Efter den store læseoplevelse jeg havde haft med den islandske forfatters forrige bog “et landskab er aldrig tåbeligt” (2017), var jeg rigtigt spændt på at læse denne nye bog.
Jeg skrev bl.a. sådan om “et landskab er aldrig tåbeligt”: “Bogen har en sikker, lavmælt og herligt underspillet tone.” og “Bogen er befolket med nogle unikke personligheder, som er spændende bekendtskaber for læseren, og som giver historierne eventyrlige dimensioner, der nærmer sig det magiske.”
Læs hele anmeldelsen af bogen her: http://blog.drustrup.dk/#post111, men snyd dig ikke for også at læse denne underholdende og underfundige bog!
Undertitel på denne nye bog af forfatteren er “Faktionsroman”, og det er en ret præcis titel, fordi bogen indeholder fakta eller faktalignende, længere afsnit med historier om de forskellige typer køer, der har været på Island, og deres sammenhæng med samfundsudviklingen. Men også fordi det er historien om, hvordan en mands verden forandrer sig, og han samtidig nærmer sig en personlig afgrund på grund af sin nærmest maniske fascination af den opgave, han har taget på sig.
Fra bogens bagside:
En arbejdsløs kultursociolog vender hjem til Island med sin familie efter flere års ophold i udlandet. I Reykjavik lander han bagerst i køen blandt andre akademikere, og på jobcentret bliver han mødt med overbærenhed.
Omsider tilbydes han en stilling i Sammenslutningen af Islandske Landmænd, hvor han skal udarbejde manuskriptet til en dokumentarfilm om den islandske ko, der er truet af udryddelse. Den ambitiøse akademiker anlægger en hypotese: respekten for koen afspejler menneskets sindelag i alle samfund og kulturer.
Hypotesen bliver dog ikke godt modtaget, og efter en nærdødsoplevelse i Hvalfjord begynder teorierne om køer og mennesker at overtage den unge forskeres desperate sind.
Min anmeldelse:
Jeg begyndte læsningen fuld af optimisme og glæde, og begge dele blev bestyrket i bogens første del “Yveret”. Derefter skiftende min oplevelse af bogen i løbet af næste afsnit “Koen” til at være mere undrende på indholdet og bogens retning. Efter at have afsluttet sidste afsnit “Stalden” var jeg forvirret – dog på et mere underholdt plan, men stadig noget usikker på bogens formål og retning.
At en bog på den måde skaber uventet forundring og et ønske om for en gangs skyld at forlade positionen som individuel læser og gerne vil snakke med andre læsere om bogen er bestemt værd at tænke over.
At en bog på den måde står ud i mængden af læste bøger og ser ud til at blive hængende i hovedet på mig som læser og nok ikke bare med tiden vil diffundere sammen med de mange andre læste bøgers bogstaver og sætninger er bestemt ikke noget, jeg oplever så tit. Det vil være interessant at diskutere bogen med andre og på den måde måske nå frem til en dybere forståelse af bogen.
Sammen med handlingsplanet om køers sindelag rummer bogen også en sammenhængende sidehistorie om hovedpersonen Gesturs forhold til sin kone og barn samt hans specielle forhold til en anden kvinde. Dertil kommer nogle indsatte breve, der giver indblik i Gesturs familiebaggrund.
Det, der på den gode måde forstyrrer min læsefred, er faktadelen af undertitlen. Det er de dele af historien, der i en ret stor del af bogen beskriver hovedpersonens synspunkter den islandske ko gennem de forskelige tidsperioder, og hvor han i stigende manisk grad gennem bogen kombinerer den udvikling med tiden og menneskets hele situation. Det er ikke altid lige begribeligt for mig, men det er det så heller ikke for de folk, der oprindeligt stillede ham en simplere opgave om et filmmanuskript. (Det får også store personlige omkostninger for ham.)
Sidste afsnits ret surrealistiske indhold er, hvis jeg har forstået det hele rigtigt, en logisk ende på historien om en mand, der er ude i en eksistentiel og personlig krise af sværeste karakter.
Bogen minder mig især i første del i tonen ret meget om Erlend Loes bøger om Doppler, men heri er det groteske, morsomme og samfundssatiren kombineret i lettere tilgængelig og mere underholdende form.
Jeg er sikker på, at bogen vil dele vandene pga. sin specielle historie og især pga. den ikke umiddelbart tilgængelige fortælleform. Selv er jeg, som det nok fremgår, dobbelt i mine holdninger, men i langt overvejende grad fascineret og underholdt af bogen. Derfor får den 4 stjerner af mig.
Bergsveinn Birgisson
Håndbog i køers sindelag
C&K Forlag, 2020
289 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
