Fra bogens bagside:
Kommissær Helen Grace har oplevet mange tragedier i sit
liv, men da der bliver fundet et lig i en S/M-natklub i Southampton, kommer døden
pludselig alt for tæt på.

Helen skjuler sin personlige forbindelse til offeret – og
et dobbeltliv, der bør hemmeligholdes for enhver pris. Hun bliver som besat og
sætter sine folk på arbejde i døgndrift for at efterforske hvert et spor.

Da morderen slår til igen, slider det ikke kun hårdt på Helen,
men også på hendes medarbejdere. Bølgerne går højt på stationen, venskaber
kommer under pres, og Helen står over for et umuligt valg.

Skal hun bekende kulør og miste kontrollen over sagen?
Eller skal hun dækkende r sine mørkeste hemmeligheder og risikere at blive fanget
i spindet?

Uanset hvad hun gør, holder morderen ikke inde, før
sandheden bliver afsløret: Der findes en skæbne værre end døden…

Min anmeldelse:
Dette er en tilståelsessag! Jeg har syndet. Jeg har (næsten)
begået en forbrydelse! Jeg har snydt! Altså snydt mig selv! Jeg er blevet
straffet. Hårdt, synes jeg.

Sagen er den, at jeg sidste år læste om anmeldte de første
2 bøger i serien med Helen Grace – “Okker, gokker” og “Bro, bro
brille” – læs dobbeltanmeldelsen her: http://blog.drustrup.dk/#post120,
men min forseelse er, at jeg siden ikke har fået læst de følgende 2 bøger
“Dukkehuset” og “Tampen brænder”!!

Nu efter at have læst denne 5. bog i serien fortryder og
angrer jeg min forseelse, for selv om jeg havde mine overvejelser om nødvendigheden
af de særdeles groft voldelige og udpenslede forbrydelser set ud fra deres nødvendighed
i forhold til plottet, så kan jeg i denne seneste bog se en nøje sammenhæng.
Volden er ikke blevet mindre, men den hænger fint sammen med plottet. (Alligevel
er min personlige grænse for voldsniveauet nok ved at være nået).

Jeg idømmer mig selv den bod mindst at læse alle de følgende
bind i serien. Der er i øjeblikket udkommet 8 ialt på engelsk. Som tillægsstraf
vil jeg overveje også at læse bind 3 og 4, når de dukker op fra bunden af
stakkene med ulæste bøger…

Også denne gang er Helen Grace på jagt efter en
supervoldelig og dedikeret seriemorder, og igen spiller hendes egen mørke sider
med nødvendigheden af at udøve sadomasochistisk sex og med hendes personligt
traumatiske baggrund ind i hele sagens forløb. Helen Grace er den absolutte
hovedperson, men hendes to kvindelige kollegaer og souschefer og en kvindelig,
grænseoverskridende sensationsjournalist spiller også centrale roller. Specielt
at en mandlig forfatter har så markant et firkløver af på hver sin måde stærke
kvinder.

Det vil være endnu en forbrydelse at fortælle mere om
handlingen, end bagsideteksten afslører, så det gør jeg ikke!

Der er henvisninger til tidligere sager/bøger, og bøgerne hænger
sammen. Alligevel lykkedes det mig fint at følge med, men det skyldes nok, jeg
kendte udgangspunktet. Nye læsere skal begynde forfra på serien, hvis de kan
klare en krimi i denne stil. Alle seriens titler refererer til gamle børnelege,
men som det fremgår her heller ikke denne bog for børn – eller sarte sjæle!

Jeg er helt sikkert nødt til at læse næste bog så hurtigt
som muligt, for jeg blev efterladt yderst på stolen med en seriøs cliffhanger!

Bogen får 8 skydeskivepoint her på min blog og 4
krimihjerter på krimifan.dk

Matthew Arlidge
Kongens efterfølger
Jentas, 2019
335 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget