Fra bogens bagside:
Harry Hole er taget til Los Angeles for at drikke sig ihjel. Han har fået husly, selskab og et skræddersyet jakkesæt hos den aldrende skuespiller Lucille til gengæld for at have hjulpet hende med at flygte fra en gæld på en million dollar til et narkokartel.
I Oslo er to unge kvinder forsvundet, og lederen af Drabsafdelingen, Katrine Bratt, har brug for sin gamle kollega og Norges fremmeste ekspert i seriemord, men for hendes chefer er det udelukket at tilkalde Harry Hole. Da en mistænkt vil hyre Harry som privatdetektiv i den sag, Bratt efterforsker, havner Harry alligevel i Oslo, for klienten er parat til at betale en million dollar for at blive renset, nok til at løse Lucille fra gælden til narkokartellet.
Harry Hole samler et efterforskningshold bestående af en kokainsælgende barndomsven, en korrupt politimand og en kræftsyg psykolog. De har ti dage til at opklare sagen.
Min anmeldelse:
Med denne trettende bog i serien om Harry Hole, er Harry tilbage igen i vanlig effektiv form, men stadig påvirket af sine traumer fra fortiden og de dæmoner, der forsøger at styre hans liv.
Igen er det en voldsom og barsk historie, han involveres i og bidrager til. Hans dæmoner er stadig i vekslende grad styrende for hans liv og indsats, så det er som at komme hjem igen at læse denne stærke historie.
Også med hensyn til plottet er der heldigvis tale om en stribe overraskelser undervejs, hvor indhold og personer gang på gang overraskede mig helt frem til slutningen. På den måde er bogen helt på linje og niveau med forfatterens ”Snemanden”, og det er ubetinget positivt ment. Det er den krimi, som under læsningen har snydt og overrasket selv mig som erfaren krimilæser allermest. “Blodmånen” kommer i samme liga.
Ikke kun fortidens synder, men også Harry Holes kærlighedsliv er et element i bogen, men slet, slet ikke som i svenske skærgårdskrimier. Her indgår elementet som helt integreret del af plottet. I dette specielle plot indgår et videnskabeligt element, som jeg aldrig har hørt om før, og som jeg ikke kender validiteten af, men Nesbø sikkert faglig grundlag bag valget, og det virker helt overbevisende. Og så fortæller jeg ikke mere.
Bogen er velskrevet og fortalt i sikker stil med tætte skift mellem forskellige lokationer og samspil mellem mange forskellige personer. Det fungerede for mig godt, for på den måde byggedes en intenst stigende spændingskurve op. En togtur til og fra København i trist vintervejr blev rigtigt spændende i selskab med Harry Hole, for bogen nydes bedst over længere læsestrækninger.
Bogen er er rent pletskud på min krimiskydeskive = 10 sikre point som et pletskud – suppleret med 5 store krimihjerter på krimifan.dk.
PS:
Mange Harry Hole-fans har været hårde ved Jo Nesbøs andre bøger. Det er vildt uretfærdigt! Man kan ikke afskrive og nedgøre en bog for det, den ikke er. Giv dog forfatternes andre bøger en fair chance, selv om det ikke er en med HH! Nyd dog forfatterens version af MacBeth, Kongeriget og hans noveller HER og HER – og giv dem dog en fair chance. De er (også) rigtigt gode!
Læs mine anmeldelser her:
Kongeriget: https://blog.drustrup.dk/?p=806
Macbeth: http://blog.drustrup.dk/#post139
Jalousimanden og andre fortællinger: https://blog.drustrup.dk/?p=949
Rotteøen og andre fortællinger: https://blog.drustrup.dk/?p=1139
Jo Nesbø
Blodmånen
Modtryk, 2022
347 sider
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.
