Blog Image

Drustrups Bogblog

Følg med

Send mig en mail HER og få en månedlig mail med oversigt over de nyeste indlæg.

Se den nyeste (juli 2024) oversigt over Krimiserier HER

GÅ TILBAGE TIL FORSIDEN HER

Valérie Perrin: Vand til blomster

Alt muligt andet godt Tilføjet af Per DrustrupPosted on 28 feb, 2025 20:40

Fra bogens bagside:
Violette Toussaint lever et stille liv som kirkegårdspasser i en lille by i Bourgogne. Dagene tilbringer hun sammen med den lokale sognepræst fader Cedric, bedemændene Lucchini-brødrene og de tre gravere Nono, Gaston og Elvis. Flere gange om dagen kigger de ind i Violettes køkken for at få sig en kop eller et glas kaffe og nogle trøstende ord. Violettes dør står altid åben,

Hvad der har fået en smuk kvinde i sin bedste alder til at flytte til egnen for at tage det noget særprægede job, er der til gengæld ingen, der snakker om. Lige indtil en tidlig morgen, hvor en fremmed banker på Violettes dør med sin mors aske og en anmodning, der kommer til at ændre Violettes stille liv for altid. 

Min anmeldelse:
Bogen er læst sammen med læsegruppen “Sure Gamle Mænd”, og min umiddelbare skepsis over, om bogen vil være oplagt læsning for sådan en gruppe, blev gjort markant til skamme. Bogen er på ingen måde “en damebog”, hvis sådan en genre ellers for alvor findes. Det er en passende bog til alle læsere af gode og stærke historier. En helt kort, samlende karakteristik efter diskussion af bogen i “Sure Gamle Mænd” lyder sådan: Bogen fik mange roser af alle. En fængende blanding af sorg og sex i et meget sprælsk sprog.

Da jeg havde læst bogen, så jeg inden mødet med de andre sure gamle mænd nærmere på bl.a. anmeldelsen på Litteratursiden: https://litteratursiden.dk/boeger/vand-til-blomster. Den indledes sådan: En smuk roman, der folder flere interessante historier ud med den stille Violette Toussaint i centrum. Anmeldelsen giver et bedre indtryk af bogen end bagsideteksten, men det er endnu bedre bare at læse bogen! Og spring ikke over de tankevækkende kapiteloverskrifter. 

Det er en ualmindeligt velskrevet bog med en fascinerende historie fortalt i et poetisk sprog med utallige smukke formuleringer og med en stemning lidt som i “Chokolade” af Joanne Harris, men det heler er i Valérie Perrins bog meget mere intenst. Det er en både varm og sorgfuld bog om kærlighedens svære vilkår samt om både livet og døden.

Historien om Violette Toussaint liv og skiftende vilkår fra hun som 17-årig i 1985 forelsker sig i den 10 år ældre Philippe og frem til 2017, hvor hendes situation og hende selv har ændret sig markant, fortælles ukronologisk på en måde, så alle sammenhænge og elementer i historien først afsløres hen ad vejen, hvor det passer ind i fortællingen. Dertil kommer, at der er flere lag i historien fortalt med flere personers synsvinkler, og derfor skal man være opmærksom under læsningen. Det giver heldigvis sig selv, fordi det er så smuk en fortælling, der fangede mig ind i sit univers. 

Violette er den centrale figur i bogen, men alle personerne er beskrevet i så levende billeder, at jeg blev meget interesseret i at følge dem og få mere at vide om dem. Blandt andet er alle de ansatte på kirkegården nogle herlige typer, som jeg sagtens kan se for mig.

Jeg kan på ingen måde give bogen mindre end mine maksimale 5 stjerner.

Valérie Perrin
Vand til blomster
Alpha, 2021
521 sider  – og ikke en side for lang.

Bogen er lånt på biblioteket. Den kan også læses på bl.a. Mofibo.



Kjell Westö: Skumring 41

Alt muligt andet godt Tilføjet af Per DrustrupPosted on 08 nov, 2024 16:57

Fra bogens bagside:
Hvad gør krig ved mennesket, ved livet, ved kærligheden?

Januar 1940. Den sovjetisk-finske krig, Vinterkrigen, har stået på i næsten to måneder. Molly er på turné i Sverige, teaterkompagni rejser fra sted til sted, mens det langsomt går op for hende, at hendes skuespillerkarriere er ved at gå i stå. Hendes kæreste Henry er i felten, udsendt som journalist for at dække krigen. Her må han lære, at ikke alt kan fortælles – i krigen ofres sandheden for nationens ve og vel. I marts 1940 kommer freden, og Molly og Henry forsøger at lappe det, der er tilbage af deres forhold efter krigen.

Men freden varer ikke ved.

Skumring 41 er en kærlighedsroman om en tid ikke ulig vores, hvor alt er usikkert, alt er skrøbeligt i tusmørkets skær.

Min anmeldelse:
Bagsideteksten beskriver ganske godt bogens indhold, men dækker ikke helt. Dels fortsætter bogen ind i 1941, hvor Finlands krig mod Sovjetunionen begynder igen, og dels beskriver bagsideteksten ikke stemningen og sproget i bogen. Det vil jeg forsøge at rette op på her.

