Fra bogens bagside:
En roman om det umulige i at give kærlighed, når man aldrig selv har kendt den. Og om små drømme, der alligevel kan være for store.
Anton rejser hjemmefra for at konfrontere den far, der har svigtet ham. Mødet bliver fatalt og definerende for hans fremtid. For har man slået et menneske ihjel, er der ikke meget, man har ret til at forvente af livet.
Ikke desto mindre får Anton en tilværelse med ægteskab, arbejde og børn, men hvordan skræver man hen over afgrunden mellem dem, der har følt sig elsket, og dem, der ikke har?
Min anmeldelse:
Bogen bygger videre på handlingen i “Jord og hjerte”, som jeg har anmeldt her https://blog.drustrup.dk/?p=683, og som forlaget kalder bogen en selvstændig fortsættelse til. Som jeg ser det efter at have læst dem begge, så giver det dog kun fuldt udbytte af “Anton”, hvis man kender forhistorien.
Ualmindeligt velformuleret og i et poetisk sprog med mange overraskende og præcise billedskabende formuleringer fortæller Vibeke Marx en intens historie om, hvordan fædrenes synder kan nedarves og påvirke den følgende generation.
Som bagsideteksten beskriver, så føler Anton sig så svigtet af sin far, der forlod Antons gravide mor og etablerede sig i Skotland, at han rejser derover for voldeligt at konfrontere ham og betale ham tilbage. Det får store konsekvenser for hans liv.
Anton føler sig uelsket og fravalgt, så hvordan kan han selv opleve og vise kærlighed? Efter at være vendt hjem til Danmark føler han sig fyldt med mørke. Den sindstilstand beskrives i bogen som, at Anton bærer roekælderen i sig. Et enkelt eksempel på bogens flot malende billedsprog.
Vi følger Antons liv med etablering af sin egen familie, forholdet til sine halvsøskende, en faster og til svigerfamilien. Den dynamik og de ting, der sker i de relationer, ses fra Antons synsvinkel, og det giver et godt indtryk af, netop hvordan han til alle tider er tynget af sit forhold til sin fraværende far og hans svigt.
Det er med sikker hånd, at Vibeke Marx beskriver de psykologiske mekanismer, der har gjort Anton til den person, han er blevet til. Som romanperson står Anton skarpt og veldefineret, men var han en faktisk person, og jeg ikke kendte hans baggrund, ville jeg umiddelbart synes, han var for lukket om sig selv og med fordel kunne få hjælp til at gøre rigtigt meget anderledes. Det kan man dog ikke bebrejde hverken bogen eller forfatteren, men det skyldes især, at bogen virker overbevisende.
5 stjerner!
Vibeke Marx
Anton
Modtryk, 2022
329 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
