Det er historien om den nordjyske eventyrer Niels Anton Christensens liv med særlig vægt på hans oplevelser i Australien og på New Zealand. Han var født i Flauenskjold i 1935 og døde i Australien i 2015, inden hans arbejde med bogen var kommet rigtigt i gang, men arbejdet blev efter aftale med ham fortsat og afsluttet af grandkusinen, Birgit Kristiansen, der har skrevet og fået udgivet 3 bøger: “Viberne i Hollensted enge” (2006), “Fortællinger fra Lysets Land” (2012) og “Løkken og lyse nætter – og andre fortællinger fra Nordjylland” (2014).

Bortset fra hendes forord er bogen skrevet med Niels Anton Christensen som jeg-fortæller. Bogen er nemlig baseret på Niels Antons egne dagbøger, artikler han har skrevet til jagtblade i Danmark og udlandet og på mange breve. Bogen er illustreret med hans egne, ret simple tegninger og fotografier af varierende kvalitet. Mængden af materialet har været så stort, at bogen er med meget lille og meget lidt læsevenlig sats. Der har også været så meget at fortælle om, at det ser ud til have været svært at bevare overblikket i redigeringen, og det hjælpes ikke manglende overskrifter, mellemrubrikker eller kronologisk oversigt. I kombination med flere småfejl og gentagelser undervejs er det ikke formen, der får læseren til at hænge på.

Det er derimod Niels Antons oplevelser, der står stærkt, og som får især eventyrere og jagtinteresserede til at læse hele bogen.

Niels Anton har haft udlængsel og rastløshed i hele kroppen, og hans opvækst i Danmark fortælles i begyndelsen af bogen. Men det er dog hans eventyr i især Australien med afstikkere til New Zealand og andre steder, som bærer læseren igennem. Han er en rigtig god fortæller med underspillet humor og dramatik, og Crocodile Dundee vil i flere situationer ligne en spejderdreng sammenligning.

Niels Anton troede på de evige jagtmarker, men holdt sig bestemt heller ikke tilbage på livets jagtmarker, hvor et levebrød kunne skabes ved levering af skind og kød fra alt muligt vildt fra kaniner til kæmpestore krokodiller. Han har ganske enkelt prøvet det hele, og selv om det i perioder har været hårdt, er det helt sikkert kun sådan, han har villet leve.

Han har levet af og for jagt, og han har både tjent og brugt masser af penge på jagter. Hans trofæer blev løbende sendt hjem til Danmark, men efterhånden kunne hans mor ikke have plads til dem alle, så på en af sine få ture til Danmark blev samlingen overdraget eller langtidsudlånt til en fond, og nu kan de alle ses i trofæsamlingen på Valdemar Slot på Tåsinge.

Han er en af de meget få jægere, der har gennemført en “South Pacific Grand Slam”, som er at have nedlagt et eksemplar af hver af de mange jagtbare dyrearter i regionen. At han desuden har nedlagt en af hver jagtbar fugleart også, gør ikke hans jagtindsats mindre.

Det er en ægte eventyrer og storvildtjægers liv, der fortælles om samtidig med beskrivelser af strabadser, hverdage, livet med aboriginals, det australske samfund og naturoplevelser.

Birgit Kristiansen
Kære mor. Har det godt. Send flere patroner.
Nordpress, 2016
(320 sider)