I denne femte bog i serien med kriminalinspektør Kristian
Swane involveres han i opklaringen af et kompliceret mysterium på Læsø.


Fra bogens bagside:
Da man i en strandhøj på Læsø finder de mumificerede lig af
to kvinder, bliver kriminalinspektør Swane bedt om at kaste et blik på sagen.
Han er dog knap ankommet til øen, før et nyt dødsfald påkalder sig hans
opmærksomhed: Helga – øens selvudnævnte heks – bliver fundet hængende fra hanebjælken i sit hjem.

Alt peger på umiddelbart på
selvmord, men der er flere ting, Swane ikke kan få til at stemme, og snart
viser det sig også, at Helga har haft en særlig interesse for netop området
omkring strandhøjen. Blandt andet har hun lagt et stærkt pres på et
multinationalt selskab for at forhindre dem i at bore efter gas på stedet.

Swanes efterforskning fører ham ind i en broget kreds
omkring strandhøjens velhavende ejer. Alle er de mere eller mindre excentriske
eller har stærke særinteresser, og alle viser de sig at have haft en relation
til Helga. Men hvem har været ven og hvem fjende? Hvad gemmer der sig bag
Helgas voldsomme interesse for området? Og hvordan er de to kvinder endt i
strandhøjen?

Min anmeldelse:
Kristian Swane, der er leder af Rigspolitiets
drabstaskforce, er på vej på et legatophold på Hirsholmene udenfor
Frederikshavn, da hans orlov inddrages. Han må indstille sit skriveprojekt om
drab, et skriveprojekt meget lig de bøger der i virkeligheden udkommer med
efterforskere som forfattere.

Nu må vi så vente på Kristian Swanes bog, for han
sendes/tager frivilligt til Læsø, hvor sagen begynder med fundet af de
mumificerede lig af to unge piger. Er det arkæologiske fund eller nyere lig? Det
skal opklares, og derfra tager sagen fart med mange ingredienser i den dramatiske
historie.

Lokaliteten Læsø spiller især en rolle i bogen i kraft af
sin natur, mens bogen næsten udelukkende befolkes af tilrejsende aktører, hvor
mødet med befolkningen og dens vilkår begrænser sig til korte møder – undtagen
herfra er især en ung mand, Morgan, der spiller en af de centrale roller.

Jakob Knudsen er en forfatter, jeg med fornøjelse har fulgt
siden hans debut i 2010 med “Håbefulde hjerte”, og jeg har også
anmeldt den forrige (bind 4 i serien) “Hjemløs” HER.
Den var efter min mening seriens hidtil bedste, og den gang skrev jeg, at
Jakobs helt personlige skrivestil altid inkluderer etiske og filosofiske
overvejelser, som indgår i beskrivelserne af sagen og opklaringen af den. Sådan
er det heldigvis også denne gang – mest i nogle dialoger mellem personerne. De
steder viser Kristian Swanes (og Jakob Knudsens) store viden om og interesse
for filosofi.

Noget andet, jeg rigtig godt har kunnet lide i Jakob Knudsens
forfatterskab, er de samfundsrelevante emner, han har taget op og sat ind i
sine kriminalhistorier. Som jeg ser det, så er der denne gang dog alt for mange
elementer i kombinationen mellem krimihistorien og de mange omkringliggende
emner.

Nutidige lokale konflikter om udvinding af naturgas på Læsø
samt øens svære vilkår som en del af Vandkantsdanmark blander sig med en
excentrisk kunstners avancerede projekt, en rig investors engagementer, et
militærindustrielt projekt om camouflagefarve, eftervirkningerne af Tjernobyl samt en hekskult, der dyrker en shamanistisk naturreligion. Det er alt sammen dele
af plottet, der denne gang virker ufokuseret og rigeligt konstrueret i forhold
til det, jeg tidligere har oplevet fra Jakob Knudsens hånd. Bogen er dramatisk
og rigtig velskrevet, men når historien ikke virker sammenhængende og
overbevisende i sin opbygning, oplevede jeg bogen som skuffende i forhold til
min høje forventninger.

Derfor bliver det til 7 point på min
krimispændingsskydeskive og 3 krimihjerter på krimifan.dk.

Jakob Knudsen
Pigerne i strandhøjen
People’s Press, 2019
342 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.