sit arbejde som socialrådgiver møder ukrainske Elida, får hun af forskellige årsager svært ved at forblive professionel, og pludselig er både Walthers og Channies liv i fare.
En krimi om familiebånd, social udsathed og om, hvordan opvækstens grundvilkår skaber ringe i vandet langt ind i voksenlivet.
Min anmeldelse: Dette bind 3 af Brink-serien foregår 25 år efter bind 1 ”Kæntring”, jeg har anmeldt her https://blog.drustrup.dk/?p=2291. Den blev fulgt af kriminovellen “Skyldens pris”, der retteligt bør kaldes del 2 af serien, da den tidsmæssigt foregår mellem de to romaner, og som jeg har anmeldt her https://blog.drustrup.dk/?p=2672.
Walther og oldebarnet er et umage par, der trods aldersforskellen har et tæt forhold, og beskrivelsen af dem og deres indbyrdes relation er efter min mening bogens største styrke. Dertil kommer lokalkoloritten fra Djursland, Aarhus og Ry samt beskrivelsen af Elidas forhold og modtagelsen af hende i det sociale system.
Selv krimidelen og politiets arbejde ser jeg som noget urealistisk, men ganske underholdende og meget actionfyldt. Der er smæk for skillingen, og selvfølgelig kommer hovedpersonerne i livsfare, men bare rolig. Uden at afsløre noget er en fortsættelse helt sikkert ikke umulig.
Mens vi venter på “Vildført”, der er bind 2 i David Garmarks Brink-serie om den pensionerede retsmediciner og oldefader Walther Brink og oldebarnet Channie, er denne kriminovelle udkommet. Den deles gratis ud ved bl.a. Bog & Idé og vil også kunne fås på Krimimessen 29.-30. marts i Horsens.
“Kæntring” var første bind i serien, og den har jeg anmeldt her https://blog.drustrup.dk/?p=2291 “Vildført” udkommer 10. februar.
Fra bogens bagside: Garmark tager os atter ind i Walther og Channies liv i en kriminovelle, hvor scenen er sat for en dramatisk historie, der foregår i Aarhus og Ry.
Min anmeldelse: Den korte novelle foregår tidsmæssigt efter seriens bind 1, så læs den endelig ikke først. En god del af plottet og handlingen fra bind 1 afsløres nemlig heri.
MEN læs den meget gerne, for historien udgør en god brik til det samlede billede af det helt specielle makkerpar Walther og Channie. Og vel er det en spændende historie, men det var for mig i endnu højere grad interessant at opleve mere af dynamikken mellem de to samt at høre om deres oplevelser i det sociale system og skolevæsenet.
Novellen er en absolut læseværdig udgivelse, der varmer godt op til den kommende roman “Vildført”. Den er jeg spændt på at læse, og jeg venter med at uddele skydeskivepoint, til jeg har læst den.
David Garmark Skyldens pris Modtryk, 2025 60 sider
Bind 8 i Millennium-serien og den anden, som Karin Smirnoff har skrevet. De oprindelige tre er skrevet af Stieg Larsson og de følgende tre af David Lagercrantz.
Fra forlagets beskrivelse: I det nordligste Sverige hærger mørke kræfter. Hensynsløse internationale virksomheder udpiner undergrunden for værdifulde metaller, ødelægger det samiske folks jorde og svindler med greenwashing. Området bløder.
Lisbeth Salander, Svala og Mikael Blomkvist befinder sig alle tre i Gasskas, der er egnens tættest bebyggede område. Fra hver sin kant forenes de i en indædt kamp på liv og død, for nogen har fundet ud af, hvordan de kan lokke Lisbeth til sig, og hvordan hun kan uskadeliggøres. Samtidig er Plague, Lisbeths livline gennem årene, forsvundet.
Min anmeldelse: Da første bind i den tredje trilogi i Millennium-serien – Havørnens skrig – udkom med Karin Smirnoff som forfatter, var jeg skeptisk, for sporene efter den anden trilogi med David Lagercrantz som forfatter skræmte noget.
