Fra forlagets omtale:
”En sjælden gang imellem dukker der en bog op, der går igennem marv og ben, flytter ind i en og bliver der for altid.”

Sådan sagde Oprah Winfrey om Den underjordiske jernbane, der er en hårrejsende spændende roman om slaveriet, angst, fornedrelse og håb midt i alt det grusomme. Bogen følger sekstenårige Cora, der er slave på en bomuldsplantage i Georgia, men hvis mor havde held til med at flygte. Cora begiver sig ud på den samme dødsensfarlige flugt nordpå, men den fanatiske slavejæger, som moderen slap fra dengang, sætter nu alt ind på at fange datteren og smadre det netværk af mennesker, som hjælper de bortløbne.

Det er en bog om et af de mørkeste og mest brutale kapitler i USA’s historie, og det er en bog, som hele verden læser netop nu. Blandt de fine priser, bogen har fået, er Pulitzer-prisen 2017, USA’s fineste boghandlerpris The National Book Award 2016 og mange, mange flere.

Min anmeldelse:
Med så mange priser og rosende omtaler den engelsksprogede udgave har fået, og som er gengivet på omslaget af den danske udgave, havde jeg på forhånd høje forventningerne til bogen. Sådan noget kan være svært at leve op til, så det var med en vis skepsis, jeg begyndte læsningen.

Den skepsis forsvandt lynhurtigt, for det viste sig, at jeg kun kunne være enig med det hele.

Historien om den unge Coras baggrund som 3. generationsslave under forfærdelige vilkår i USA og senere flugt fra slaveriet er et barskt dokument og gribende læsning. Selv om det er fiktion fra forfatterens side, så har han baseret bogen på beretninger fra den faktiske historie om det netværk, der fik navnet Den underjordiske jernbane. Netværket bestod af idealistiske og religiøse modstandere af slaveriet, som med stor fare for deres eget liv hjalp slaver med at flygte mod friheden i nordstaterne og Canada ad særlige ruter og med sikre huse som stationer undervejs.

Coras flugt beskrives som foregået på et faktisk tog på en underjordisk bane. Sådan en fandtes ikke, men terminologien fra jernbanerne anvendtes, og Coras dramatiske historie fortælles set fra hendes synspunkt, så det er sikkert forklaringen.

Det er en usandsynligt grum historie, der fortælles i nøgtern stil. Historien foregår i begyndelsen af 1800-tallet og er om et af de mørke kapitler i USAs historie, som senere endte med borgerkrigen mellem nord og syd, og raceforhold giver stadig anledning til politiske diskussioner. Af begge grunde er bogen relevant læsning – både for at huske og for at kunne diskutere på et historisk grundlag.

Historien er velskrevet og fortalt med nærværende nerve og baseret på en absolut nødvendighed om at skabe og bevare opmærksomhed om den historiske baggrund. Læs den og gys over nogle menneskers ondskab, anerkend andres vilje til at hjælpe folk i nød, bliv forundret over menneskets vilje og evne til at overleve, bliv klogere undervejs på din tur med jernbanen, og vær sikker på, at det ikke er en bog, du sådan lige kan glemme!

Den får mine maksimale 5 stjerner herfra!

Colson Whitehead
Den underjordiske jernbane
Politikens Forlag, 2017

304 sider