Drustrups Bogblog

Da jeg læste Jonathan Troppers første bog på dansk ” Syv satans lange
dage” (engelsk titel: “This is where I leave you”),
var jeg fuldstændig solgt.

Dels var det en rigtig morsom bog, men der var meget mere dybde i bogen end
kun det sjove, og dels fik jeg et indblik i de jødiske traditioner især i
forbindelse med dødsfald og begravelser. Som bibliotekar oplevede jeg også, at
det var en bog, som en bred målgruppe af meget forskellige lånere alle fandt
bogen rigtigt god.

Derfor var mine forventninger til denne næste bog på dansk af Jonathan
Tropper også ret høje, og jeg må sige, at de blev indfriet til fulde!

Egentlig ligner rammen for historien lidt rammen i “Syv satans lange
dage” på den måde, at en mand vender hjem, men denne gang er det ikke bare
en familie, der hænges ud, men en hel by.

Joe Goffman er en forfatter, der i sin første og hidtil eneste bog, som
blev en bestseller og senere blev filmatiseret, har fornærmet hele sin
barndomsby. Han portrætterede i bogen byens beboere på en råt-for-udsødet måde,
og han har ikke været hjemme siden. Da denne bog begynder, er der gået 17 år,
siden han forlod byen, og 2 1/2 år siden hans bog udkom. Men nu er Joe nødt til
at forlade sin tilværelse som ombejlet (og ensom) ungkarl i New York for at
vende hjem, fordi hans far er død.

Det kommer ikke til at gå stille af i den amerikanske lilleby Bush Fall,
for Joes tilbagevenden ribber op i alle sår hos ham selv samt bl.a.
skole”kammeraterne”, broderen og hans familie, sheriffen, læsekredsen
og ikke mindst byens stolthed: basketballholdet og dets træner. Det kommer der
mange groteske optrin ud af, der alle bidrager til at tegne billedet af livet i
byen, præcist som i Joes debutbog. En del af kapitlerne i Jonathan Troppers
“Joes bog” er netop dele af Joe Goffmans debutbog, og det giver en
fin dynamik i bogen.

Lige før turen tilbage til barndomsbyen havde Joe afleveret sit manus til
den svære bog nummer 2, og det bringer hans ret specielle redaktør og manager
på banen. Et herligt bekendtskab. Lige så herlige er mødet med
barndomskammeraten, Wayne, og hans første kæreste, Carly.

Bogen er velskrevet med mange lag ud over alt hurlumhejet, det sjove og det
groteske, som er forfatterens virkemidler til at fortælle en dybere historie om
at finde sin identitet og holde fast i den samt om venskaber og kærlighed, men
det er samtidigt hamrende morsomt fortalt.

Endelig er der sat Bruce Springsteen-musik og tekster til hele historien
både som citater i den fysiske bog og i personernes liv som beskrevet i
historien. Det gør det ikke ringere.

Egentlig overrasker slutningen ikke, og men det gør slet ikke noget, for bogen vil helt sikkert efterlade
læserne lige så godt underholdt som med “Syv satans lange dage”. Der
er kun ét at sige: hit med resten af forfatterens bøger! Hvis bare de er næsten
lige så gode som de første 2, er der ingen grund til ikke at udgive også
forfatterens 3 øvrige bøger!

Jonathan
Tropper
Joes bog
Modtryk, 2016
(333 sider)

Politimakkerparret Pia Kirchhoff og Oliver von Bodenstein er hovedpersoner i denne tyske krimi med et ret kringlet plot, der undervejs breder sig i mange retninger og ikke altid virker lige overbevisende eller logisk, men rigtigt spændende er det.

En begrænsning af virkemidlerne, en opstramning af plottets mange dele og en strammere komposition med færre sider som resultat ville have gjort bogen endnu bedre, for god er den.

Efter disse måske en anelse negative udsagn får I lige et kort rids af plottet og med en anbefaling om at give bogen en chance og jer selv en god læseoplevelse.

11 år efter 2 unge piger forsvandt fra den lille by, Altenhain, kommer den dengang dømte unge mand, Tobias, ud fra fængslet og vender tilbage til byen. Han blev idømt fængsel i 10 år på indicier, og pigerne er aldrig blevet fundet, men byens beboere betragter ham generelt som skyldig og provokeres af hans tilbagevenden. Det bliver endnu værre, da endnu en ung pige forsvinder, kort efter Tobias er kommet tilbage – især fordi hun ligner en af de først forsvundne piger, der havde tilnavnet Snehvide.

Historien tager fart, da en kvinde med forbindelse til Altenhain skubbes ud/falder ned fra en bro, og da man finder et skelet, der viser sig at være fra en af de først forsvundne piger.

Politibetjentene Oliver von Bodenstein og Pia Kirchhoff har nok at se til i bogen. Ud over private problemer og opgør med overordnede er der så mange skjulte hemmeligheder, hævnmotiver, gammelt nag, selvtægt og mystiske relationer mellem beboerne i den lille by, at det er svært at trænge gennem alle sagens lag og de mange fortielser. Sandheden har mange sider, og de afsløres langsomt men sikkert gennem godt politiarbejde.

Der er også sket en hel del med den sociale struktur i byen i de 10-11 år siden pigerne forsvandt, og både løgne og massiv tavshed går i hånd med kærlighed og forblændelse i en sag, hvor også selve landsbyens liv er i centrum for historien, der skrives fra flere hurtigt skiftende synsvinkler.

Det er forfriskende med en tysk krimi fra en tysk forfatter, for dem er der ikke mange af på dansk, men jeg vil lige pege på Oliver Bottini som en (anden) god mulighed for at læse gode, tyske krimier.

Kan du lide krimier med indviklede plots og mange spor i flere retninger samt med mange personer – og interessante politifolk, så prøv denne bog. Du vil være nødt til at læse bogen færdig – hurtigt. Det vil du for dels at finde ud af, hvordan det hele kan komme til at hænge sammen, og fordi den er spændende.

Nele Neuhaus udgav selv den første bog i serien med Pia Kirchhoff og Oliver von Bodenstein, inden hun blev opdaget og signet af et stort tysk forlag. I alt er der kommet 8 bind i serien på tysk, når bind 8 udkommer sidst i oktober 2016.

People’s Press har valgt at udgive bind 4 i serien først. Det vil være ærgerligt, hvis ikke der kommer flere på dansk, selv om denne bog sagtens kan læses, uden man har læst de 3 forrige.

Nele Neuhaus
Snehvide skal dø
People’s Press, 2016
(450 sider)