Fra forlagets omtale:
Anna Pavesi er denne gang på opgave i Tunesien. En ung,
italiensk kvinde er sigtet for mord på en medarbejder i Calypso Feriecenter.
Kvindens mor fortæller, at datteren er skizofren, og hun håber, at Anna med sin
psykologbaggrund kan overbevise de tunesiske myndigheder om, at datteren var
utilregnelig i gerningsøjeblikket.

Sammen med kæresten Marco indlogeres Anna på feriecentret.
Hun pålægges diskretion og opdager hurtigt, at der er problemer under
overfladen. Men akkurat som orkestret på Titanic spillede videre, da skibet
sank, så går livet videre på Calypso Feriecenter, som om intet er hændt.

Lidt efter pipper der oplysninger frem, som definitivt får
Anna til at tage afstand fra det tunesiske politis udokumenterede teori om, at
selvforskyldt voldtægt ligger bag mordet.


Min anmeldelse:
Det er bind 3 af den herlige italienske serie om Anna
Pavesi. Jeg har tidligere anmeldt bind 2 “Den sidste hvide nat” HER og så frem til gensynet. Og jeg blev ikke skuffet.

Anna Pavesi er en lidt utraditionel krimihovedperson, og
hun er et godt bekendtskab. På samme måde har miljøet og geografien været et
godt og fornyende sted at besøge. Således også denne gang, hvor hun forlader
sit norditalienske Bergamo og drager til et turistområde på tunesiske Djerba.
Under opholdet der, forlader hun det og drager på opdagelse ind i landet op mod grænsen til Libyen,
og det gør bogen endnu mere interessant. Der er således megen god lokal
stemning i bogen, og det suppleres af en klassisk mordgåde med overraskelser,
skjulte dagsordener og et ikke særligt effektivt politi. Bogen bliver dog meget
mere end bare en klassisk krimi i et eksotisk og mindre kendt miljø. Det er en
krimihistorie, der også fortæller om forholdet mellem turistindustri og
lokalbefolkning samt om forholdene i Tunesien. Og så er slutningen både logisk,
skræmmende og overbevisende.

I min anmeldelse af seriens bind 2 skrev jeg dette, der i
lige høj grad gælder denne bog: Det er også godt, at en krimi for en gangs
skyld er koncentreret i sit sprog om og alligevel på de færre sider formår på bedste
vis at fortælle en interessant og spændende historie.

Jeg giver gerne bogen 8 sikre skydeskivepoint – lige på kanten
af de 9 samt 4 store, varmt bankende krimihjerter på krimifan.dk.

(Jeg må altså se at få læst seriens bind 1 “En lille
grim historie”, inden der forhåbentlig kommer flere bøger med Anna Pavesi,
men kan jeg ikke italiensk nok til at se, om der gør!)

Alessandro Perissinotto
Titanics orkester
Arvids, 2019
266 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra det lille, gode
og entusiastiske forlag.

Efter jeg skrev min anmeldelse, har jeg set, at bogen bl.a. også er flot
anmeldt på Litteratursiden HER samt har fået en rigtig god anmeldelse i Politiken af Bo Tao Michaëlis med 5 af
6 stjerner).

Efter min anmeldelse blev publiceret har jeg af forlægger Karen Kristensen fra Arvids desværre hørt, at der nok ikke kommer flere bøger om Anna Pavesi. Perissinotto er i ang med en anden serie, hvor bind 1 også er kommet på dansk. Den anmelder jeg snarest.