Fra bogens bagside og note i Dansk Bogfortegnelse:
Pessimistiske betragtninger, fremsat af en jeg-person, som føler det oprørende at være underkastet “visse almægtige, evige og døde naturlove”, og derfor i protest melder sig ud af normaliteten
“Jeg er et sygt menneske… Jeg er et ondskabsfuldt menneske. Et utiltalende menneske” indleder Kældermennesket sin lange rablende monolog.
Og alt det er han sandelig, både syg, ondskabsfuld og utiltalende, men han er også – og skærm- netop menneske. Det er dette sidste, der gør hans nedrige, frastødende, brovtende, ynkelige, på én gang selvhævdende og selvdestruerende, læserfornærmende, men også ret morsomme og i sidste ende tragiske udgydelser værd at læse den dag i dag, 150 år efter de blev udgivet første gang.
bognoter.dk
Min anmeldelse:
Jeg synes, det er lidt flov for en en bibliotekar emeritus at indrømme, at jeg aldrig har læst Dostojevskij før, men nu er det afsløret. Og nu skulle det endelig rettes op på. Inspireret af jubilæet i anledning forfatterens 200-års fødselsdag valgte min læsegruppe “Sure Gamle Mænd” nemlig at læse en af hans bøger. Valget faldt på denne bog, og det var afgørende, at den ikke var så tyk som andre af hans bøger.
Inden jeg begyndte at læse bogen, var jeg inde på Litteratursiden for at læse lidt om forfatteren og fandt denne anmeldelse af “Kældermennesket” HER. Her stod, at bogen er et centralt værk for at kunne tilegne sig forfatterens øvrige litterære produktion, så umiddelbart lød det lovende at begynde med den bog. Samme sted fandt jeg denne introduktion til forfatteren, og det link vil jeg også gerne dele HER sammen med et link til en 200-års jubilæumsside HER
Jeg begyndte med Villy Sørens forord, men blev på ingen måde grebet. Bogen er delt i 2 dele, hvor første del – Undergrunden – er kældermenneskets rablende præsentation af sine synspunkter, mens anden del, der indledes med digtet “Tøsne” er hans personlige beretningen om forskellige begivenheder i hans liv. Jeg havde ikke ro til for alvor at komme i gang med første del, så efter et par forsøg blev bogen lagt lidt væk. Heldigvis sendte et fra læsegruppen det gode råd at begynde med anden del, for derefter at læse første del, inden man evt. kunne afslutte med forordet. Det hjalp! Og bogen gav straks mere mening. Et par af læsegruppens medlemmer kom igennem bogens dele i den rigtige rækkefølge, men som lydbog, og de havde kun masser af ros til den fremragende oplæsning af Bent Otto Hansen.
Fortælleren er på én gang selvcentreret, selvforagtende, selvforherligende og selvmedlidende. Blandt andet. Bogen rummer nemlig også en god del eksistentiel livsfilosofi om den menneskelige natur bag de indbildske, hadefulde og forbitrede historier kombineret med fortællerens direkte udfald mod læseren. Bogen udstiller den dobbelthed, som mennesker rummer, og undervejs er der mange rigtigt fine formuleringer.
Selv om bogen var lidt tung at læse, så endte det godt. Det var en rigtig god og tankevækkende læseoplevelse, som ikke lige var så nem at lægge bag sig, og så har det været en god bog, som jeg er meget glad for at have læst. 4 store stjerner.
Fjodor M. Dostojevskij
Kældermennesket. Optegnelser fra en undergrund
Lindhardt og Ringhof, 2018
215 sider
Bogen lånt på biblioteket.
