Drustrups Bogblog

Rebekka Andersen har på sin side Vild Med Krimi – http://vildmedkrimi.dk/krimier-der-foregaar-i-afrika/ – lavet en oversigt over krimier, der foregår i Afrika.

Her omtaler hun disse bøger:

Deon Meyer: Tretten timer

Wilbur Smith: Afrikas horn

Alexander McCall Smiths serie om Damernes detektivbureau

Helle Vincentz: Den afrikanske jomfru

John le Carré: Den standhaftige gartner

Gretelise Holm: Mercedes-Benz Syndromet

Louis Klostergaard: Kvinden i det røde mudder

Louis Klostergaard: Marionetdukken

Rune Stefansen: Baby Rasta

Jeg har læst alle disse bøger – nogle af den for længe siden, og de fleste af dem er rigtigt gode bøger! Oversigten er dog langt fra komplet, så her følger til yderligere inspiration mit supplement med flere krimier og spændende bøger, der foregår i Afrika med fokus på Sydafrika.

Jeg har rejst på det fascinerende kontinent flere gange og er heller ikke færdig med det, så derfor har jeg kombineret min interesse herfor med min læsning af bl.a. krimier.

Deon Meyer
“Tretten timer” er første del af en serie på foreløbig 4 bind med Benny Grissel i hovedrolllen. Fortsættelsen hedder “Syv dage”, og den er oversat, mens de følgende to – “Cobra” og “Icarus” på skandaløs vis ikke er blevet oversat (endnu) til dansk. Det samme gælder underligt nok for “Dead before dying”, “Blood Safari” og “Trackers”!

Han har dog fået udgivet to andre spændende bøger på dansk: “Jægerens hjerte” og “Jægerens bytte”, hvor Grissel i øvrigt også er med i.

Juni 2017 udkom den helt nye “Fever” på engelsk. Den er ikke del af en serie og lyder lige så spændende som hans øvrige bøger, der tilsammen giver barske indblik i det sydafrikanske samfund.

Caryl Férey
Denne franske forfatter har skrevet den barske krimi “Zulu”, der for en stor del foregår i et af de store townships i Cape Town, og som læser får man både en spændende historie og en god del viden om mekanismerne i et township. Bogen er iøvrigt filmatiseret ganske udmærket, men med en noget bleg udgave af bogens detektiv i skikkelse af Orlando Bloom. Læs bogen frem for at se filmen.

Mike Nicol, Joanne Hichens, Sam Cole og Tony Park
De to første har begge under eget navn skrevet flere krimier og kriminoveller fra det sydafrikanske univers, og de har samarbejdet om et par udgivelser under pseudonymet Sam Cole. Tony Park skriver lidt på samme måde. Jeg har læst nogle stykker af alle forfatterne, og de er ganske gode og spændende – mindst lige så spændende som Wilbur Smith, men knapt så veldrejede som Deon Meyers bøger.

Sifiso Mzobe
Her er der tale om en sort stemme, der på dramatisk vis beskriver en ung mands vej ind i kriminalitet i sydafrikanske Durban. En ganske barsk, gribende og spændende beretning.

Wessel Webersohn
Denne sydafrikansk fødte forfatter fik i 1982-1991 udgivet i alt 4 krimier på dansk, og jeg husker dem som ganske gode, da jeg læste dem dengang. De foregik naturligvis under apartheidstyret, og en genlæsning af “Sydafrikaneren” viser, at de stadig er læseværdige som både spændende bøger og billeder på den tid.

Han skriver stadig bøger – og også spændingsbøger/krimier, men ingen af dem er blevet oversat, og jeg har ikke læst nogle af dem, men det kunne være interessant at prøve.

James McClure
Denne sydafrikansk fødte forfatter er nu død, men fik i perioden 1972-1993 udgivet i alt 8 af sine bøger på dansk. De foregår i Sydafrika og Lesotho, og hans mest kendte detektivpar er Kramer og Zondi, der også er hovedpersoner i Dødshundens sang, som foregår i 1960’ernes Sydafrika. Ganske underholdende, men måske lidt gamle i udtryk set målt op mod nyere forfatteres måde at skrue plots sammen på.

