Fra bogens bagside:
Det er ikke hvilke som helst pensionister, der havner i kampen mod ekstrem og særdeles velorganiseret kriminalitet. Den ene er journalistveteranen Erik Ponti, den anden hans gamle ven, den tidligere efterretningsofficer Carl Hamilton.
Umiddelbart et umage par, som det dog vil være klogt ikke at undervurdere. De ender i et begivenhedsrigt og langtfra ufarligt eventyr.
Min anmeldelse:
Hold da helt op!! Som første del af en planlagt serie med overskriften “Firmaet Hamilton & Ponti” har Jan Guillou skrevet en meget speciel bog. Meget speciel af flere grunde.
Den er noget helt særligt i hans forfatterskab. Hovedpersonerne er figurer fra forskellige dele af hele forfatterskabet. Det gælder især Guillous alter ego, journalisten Erik Ponti, og admiral Carl Hamilton, men Hamiltons kone den palæstinensiske tidligere agent Mouna deltager også.
Selve fortælleformen er noget helt særligt. Med Erik Ponti som historiens jeg-fortæller i hænderne på Guillou er der et for mig uigennemskueligt, men meget tæt forhold mellem bogens fiktion og forfatterens virkelighed. F.eks. skriver bogens fortæller faste klummer til avisen Aftonbladet – ligesom Guillou gør det. (Et udvalg af interessante klummer er med i bogen “At skrive i svære tider”, som jeg har anmeldt her: https://blog.drustrup.dk/?p=1250).
Det er også noget særligt, at bogen lanceres som en spændingsbog med de to kampkammerater i hovedrollen, når den i bogens størstedel nærmest er en ældre herres hyggeskriverier (bogens egen betegnelse) med tankestrømme om alderdommen, rygproblemer, operation af ny hofte, det gode liv med mad og vin, vildtets vilkår på hans ejendom, græsklipningens sæsoner, coronas effekt på hverdagen, venners og kollegaers død (og liv) og som sagt forfatterens arbejde med klummeskriverier. Der er løbende en del kommentarer til andre forfatteres og journalisters evner (og ofte mangel på evner) inklusiv faglige og personlige diskussioner og synspunkter på f.eks. forlagsverdenen og på krimigenrens udvikling. Fortælleren deltager også på Bok & Bibliotek i Göteborg. Det er nærmest som noget fra forfatterens erindringer – nogle erindringer som bogens fortæller (og forfatter?) pure afviser nogensinde at ville blive skrevet. Det kunne have virket lidt selvfedt og malplaceret i en spændingsbog, men det er det ikke for mig. Det er stilistisk og indholdsmæssigt elegant skruet sammen og tilfører forfatterskabet endnu en dimension. At der samtidig er humor og satire gennem hele nogen, gør bare det hele endnu bedre!
Carl Hamilton optræder flere gange undervejs, bl.a. får vi forklaringen på bogens titel samt flere detaljer om historien i ”Men ikke uden min datter” med aktionen for at befri en af vennernes datter, men først fra kapitel VI (side 191) skifter bogen stil, da Carl Hamilton kommer med udspil til en ny, fælles indsats: Operation Stråletosse. Det bliver begyndelsen på en dramatisk historie, hvor de to gangbesværede pensionister igen får brug for alle deres fremragende evner. Det eventyr klarer de effektivt og elegant på deres helt egen måde, og på sidste side antydes det, at nye aktioner/operationer/eventyr er på vej.
Bogen vil måske dele vandene blandt læserne – på samme måde som Jan Guillou ofte har gjort det. Er der for lidt spænding og for meget udenoms? Hvad er fiktion, og hvad er fakta? Hvad skal man tro på?
For mig er det ikke primært en spændingsbog, men et fremragende og helt særligt nyskabende litterært værk med mange overraskende forfattergreb. Dejlig læsning – og samtidig spændende!
Fordi det er bog med dobbelt indhold og litterær struktur får bogen både 5 funklende stjerner som en rigtigt god roman og 9 skydeskivepoint som god krimi, der er første del af en serie, jeg har store forventninger til, og som jeg glæder mig meget til fortsættelsen af. (Og 5 hjerter på https://krimifan.dk/)
Jan Guillou
Den der dræbte helvedes engle
Modtryk, 2022
314 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
