Fra bogens bagside:
Frank er midt i et liv, der aldrig er kommet i gang. Han passer sit værksted på Enghavevej og en hemmelig elskerinde, men da hans far kommer til skade i en ulykke, overfører ansigtsløse kriminelle en gæld til ham. Frank går på opdagelse i faderens liv og finder ud af, at hans eget indeholder mere, end han havde forestillet sig.
Ellen renser sår og sorterer medicin i Vesterbros lejligheder, men hun er ude af trit med sig selv. Ofte vågner hendes sind før kroppen, og hun bliver hjemsøgt af et dødt barn og den mand, hun flygtede fra. Mødet med en ny patient åbner muligheden for at slippe af med dæmonerne.
Svækling er en fortælling om at tage livtag med tilværelsen efter at have dukket sig for længe.
Min anmeldelse:
Da jeg i efteråret 2017 hørte om bogen, vakte beskrivelsen af den straks min interesse. Den lød både morsom og interessant. Men af ukendte årsager var det aldrig den, der blev valgt, når jeg valgte blandt bøgerne i mine stakke af ulæste bøger. (Den udvælgelsesproces har jeg aldrig kunnet gennemskue 100 %, men pyt med det.) Nu har jeg fået læst bogen – og det synes jeg også, at rigtigt mange skulle tage at gøre.
Bogen er meget velskrevet, og de to gennemgående hovedpersoner er nogle herlige typer, der beskrives varmt og solidarisk. Desuden fungerer bogens struktur og fortælleteknik rigtigt godt. Når så historien både er vedkommende i en samfundssammenhæng og morsom på sin særlige måde, er der ikke meget skidt at sige om bogen!
Autolakereren og den tidligere mesterbokser Frank, der kastes ud i et opgør med nogle gangstertyper og har et kompliceret far-søn forhold, samt hjemmesygeplejersken Ellen, der har et varmt hjerte for sine patienter og et traume at bære på, følges fra begyndelsen af bogen i selvstændige kapitler, uden at deres spor krydses. Det sker først i løbet af bogen, og så krydses sporene ikke bare. De følges ad. Og det går Ellen og Frank meget sandsynligt også, efter bogen er slut. Samtidig med at de 2 retter sig op og går ud i livet, hjælper de hinanden med at gøre op med deres fortid. Det er ikke ødelæggende for læsningen, at I ved det.
På trods af barske indslag og hårde oplevelser, så er der en herligt varm stemning gennem den velfortalte historie. En solidarisk lun humor er også gennemgående og bidrager til den store læseoplevelse.
I lektørudtalelsen af bogen sammenlignes den med bøger af Kim Fupz Aakeson (pga. boksetemaet) og Mads Nygaard (pga. de særlige typer). Selv tænkte jeg på Erik Clausen i film og tale pga. det kontante sprog, de varme miljøbeskrivelser og det folkelige i bogen. Positivt ment er det en folkelig bog, der burde læses bredt af folk.
Det er en fantastisk god debutroman af den velskrivende journalist, og i det hele taget er det bare en fremragende bog. Jeg giver meget gerne bogen alle 5 stjerner!
Michael Enggaard
Svækling
Politikens Forlag, 2017
300 sider
