Selv om det endnu er tidligt på læseåret, så er jeg sikker på, at den vil være med på min liste over årets bedste bøger! Derfor får den ubetinget det maksimale antal stjerner på min skala. Det er på én gang en både varm og en rystende historie om det barske og farlige liv i de fattige dele af en indisk storby – set fra børns synsvinkel.
Fra bogens bagside:
Niårige Jai ser alt for mange politiserier, og han synes han er kvikkere end vennerne (selv om altid får topkarakterer i skolen) og Faiz (selv om han har et rigtigt job). Da en klassekammerat forsvinder i den indiske metropol de bor i, bestemmer Jai sig for at gøre brug af sine opklaringsevner og efterforske forbrydelsen. Pari og Faiz bliver hans assistenter, og sammen begiver de sig ud på jagt ind i byens allerfarligste områder: basarerne efter mørkets frembrud og togstationen for enden af Lilla Linje.
Men det der starter som en uskyldig leg, bliver efterhånden til noget langt mere alvorligt. Flere børn forsvinder, og Jai, Pari og Faiz må se rædselsslagne forældre, en korrupt politistyrke og sjælestjælende ånder i øjnene for at kunne afsløre sandheden. Da tragedien rykker helt tæt på, forandres deres liv for altid.
Min anmeldelse:
Det var en stor oplevelse at følge drengen Jai som hovedperson og fortæller af en så fantastisk god og gribende historie med så mange sammenhængende emner.
Udover at beskrive den barske baggrund for nogle børns forsvinden giver bogen et tæt indblik i livet blandt familier i den fattigste del af en unavngivet nordindisk storby, der kunne være Delhi. Af andre emner kan nævnes: korruption, tro/overtro, skolegang og børnearbejde. Men det grundlæggende mest alvorlige emne er konflikten mellem hinduer og mindretallet af muslimer – en religiøs konflikt med politisk og racistisk baggrund.
På trods af den meget problematiske situation og hårde tider for alle personerne er bogens tone ikke 100 % mørk. Den lysnes af en underliggende positivitet, der bygger på viljen til at kæmpe for en bedre tilværelse – på trods af vilkårene. Det er på én gang en både varm og en rystende historie.
Jeg afslører nok ikke for meget ved at fortælle, at bortførerne ikke er djinner (ånder). Og selv om børnene medvirker til afsløringen af nogle af de rigtige forbrydere, så er jeg usikker på, om retfærdigheden sker fuldstændig fyldest. Sådan er virkeligheden sikkert også i så kontrastfyldt et samfund som det indiske. Bogen bidrager således på fornem vis til et mere komplet billede af livet i Indien.
Handlingen i bogen virker i bund og grund helt realistisk, og det gør læsningen af bogen ekstra gribende. Forfatteren har bygget sin historie på sine erfaringer som journalist, der har skrevet flere artikler om børns liv i de fattige storbykvarterer med fokus på deres uddannelsesmuligheder i et samfund med store økonomiske kontraster og religiøst begrundet undertrykkelse og vold.
Det er ikke en reporters værk, men resultatet af en engageret forfatter med sans for at fortælle en bevægende og nødvendig historie i en ualmindeligt velskrevet og på sine steder poetisk stil. Hør forfatteren fortælle om sin bog HER.
Selv om det endnu er tidligt på læseåret, så er jeg sikker på, at den vil være med på min liste over årets bedste bøger! Derfor får den ubetinget det maksimale antal stjerner på min skala.
Deepa Anappara
Djinn-patruljen på Lilla Linje
Politikens Forlag, 2021
340 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
Billederne i collagen, der er baggrund for bogens forside, har jeg taget på en tur til flere indiske steder foråret 2018.
