Blog Image

Drustrups Bogblog

Følg med

Send mig en mail HER og få en månedlig mail med oversigt over de nyeste indlæg.

Se den nyeste (juli 2024) oversigt over Krimiserier HER

GÅ TILBAGE TIL FORSIDEN HER

Louise Voller: Stumt vidne sladrer ikke

Krimi og spænding Posted on 14 mar, 2025 12:50

Forfatterens forrige bog “Giften under isen” er anmeldt her på bloggen af den faste gæsteanmelder, Palle Thomsen. Læs anmeldelsen her: https://blog.drustrup.dk/?p=2284
Han fik også tilbuddet om at anmelde denne helt nye bog.

Fra bogens bagside:
Astrid Pedersen har fået én chance til. Hvis hun vil have jobbet som journalist på Dagbladet tilbage, skal hun tage på ludertur med medicinalvirksomheden Neo Nordic og skrive noget pænt om deres verdensnyhed: Gratis insulin til alle børn i Sydafrika. 

Astrid er rejst til Johannesburg for at deltage i Neo Nordics pressemøde. Men en gruppe demonstranter støder sammen med politiet foran konferencehotellet, og Astrid vågner på skadestuen ved siden af en lemlæstet kvinde. Kvindens tunge er skåret ud, og hospitalets chauffør, Samuel Cohen, kæder den lemlæstede kvinde sammen med traditionelle zulu-præster. Muti-drab er et velkendt fænomen, som ingen tør tale om. Under fatale ritualer bliver kvinder og børn ofret, og deres organer høstet. Ligene bliver efterladt og aldrig efterforsket. 

Da flere lemlæstede lig dukker op, kontakter Astrid den lokale advokat Zola. Zola kæmper for de fattige migranter i Johannesburgs slumkvarterer, og da Astrid kaster sig ind i kampen for de dræbte kvinder i stedet for at skrive hjem til avisen om insulin, sætter hun ikke alene sin karriere, men også sit eget liv på spil.

Palle Thomsens anmeldelse:
Voller baserer sine krimier på virkelige hændelser – børnehjemsskandale i Nepal, giftkatastrofen i Bhopal i Indien og atomflystyrtet i Grønland. 

Denne gang tager hovedpersonen –  journalisten Astrid Pedersen -til Sydafrika på det hun kalder en ludertur. Journalistslang for en rejse med alt betalt for få positiv omtale i medierne. 

Turen bliver lidt anderledes end forventet. Det hun tror hun har opsnuset og vil skrive om, viser sig at være noget helt andet.

Voller udstiller medierne som kyniske – de vil kun have artikler der kan lave fede overskrifter. Forskere der er kyniske – som gradbøjer deres forskning så en virksomheds produkt ser bedre ud end den er. Læger der er kyniske og bryder deres lægeløfte for penges skyld.

Astrid og en lokal advokat er oppe i mod store kræfter og samtidige opererer de i et barskt samfund i Johannesburgs slumkvarterer – hvor rå bander styrer og overtroen florerer.

Det er en velskrevet krimi – måske nærmere en spændingsroman. Hun har sat sig godt ind i samfundsforholdene i Sydafrika og fået det flettet fint ind i bogen.

Jeg giver den 8 point ud af 10

Louise Voller
Stumt vidne sladrer ikke
People’s Press, 2025
318 sider  

Bogen er modtaget fra forlaget som anmeldereksemplar.



Matias Faldbakken: Vi er fem

Alt muligt andet godt, Krimi og spænding Posted on 26 jul, 2020 17:23

En ualmindelig velskrevet, fascinerende, forunderlig og barsk historie om, hvad der sker i den norske familie, da dens femte medlem, hunden Snuske, dør, og da faderen efterfølgende begynder sin egen skabelsesproces.

Fra bogens bagside:
På en ufrugtbar grund tre timer nord for den norske hovedstad bor Tormod Blystad, hans kone Siv og deres to børn. Efter at have lagt sine vilde år bag sig er Tormod nu en stabil og pålidelig familiefar. Men noget mangler i den lille familie, og så ankommer Snusken, den nye familiehund.

Da Snusken dør, efterlader hun et tomrum, der skal udfyldes. Og så en nat befinder Tormod sig foran høvlbænken i garagen og blander rød ler og gødning. Uden at vide det kommer han til at udløse magtfulde kræfter med voldsomme følger.

Min anmeldelse:
Jeg har ikke læst andet af denne norske forfatter, der også har skrevet under pseudonymet Abo Rasul, så jeg begyndte læsning på helt bar bund ud over forlagets beskrivelse af bogen. Den havde gjort mig nysgerrig efter at læse bogen, og det var en rigtig god – og barsk – oplevelse.

Bogen begynder med en beskrivelse af, hvordan Tormod og Siv bliver en familie – en næsten almindelig familie i en lille, norsk by. Familiemedlemmernes er rigtigt troværdigt og levende beskrevet, så de med deres forskellige personligheder fremstår næsten helt almindelige. Men efterhånden som bogen handling skrider frem, bliver det hele mere og mere surrealistisk, underligt (på den gode måde!) og barskt. Det bliver en mere og mere næsten makaber historie, hvor den helt specielle slutning er ret uventet! Bare vent og se!

Selve historien er helt unik og med mindelser om både tonen i Erlend Loes serie om Dobler og med Mary Shellys Frankenstein. Det er et forunderligt miks af en historie om et families liv, deres interne roller og dens placering i et lille samfund, og så en på én gang dyster og grotesk historie og en skabelsesproces med gys fra det naturvidenskabelige overdrev.

Historien alene fascinerede mig, men det, der for alvor fik min læsning ned i tempo og op i nydelse, var den sproglige og fortællemæssige overlegenhed og sikre hånd, historien fortaltes med. I tætte og koncentrerede beskrivelser tegner forfatteren nogle stærke billeder, så bogen efter læsning af de relativt få sider står stærkt i erindringen.

Bogen er en af de 13 bøger, der er nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2020. Vinderen offentliggøres 27. oktober, og jeg har ikke for udsætninger for at bedømme bogens chancer der, men en rigtig god, fascinerende og meget anderledes bog er det.

Bogen får med sikkerhed mine maksimale 5 stjerner!

Matias Faldbakken
Vi er fem
Gutkind, 2020
214 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.