Bogen er bind 3 i forfatterens serie om Politiets første rejsehold og deres arbejde i 1920’erne. Palle Thomsen har gæsteanmeldt de første 2 bøger – “Den yderste grænse” – https://blog.drustrup.dk/?p=1779 og “Dansen om guldkalven” – https://blog.drustrup.dk/?p=2216
Han anmelder også denne fortsættelse.
Fra forlagets beskrivelse:
Jacob Jonia har med hjælp fra eksperter opklaret et drab, som Rejseholdet dengang blev tvunget til at stemple som selvmord.
Harald Plum, millionær, gullaschbaron og forretningsmand, har ved hjælp af karisma og økonomisk sans fået folk til at investere store summer i sine foretagender. Men i efteråret 1929 blinker advarselslamperne, da journalisten Nete Schwartz udgiver en lille, sprængfarlig bog med afsløringer af Plums imperium, der involverer både kongehuset og den politiske top.
De brølende tyvere er næsten gået sporløst hen over Rejseafdelingens leder, Otto Himmelstrup. Da han møder Plum, møder han imidlertid også en verden, som ikke kun byder på luksus, nydelse og seksuelle udskejelser, men også en glæde, han har savnet hele livet: Dét at gribe nuet. At afvise samfundets krav om at rette ind.
Da Plum på sin private ø ud for Assens tilsyneladende udsættes for flere drabsforsøg, dykker Himmelstrup og hans mænd ned i et morads af store penge, intriger og løgne. Ingen kan stole på hinanden, ikke engang internt på holdet, og da Himmelstrups egen mor slår hånden af ham, er han mere alene end nogensinde før.
Palle Thomsens anmeldelse:
Troldmanden er 3. bind i serien om det første rejsehold, og en troldmand er Jacob Jonia.
Han har tryllet igen og skrevet nok en fantastisk bog om Himmelstrup og rejseholdet i 1920´erne.
Fortællingen er baseret på fakta om eftervirkningerne af Landmandsbankens krak i 1922 og de involverede personer.
Det er en også en eminent beskrivelse af de brølende tyvere, som nu nok var mest brølende for de rige – bl.a. gullaschbaronerne (som i grosserer Madsen fra badehotellet). Det var en vild tid fra omkring 1914 til 1929, hvor man brugte penge og festede, som om man vidste, at festen snart sluttede, og det gjorde den så med verdenskrakket i 1929. Himmelstrup kommer tæt på samfundets øverste lag – herunder Kong Christian den 10. – og må sande, at sandheden har mange ansigter. Den sandhed, Himmelstrup vil have frem, er ikke den, der kommer frem.
Jeg er en hurtiglæser, men denne læste jeg noget langsommere end normalt – simpelthen for at trække nydelsen. Jonia skriver fantastisk godt, og jeg glæder mig meget til næste bog.
I øvrigt er den første bog filmatiseret og havde premiere 4. september.
Bind 2 gav jeg 10 point ud af 10, og det får bind 3 også. Et rent pletskud.
Jacob Jonia
Troldmanden
People’s Press, 2025
300 sider
Bogen er modtaget fra forlaget som anmeldereksemplar.