Men min skepsis blev gjort til skamme, og i min anmeldelse kaldte jeg bogen for et lovende første bind i en ny trilogi og sagde, at serien var tilbage på sporet. Læs hele anmeldelsen her: https://blog.drustrup.dk/?p=1597.
Derfor var jeg også spændt på dette bind 2, men den fortsætter i samme gode spor, hvor Smirnoffs trilogi tegner mere politisk i sit grundplot end Lagercrantz. Bogen er faktisk så meget en direkte fortsættelse af “Havørnens skrig”, at jeg lige skulle friske lidt op på bind 1, inden jeg helt kom tilbage til universet, men så gik det på alle måder stærkt.
Konflikterne om naturresourcerne er blevet hårdere, kapitalens greb om forholdene strammes, og truslerne mod samernes livsvilkår i Norrland er blevet større. Samtidig er det kommunale styre også under et ubarmhjertigt pres. Desuden har den styrende hjerne bag truslen mod Lisbeth Salander og niecen Svala intensiveret indsatsen for at nå sit mål om at få fat i både dem og de utroligt store bitcoinsværdier, der befinder sig på en krypteret harddisk.
Det er forunderlige 14-årige Svala, der er den mest fremtrædende hovedperson, og hun er en kompliceret og effektiv aktør i det voldsomme drama med konspirationer, vold, trusler, mord og bomber. Men heldigvis er Lisbeth Salander en uhyre effektiv og god hjælper, mens Michael Blomkvist, der undervejs bliver redaktør på den lokale avis i Gasskas, ikke er så aktiv her. Til gengæld er han dybt involveret i det parallelle familiemæssige kaos med datteren, der er gift med den lokale kommunaldirektør. Den konflikt er også central i det samlede billede.
Handlingen er lidt kompliceret, så med historien fortalt i en stramt kondenseret sproglig form og med flere sidehandlingsspor er det med at holde fokus under læsningen. Der skydes et par genveje undervejs i plottet, og der er utraditionelle krimielementer i bogen, hvor Svala blandt andet guides af sin afdøde Mormärta.
Selv om bogens slutning lukker nogle udveje, og nogle aktører mister livet, så er der helt klart ikke bare basis for en fortsættelse. Den er helt nødvendig, for der er stadig uløste problemer og farlige løse ender.
Jeg ser meget frem til, at Karin Smirnoff afslutter sin Millennium-trilogi med sit tredje bidrag. Dette bind 2 er nærmest et tilløb til den store finale. Her må der nødvendigvis komme en afrunding på Karin Smirnoffs formål med de tre bøger. Så jeg er ret sikkert på, at jeg vil læse “Havørnens skrig” og “Lossens kløer” lige inden for på den måde at få det helt rigtige flow i fortællingen og fuld fornøjelse af det sammenhængende forløb i trilogien. Ikke nogen typisk krimi, men det gør ikke noget. Stærke sager og stærke personer!
8 skydeskivepoint af 10 mulige.
Karin Smirnoff Lossens kløer Modtryk, 2025 368 sider
Bogen er modtaget fra forlaget som anmeldereksemplar.
Fra bogens bagside: Efterretningsofficer Carl Hamilton og hans gamle ven, journalistveteranen Erik Ponti, er ikke hvilke som helst pensionister. I deres livs efterår har Carl Hamilton en deltidsstilling som underviser på Søværnets specialuddannelse, og Erik Ponti arbejder på en historisk tv-serie om den svenske flådes største sejr mod Rusland.
Deres stille liv tager en uventet og farlig drejning, da ukendte højreekstremister begynder at true en række kvindelige journalister. De to venner iværksætter et ret avanceret spil katten efter musen med en fjende, som de på alle måder har undervurderet, netværket Falken.
“Notaer fra aftensangen” er tredje selvstændige bog i serien om Jan Guillous to populære romanpersoner Carl Hamilton og Erik Ponti, der har slået sig sammen for at bekæmpe uretfærdighed.
Min anmeldelse: Bagsidens melding om, at det er et selvstændigt bind i serien, holder efter min mening ikke. Det vil være virkelig ærgerligt ikke at læse alle foreløbigt tre bøger, og det vil med absolut størst fornøjelse og udbytte ske i rækkefølge. Blandt andet fordi der løbende er referencer til tidligere begivenheder.
