Fra bogens bagside:
1968: Modstanden mod Vietnamkrigen vokser til en ­venstreradikal bølge, der skyller ind over det politiske og ­kulturelle landskab og ændrer det for altid.

Eric Letang, tredje generation af familien Lauritzen, er nyuddannet jurist og glødende politisk engageret. Som ung fuldmægtig i det berygtede advokatfirma Henning Sjöstrand oplever han, hvordan juraen kan bruges til både godt og ondt. Hans første store sag fører ham ud i Europa den varme sommer, da de røde faner dominerer i gaderne i Paris, og drømmen om socialisme med et menneskeligt ansigt bliver knust i Prag.

En langvarig arvestrid har splittet familien Lauritzen og sat en stopper for de fælles juleaftener i Villa Bellevue og sommerferierne på Sandhamn, men Eric og Henning, der tilhører hver sin gren af familien, mødes til en Vietnam­demonstration og bliver venner. For dem er den fælles kamp for socialismen vigtigere end gamle arvestridigheder.


Min anmeldelse:
Bogen begynder langsomt med afsnit, hvor familiehistorien rulles op, og den indledes da også med det stamtræ, jeg inden læsningen håbede ville være med. Hvis læserne er velkendte med den fantastiske serie, Det Store Århundrede, som bogen er 7. del af, er gennemgangen af familiens historie lidt overflødig, men på den anden side, så er det et helt år siden, den forrige bog udkom. (Læs min blog om seriens bind 6 her: http://blog.drustrup.dk/#post13)

Derefter følger fortællingen om Eric Letangs oplevelser i det begivenhedsrige år med dels hans aktiviteter på venstrefløjen, hvor forskellige fraktioner og retninger strides om den rigtige og sande ideologi, og dels med hans aktiviteter som nyuddannet jurist. Her får han en rolle i sagerne i både Sverige og Tyskland, hvor en del af bogen foregår, om medicinalindustriens ansvar i Thalidomid-sagen. Og det er netop de to emner, Jan Guillou denne omgang har valgt at fokusere på i sin roman sammen med en række emner, der dukker op i forbindelse med dem. Der skete også meget andet i 1968, men det berøres kun i mindre omfang.

Jeg kan i bogen tydeligt genkende Jan Guillous personlige, politiske engagement og hans involvering i tidens diskussioner, og hans indgående kendskab både styrker og svækker bogen som roman. Især i første halvdel af bogen er der længere afsnit, som minder om en historisk artikel om venstrefløjsfraktioner og deres indbyrdes forskelle og stridigheder. Dertil kommer retshistorisk og medicinforskningsmæssigt faglige udredninger i forbindelse med Thalidomidsagen. Det tager lidt luften ud af familiesagaen, i hvert fald i begyndelsen af bogen, men giv ikke op! Læs videre og bliv underholdt, bliv ført ad Memory Lane, bliv klogere og få en god læseoplevelse.

Den litterære stil med sin blanding af journalistisk research og fiktion er netop Guillous kendetegn, ligesom han i hver bog i serien beretter i realtid, så de foregår fuldstændig på den tids præmisser, de foregår i. Det er dygtigt gjort, men også vigtigt at holde sig for øje under læsningen.

Tidsbillledet og familiesagaen samt Erics forhold til kvinder og hans overvejelser om at være socialist og samtidig have lyst til god mad og vine, får nemlig også en god del af bogen. Det kommer der herlige scener ud af – bl.a. da Henning og Eric aftaler forløbet af arven efter Sverre med Sverre selv, som i 1968 er den eneste levende af de oprindelige tre brødre fra “Brobyggerne”.

Der er helt sikkert også en række faktiske personer, der i bogen bliver portrætteret under andre navne, men som jeg ikke har forudsætninger for at gennemskue. Det gælder nok en journalist fra Expressen med en mindre flatterende rolle et par steder samt hans chef i advokatfirmaet.

Som vanligt lægger Guillou også spor ud til næste bind. De første mistanker om hemmelige tjenesters overvågning af venstrefløjsgrupper dukker op, Ulrike Meinhoff nævnes, og Palæstinakonflikten eskalerer efter Vietnamkrigens slutning. Det bliver spændende at følge fremover.

På et tidspunkt vil jeg helt sikkert læse seriens bind forfra og samlet. Det glæder jeg mig meget til. På den måde vil forskellighederne i seriens bind blive jævnet ud, og så er jeg sikker på, at Jan Guillous romanserie vil fremstå som endnu mere unik og storslået samt som et blivende og personligt hovedværk i nordisk litteratur. Jeg kan påmingen måde give bogen mindre end de 5 maksimale stjerner.

Jan Guillou
1968
Modtryk, 2017
(Det Store Århundrede; 7)
407 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

I 2014 holdt Jan Guillou foredrag på Hjørring Bibliotek. Find det her: http://blog.drustrup.dk/#post11