Det er ikke underligt, at denne krimi bl.a. er kåret som årets
bedste norske krimi i 2015. Den er med sine tidsskift mellem 1942, 1967 og 2015
og med sine skiftende synsvinkler komponeret så inciterende, at det er dumt at
begynde på bogen, hvis ikke man har tid til at gøre den færdig i få læseomgange
– eller en enkelt.
Sammen med sit spændende plot med udgangspunkt i krigen – især modstandskampen i Norge og livet i Sverige – er det fascinerende læsning med fine personskildringer og indbyrdes psykologisk
spil centreret om skyld og hævn.
1942: Den jødiske kurer for modstandsbevægelsen, Ester, flygter til Sverige, da
hendes forældre arresteres, og veninden Åse bliver myrdet. Venindens mand,
Gerhard, må også flygte, mens deres fælles lille pige, Turid, sættes i pleje
hos familie og bortadopteres senere. Gerhard mistænkes for mordet og
efterstræbes fra flere sider, da han forsvinder og erklæres død.
1967: Gerhard dukker op i Stockholm. Hvor han været, hvorfor kommer han tilbage,
får han kontakt til sin bortadopterede datter, var han Åses morder, og hvordan
tages han imod af folkene, han kendte under krigen?
2015: Turid opdager, at et armbånd, hun kender som sit eget stjålne smykke,
pludselig er på auktion, og så bindes trådene fra fortiden sammen i nutiden.
Velskrevet og stemningsfuldt fortælles en historie, hvis historiske
grundlag står stærkt under læsningen, og hvor denne del af bogen dækker cirka
samme tid og lokaliteter som Jan Guillous “Blå stjerne” og også
vækker mindelser hos mig om Gard Sveen: “Den sidste pilgrim”.
Den vil derfor ikke udelukkende kunne læses af krimilæsere med lyst til en
rigtig god krimi med et psykologisk plot fortalt langsomt, intenst og
underspillet, men den vil også med fornøjelse kunne læses af andre med lyst til
en god historisk baseret historie.
Mindst lige så god som forfatterens serie med Gunnarstranda og Frølich.
Kjell Ola Dahl
Kureren
Modtryk, 2016
(350 sider)