________

Der er helt sikkert endnu flere krimiforfattere og krimier, som ikke er blevet nævnt i enten Rebekka Andersens første udspil eller mit supplement herover!

Kender du flere krimiforfattere, der skriver om Afrika, eller krimier, der handler om Afrika, så skriv endelig til mig og gør mig klogere. Så vil jeg senere dele den nye viden med jer.

Per Drustrup Larsen – per@drustrup.dk

Fra forlagets omtale:
”En sjælden gang imellem dukker der en bog op, der går igennem marv og ben, flytter ind i en og bliver der for altid.”

Sådan sagde Oprah Winfrey om Den underjordiske jernbane, der er en hårrejsende spændende roman om slaveriet, angst, fornedrelse og håb midt i alt det grusomme. Bogen følger sekstenårige Cora, der er slave på en bomuldsplantage i Georgia, men hvis mor havde held til med at flygte. Cora begiver sig ud på den samme dødsensfarlige flugt nordpå, men den fanatiske slavejæger, som moderen slap fra dengang, sætter nu alt ind på at fange datteren og smadre det netværk af mennesker, som hjælper de bortløbne.

Det er en bog om et af de mørkeste og mest brutale kapitler i USA’s historie, og det er en bog, som hele verden læser netop nu. Blandt de fine priser, bogen har fået, er Pulitzer-prisen 2017, USA’s fineste boghandlerpris The National Book Award 2016 og mange, mange flere.

Min anmeldelse:
Med så mange priser og rosende omtaler den engelsksprogede udgave har fået, og som er gengivet på omslaget af den danske udgave, havde jeg på forhånd høje forventningerne til bogen. Sådan noget kan være svært at leve op til, så det var med en vis skepsis, jeg begyndte læsningen.

Den skepsis forsvandt lynhurtigt, for det viste sig, at jeg kun kunne være enig med det hele.

Historien om den unge Coras baggrund som 3. generationsslave under forfærdelige vilkår i USA og senere flugt fra slaveriet er et barskt dokument og gribende læsning. Selv om det er fiktion fra forfatterens side, så har han baseret bogen på beretninger fra den faktiske historie om det netværk, der fik navnet Den underjordiske jernbane. Netværket bestod af idealistiske og religiøse modstandere af slaveriet, som med stor fare for deres eget liv hjalp slaver med at flygte mod friheden i nordstaterne og Canada ad særlige ruter og med sikre huse som stationer undervejs.

Coras flugt beskrives som foregået på et faktisk tog på en underjordisk bane. Sådan en fandtes ikke, men terminologien fra jernbanerne anvendtes, og Coras dramatiske historie fortælles set fra hendes synspunkt, så det er sikkert forklaringen.

Det er en usandsynligt grum historie, der fortælles i nøgtern stil. Historien foregår i begyndelsen af 1800-tallet og er om et af de mørke kapitler i USAs historie, som senere endte med borgerkrigen mellem nord og syd, og raceforhold giver stadig anledning til politiske diskussioner. Af begge grunde er bogen relevant læsning – både for at huske og for at kunne diskutere på et historisk grundlag.

Historien er velskrevet og fortalt med nærværende nerve og baseret på en absolut nødvendighed om at skabe og bevare opmærksomhed om den historiske baggrund. Læs den og gys over nogle menneskers ondskab, anerkend andres vilje til at hjælpe folk i nød, bliv forundret over menneskets vilje og evne til at overleve, bliv klogere undervejs på din tur med jernbanen, og vær sikker på, at det ikke er en bog, du sådan lige kan glemme!

Den får mine maksimale 5 stjerner herfra!

Colson Whitehead
Den underjordiske jernbane
Politikens Forlag, 2017
304 sider