Efter at have læst og nydt de to første i serien skrev jeg, at bogens Erik Ponti var Jan Guillous alter ego. Efter at have læst dette bind 3 må jeg stramme den yderligere, for det står stadigt tydeligere, at Erik Ponti ER Jan Guillou. Den del af bogen med Jan Guillous egne meninger og oplevelser fylder i dette nye bind endnu mere end i de første. Samtidig er spændingsdelen droslet ned, så det vil være en misforståelse at læse bogen primært som en spændingsroman.
Derimod er det en som sædvanligt for Guillou en velskrevet og skarpt skåret tekst med markante meninger om mange emner som f.eks. både international og svensk politik, udviklingen i forlagsbranchen og forfatternes vilkår, hans bestemte synspunkter på en lang række journalister, mediefolk og kulturpersoner. En gammel støder (Guillous egen formulering) gør gennem Erik Ponti status over sit liv, som det ser ud for ham som 80-årig, og det er både interessant og underholdende.
Bogen har også en interessant parallel sidehandling om Jan Guillous arbejde med at skrive en drejebog til et stykke om den svenske flådes uventede og historisk korrekte sejr over den russiske flåde i 1790, men med et spøjst kontrafaktisk indhold. Heri lader han nemlig den moderne svensk korvette HMS Helsingborg og dens besætning indgå. I hans manuskript indgår fartøjet i en meget afgørende rolle i 1790, og besætningen må så i nutiden redegøre for krigsskibets manglende granater og andet ammunition samt deres modtagne ordner, der er autentiske 1700-tals ordner. Det er egentlig en unødvendig sidehistorie i sammenhæng med den spændingshistorie om hævn og retfærdighed, det er bogens centrale ærinde at formidle, men en spøjs og underholdende historie.
Hvad så med Carl Hamilton? Er han også virkelig, eller er han Guillous redskab til som i bøgerne med ham at bringe spændingen ind i historien? For spænding er der med den politiske vinkel, at formålet denne gang er at få skovlen under en gruppe højreekstremistiske svenskere, hvis første aktion kostede flere journalister livet. En aktion, som medierne tilskriver en muslimsk terrorgruppe, men som Hamilton og Ponti/Guillou sætter alt ind på at afsløre sandheden om. Gruppen har nemlig planer om at slå endnu flere journalister ihjel. Formålet for de to retfærdighedens vogtere er både at skåne de truede journalister, men også at afsløre de rigtige højreekstremistiske forbrydere og samtidig også de dårlige og følgagtige højrefløjsmedier.
Som roman giver jeg meget gerne bogen mine maksimale 5 stjerner, mens den som spændingsbog kun kan få 7 skydeskivepoint.
Jan Guillou Notater fra aftensangen Modtryk, 2024 336 sider
Bogen er modtaget fra forlaget som anmeldereksemplar.
Fra bogens bagside: Politikvinden Tilda Davidsson er højgravid, da hun må bevæge sig ind i et afsidesliggende hus på Øland for at hjælpe en kollega, der er blevet stukket ned. På husets overetage finder hun et ældre par, der ligger døde i deres seng. Manden ser ud til at have været død længe, kvinden er blevet slået ihjel for nylig.
Den pensionerede skipper Gerlof, Tildas ældre slægtning, opdager, at huset ligger ved et mislykket forsvarsværk, der blev etableret under Anden Verdenskrig, og hvor en række soldater omkom på tragisk vis. Gradvist går det op for Gerlof, at de gådefulde dødsfald ikke er glemt – og at en morder fra fortiden stadig er på fri fod.
Min anmeldelse: Johan Theorin har tidligere skrevet 4 bøger med serietitlen Ølands-kvartetten: Skumringstimen / Natstorm / Blodlag / Gravgæst. Sidste bind i den kvartet udkom i 2014, men i 2022 kom endnu et bind i serien, der så skiftede navn til “Ølandsserien”. Den bog hed “Forvitring” og er anmeldt her https://blog.drustrup.dk/?p=1485
På bagsiden af den seneste bog “Ridsemærker” står der, at den kan læses uafhængigt af de andre bøger i serien. Det mener jeg ikke. Som et minimum skal man læse den forrige, men meget gerne hele serien forfra. Det er svenske skærgårdskrimier, når de er allerbedst, og det understreges med dette bind 6.
