Klimaforandringerne og inuitternes forhold er den faktuelle baggrund i denne spændende historie. Endnu en gang er man som læser i godt selskab med makkerparret journalisten Emma Fitzgerald og virologen Martin Henderson.

Fra bogens bagside:
Under opklaringen af et rovmord på en kunstsamler i New York må politiet erkende, at de står overfor en lang mere kompliceret sag, end de havde forestillet sig.

Da Emma Fitzgerald tager til Resolute i det nordlige Canada for at undersøge nyfundne arkæologiske artefakter, erfarer hun, at adskillige af de lokale inuitter har uforståelig tale og ukontrollerbare bevægelser. Hun opdager, at andre inuitter før dem har haft samme symptomer og lidt en pinefuld død, så hun tilkalder virologen, Martin Henderson.

Den 15-årlige pige, Jocelyn, drømmer om at deltage i det årlige hundeslædeløb. Hendes tætte forhold til sin morfar udfordres af Jocelyns fordrukne mor, men da morfaren får et opkald fra Resolute om, at hans søn er døende, tvinges de alle tre nordpå – med hver sin agenda.

Turen udvikler sig i en helt anden retning end planlagt, og uforvarende står de med nøglen til at løse gåden om den dræbte kunstsamler. En sag som trækker tråde til den sagnomspundne Franklin-ekspedition, der forsvandt sporløst i 1845.

Min anmeldelse:
Siden jeg læste Claus Lohmans første bog i hans “Gen-serie” – Genstart, anmeldte jeg den afsluttede del af den trilogi “Genkald” her: https://blog.drustrup.dk/?p=246. I den serie var jeg fascineret af, hvordan videnskab blev kombineret med dramatiske historier i spændende, religiøse universer.

Siden har jeg med fornøjelse fulgt forfatterens udgivelser i den efterfølgende trilogi med makkerparret journalisten Emma Fitzgerald og virologen Martin Henderson, hvor Claus Lohman igen har kombineret videnskab med dramatiske historier og aktuelle problemer. Bind 1 var “Under overfladen” //blog.drustrup.dk/#post157, og fortsættelsen var “Ukendt land” – https://blog.drustrup.dk/?p=525.

Trilogien afsluttes med dette seneste og helt nye bind, som jeg læste kort før trykstart, og derfor har forslaget kunnet citere mig på den trykte udgaves omslagsflap med teksten øverst i denne anmeldelse.

Som jeg skriver her, var jeg igen i godt selskab med seriens faste makkerpar samt deres partnere, og igen har Claus Lohman indbygget både videnskab og aktuelle problemer i sin historie, så både klimaforandringerne og behandlingen af de canadiske inuitter har centrale placeringer og indgår i historien, som er både velskrevet og spændende. Det sker ad forskellige spor med interessante personer og på en delvist sandfærdig og troværdig historisk baggrund.

De to første bøger har jeg vurderet til henholdsvist 8 og 9 point på min krimispændingsskydeskive, og jeg anser Claus Lohmans “Ukendt land” for at være hans bedste og mest helstøbte. Når jeg “kun” giver denne afsluttende del af trilogien 8 skydeskivepoint og 4 krimihjerter på Krimifan.dk, skyldes det, at forfatteren har indbygget et efter min mening overflødig og historisk alt for tvivlsomt element, der fik mig til at huske en gammel historie fra et Anders And-blad. Derfor min bemærkning om delvist sandfærdig og troværdig historisk baggrund. Det forstyrrede min læsning og ærgrede mig, men det kan alligevel ikke helt spolere oplevelsen af en spændende og relevant historie. Med afslutningen endnu en spændende trilogi er det interessant, hvad forfatteren nu kan finde på.

Claus Lohman
Usikker grund 
Superlux, 2021
402 sider

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.