Selv om en del af beskrivelserne af f.eks. finsk politik og dets aktører vil være meget lettere at forstå, hvis jeg var mere inde i emnet, så giver bogen et interessant i indblik i Finlands situation på den tid – og især i forholdet til Sverige og konflikterne/krigene med Sovjetunionen. 

Som læser følger man to spor: Mollys oplevelser i teatertruppen og Henrys som journalist på redaktionen og ved fronten. Dertil kommer krydsfeltet, når de mødes, med de belastninger og glæder, som de hver bærer med sig på baggrund af deres selvstændige oplevelser. Ikke bare vanskeliggøres deres indbyrdes forhold, men de har det også svært hver for sig. 

Blandt de to verdener er det beskrivelsen af Henrys oplevelser fra krigsfronten og hans arbejde som reporter derfra, der står stærkest. Det gælder både selve reportagerne og den statslige styring af nyhedsdækningen via censur. Men også Mollys trængsler på scenen er interessante, men rigeligt detaljeret og derfor alt for langtrukkent beskrevet for mig. 

Det samme med det langtrukne gælder i nogen grad bogens tekst som helhed. Det er en tekst, der meget grundigt refererer personernes tanker og overvejelser. De mange detaljerede beskrivelser forstyrrede min oplevelse af bogens kernefortælling. Det var svært at holde interessen, og derfor tog det lang tid at læse bogen af flere omgange, end jeg er vant til – og det endda på trods af, at bogen er velskrevet med mange smukke formuleringer. 

Jeg giver 3 store – næsten 4 – stjerner 


Kjell Westö
Skumring 41
Gutkind, 2024
447 sider


Bogen er modtaget fra forlaget som anmeldereksemplar.



Claus Schjødt: Hvor mænd er mænd og ulve bliver skudt

Alt muligt andet godt Tilføjet af Per DrustrupPosted on 15 jun, 2024 22:21

Fra bogens bagside:
Charmerende og humoristisk roman om 35-årige Franks livtag med tilværelsen … og kærligheden.

Frank har aldrig fået sig en uddannelse efter gymnasiet. I stedet har han i en brandert købt en gammel lastbil og slået sig ned som havemand. Nu er han 35 år og vil videre i sit liv, men det har han truet med i årevis, påpeger vennen Bjørn, der er mekaniker og bor i den samme hensygnende by i Midtjylland.

Hverken Bjørn eller Frank har en kæreste – ikke som Frank ser det, i hvert fald. Men Emmi, der jævnligt tager ham med hjem fra kroen, mener noget andet, og det samme gør Liz, hendes skræmmende mor. Frank har bare ikke den store lyst til at binde sig til Emmi og hendes to børn. Så hellere til biologen Sara, der vender tilbage til byen som projektleder på den nationalpark, Naturstyrelsen vil anlægge i området.

Den lille by kommer på landkortet, da nogle ulve bliver spottet på egnen, og endnu større opmærksomhed vækker det, da én af dem bliver skudt og smidt i en indkørsel. Nogen bryder sig tydeligvis hverken om ulve eller om at få en nationalpark til nabo.

Hvor mænd er mænd og ulve bliver skudt er en forførende feel goodroman for både mænd og kvinder om at forfølge sin længsel, også selvom den viser sig at pege i en anden retning, end man først lige havde forestillet sig. 

Min anmeldelse:
Bagsidetekstens første udsagn er fuldstændigt korrekte! Bogen er både charmerende og humoristisk, og det har været en rigtig god oplevelse at læse om Franks liv og tanker. Frank, der er 35 år og ugift, bor i en lille og helt almindelig by i Midtjylland. Han er ved at overveje retningen for sit liv, men det forstyrres af den unge kvinde, der vender hjem til byen for at arbejde med oprettelse af en nationalpark. Så sker der meget – i hvert fald relativt meget for den lille by og dens beboere, og der er ikke enighed om holdningen til ulve.

Det er et univers, jeg har mødt – i hvert fald noget lignende – flere gange ude i virkeligheden, men aldrig beskrevet så indgående, solidarisk og med en varmhjertet humor. Og herligt at læse en roman, der ikke foregår i storbyen.

Miljøet, personerne og de mellemmenneskelige er beskrevet så præcist, at jeg som læser virkelig følte med personerne – med Frank i centrum. Hans måde at gebærde sig gennem livet og hverdagen samt hans relationer med venner, kvinder, børn, jævnaldrende, gamle mennesker, ja hele landsbyens befolkning er beskrevet så ægte og dybfølt, at alle læsere af velskrevne samtidsromaner vil blive fanget ind af bogen. 

Det er en stærk og alligevel stille bog, som er realistisk og med troværdige personer, og samtidig morsom på en god måde, hvor ingen hænges ud eller gøres til grin.

Den får mine maksimale 5 stjerner og mine anbefalinger til en bred kreds af læsere.

Claus Schjødt
Hvor mænd er mænd og ulve bliver skudt
Politikens Forlag, 2024 
432 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.