Historien er opbygget på et klassisk krimiplot, hvor fortidens dramatiske gerninger viser sig at have fatal betydning for nutidens begivenheder. Det afsløres gennem effektive og spændingsskabende, parallelle krydsklip mellem kapitler om aktiviteter på Øland i 1940’erne og kapitler med kronologisk fortælling fra nutiden.
Det er også på andre måder en klassisk, svensk skærgårdskrimi. Den foregår på en ø, Øland. Geografien og den lokale historie er central for historien. De centrale efterforskeres personlige forhold og relationer kommer i spil, og det bliver farligt for dem. Der er også samlivsproblemer involveret – dog med et pudsigt og underholdende twist, hvor løsningen først afsløres i næste bind.
Den er ikke kun klassisk. Det er en noget anderledes skærgårdskrimi, der for mig løfter genren flere trin op. Dels er den sprogligt bedre skrevet og derfor mere læseværdig end ret mange andre skærgårdskrimier, og dels er der bedre greb om plottet. Endelig er der især én af personerne i bogen, der tilfører serien og også dette bind noget ekstra. Det er den gamle Gerlof Davidson, som fra plejehjemmet bidrager positivt til underholdningen og på flere andre måder. En herlig type.
Som det vel kan ses, så blev jeg rigtigt godt underholdt og giver gerne bogen 9 skydeskivepoint.
Johan Theorin Ridsemærker Modtryk, 2024 418 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
Fra bogens bagside: Brødrene Roy og Carl Opgard har for så vidt haft succes i livet. Så meget succes, som man nu kan have i en lille by som Os. Carl er direktør for byens flotte spahotel, mens Roy driver benzintanken og har en plan klar til en forlystelsespark med en gigantisk rutsjebane. Men da det ser ud til, at den nye hovedvej vil blive anlagt for langt væk fra Os, må noget gøres, selv om det kræver beskidte metoder. Heldigvis har brødrene en vis erfaring med det.
“Kongen af Os” tager os med til en bygd i krise og fortæller historien om to brødre, der er i fare for at miste alt, hvad de har kæmpet for.
Min anmeldelse: På bogens bagside står der, at det er en selvstændig fortsættelse af “Kongeriget”, som jeg har anmeldt her: https://blog.drustrup.dk/?p=806. MEN det vil være rigtigt ærgerligt ikke at læse dem begge to – og det skal være i den rigtige rækkefølge!
Det vil også være rigtigt ærgerligt at afskrive bogen, bare fordi det ikke er en Harry Hole-bog! Det jeg skrev i min anmeldelse af “Kongeriget” passer også på denne fortsættelse: Den er endnu et mesterligt eksempel på Jo Nesbøs evne til at fortælle en god historie, hvor handling, personer, stemninger og sprog går op i en højere enhed!
De to brødre fortsætter både samarbejdet og den indbyrdes konkurrence fra den første bog, og alle midler tages i brug. I samarbejdet er det opgaven både at bevare familiens kontrol over udviklingen i bygden Os samt deres besiddelser og at sikre hemmelighederne bag deres mange voldelige og morderiske handlinger gennem tiden. Konkurrencen mellem brødrene går ud på at sikre sig titlen som Kongen af Os. Det er nådesløs konkurrence, men hvem eller om der kåres en konge, må I selv læse jer til.
Det er en dramatisk historie om livet i en lille norsk bygd, hvor baggrunden grundlæggende er sandsynlig, men hvor virkemidlerne fra forfatterens side er skærpet en del i forhold til det helt realistiske. Når historien fortælles gennem så mange interessante personer og med så meget grov humor og vold og ikke mindst med sproglig ekvilibrisme, bærer jeg meget gerne over med de urealistiske overdrivelser. I dette tilfælde bidrager alt til en stærkt underholdende historie, jeg kun kan anbefale.
Det bliver til 9 sikre skydeskivepoint!
Jo Nesbø Kongen af Os Modtryk, 2024 371 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
