Velkommen til Kludderkorpset…
Det er her, Skotlands politi dumper de udstødte betjente, de helst vil være foruden – betjente som Callum MacGregor, der på grund af en skæbnesvanger beslutning nu sidder i bunden af hierarkiet og skal trækkes med alt rugbrødsarbejdet.
Men da en antik mumie bliver fundet på en losseplads, får Callum pludselig en hovedrolle, da han opdager en forbindelse mellem mumien og tre forsvundne mænd.
Ingen forventer, at Callum og kollegerne kan opklare sagen, men uret tikker, og nogen skal forhindre morderens ofre i at lide en langsom og smertefuld død. Spørgsmålet er blot, om de kan bevise deres værd, før morderen slår til igen…
Sådan beskrives bogen på bagsiden.
Min anmeldelse:
Lige siden jeg første gang læste en bog af Stuart MacBride, var jeg solgt til hans særlige skrivestil, hvor barske begivenheder i det skotske beskrives i en herlig blanding af grotesk og grov humor, fyldt med toporginaler og for en gangs skyld med et relevant mix af hårdt privatliv og et arbejdsliv med uduelige chefer for de centrale personer. At der samtidigt arbejdes med flere sager og problemer på forskellige niveauer håndterer MacBride på fornem vis, selv om det – især i begyndelsen af bøgerne – kan være svært at holde overblikket. Mens vær tålmodig og bliv ved.
Sådan var det, da jeg læste og anmeldte disse bøger af Stuart MacBride:
De første 2 i serien om Ash Henderson: “Hilsner fra de døde” og “En sang for de døde” http://blog.drustrup.dk/#post54
Bind 9 og 10 i serien om Logan McRae:
“De forsvundne og de døde” http://blog.drustrup.dk/#post68
“I den kolde mørke jord” http://blog.drustrup.dk/#post127
OG sådan har jeg det også med denne nye bog “Knoglekræmmerens vals”. Den er ikke en del af en serie, men en selvstændig historie, som ikke bare er fortalt med samme kulsorte humor og voldsomme begivenheder som de andre bøger af MacBride, men som har fået lige en tand mere på alle områder!
Det er der kommet en for mig fantastisk underholdende, velskrevet – på måske lidt for mange sider – og spændende krimi ud af. Velvidende at der er læsere, som ikke kan klare mosten eller eller den komplekse (nogle vil måske sige lidt rodede, men det passer ikke) historie med de mange sidehandlinger. Det klarede jeg fint og var meget, meget godt underholdt hele vejen – spændt smilende!
Ingredienserne er – blandt meget andet:
En gruppe af politifolk, ingen vil samarbejde med, og under ledelse af totalt uberegnelige “Moder” assisteret af sin kræftsyge og underlige næstkommanderende McAdams. Callum MacGregor, hvis forældre og bror blev kidnappet og forsvandt, da han var lille. Han er i kludderkorpset bestående af karrierredræbere og kassationskandidater, fordi han har taget skylden for en fejl som hans kollega/gravide kæreste har begået, Hans makker, den sorte og yngre betjent Franklin, er der, fordi hun ikke fandt sig i sin chefs fysiske tilnærmelser.
En morder, der ikke bare slår ihjel, men vil gøre sin ofre til guder bl.a. ved at røge dem til mumier på samme måder som fisk.
En spøjs rockmusiker, Donny “$ick Dawg” McRoberts (bogens titel er en hans sange), og en vidt berømmet forfatternavne fantasy og gysere for børn, R.M.Travis. I det meste af bogen sker mødet med dem gennem citater placeret i afsnit mellem historiens kapitler og korte afsnit med morderens tanker, men senere i bogen møder vi dem begge.
Den meget voldelige småforbryder Ainsley Dugdale og rigmanden Leo McVey.
En sølle familie med mor og to børn, og hvor den unge mor mishandles af en mand, og hvor MacGregor arbejder aktivt for at redde hende og børnene.
Det er bare nogle af elementerne i bogen, og sammen med de øvrige danner de på fantastisk vis en sammenhængende historie – og så ender det hele med en overraskelse og en (i dette tilfælde) dejlig åben slutning….
Selv om det er en selvstændig bog, henvises der undervejs bl.a. til morderen Birthday Boy fra “Hilsner fra de døde”, og Ash Henderson herfra kunne typemæssigt godt minde noget om Callum MacGregor fra denne seneste bog.
Den får 9 skudsikre point på min krimiskydeskive og 5 fulde hjerter på krimifan.dk.
Stuart MacBride
Knoglekræmmerens vals
HarperCollinsNordic, 2018
669 sider
PS: Læs også et interview jeg på Krimimessen 2017 lavede med den underholdende og velskrivende Stuart MacBride: http://blog.drustrup.dk/#post55
