Beskrivelse af bogen:
Undertitlen er “Espen Arnakkes kommentarer til Janteloven”, men den er også udkommet med undertitlen “Fortælling om en Morders Barndom”, og den ultrakorte beskrivelse i bibliotek.dk er da også “En morder ser tilbage på sin barndom og ungdom for derigennem at finde motivet til sin handling”.
På Litteratursiden beskrives bogen kort sådan: “Janteloven må siges at være Aksel Sandemoses hadegave til eftertiden. Loven, der blev nedfældet i ‘En flygtning krydser sit spor’, er siden blevet brugt flittigt af mennesker, der følte sig undertrykt af småborgerligheden. Bogen er ikke let og flydende læsning, men man bør unde sig selv at læse den”.
Læs hele anmeldelsen her: https://litteratursiden.dk/boeger/en-flygtning-krydser-sit-spor.
Min anmeldelse:
Bogen var skrevet færdig i 1930 og udkom første gang i 1933. Næste udgave blev udgivet i 1955, og det er et senere oplag heraf, jeg har læst. Sandemose kommenterer og udvider denne senere udgave med rettelser og kommentarer til indhold og nye synspunkter. Det gør han i direkte kommentarer til læserne.
Det er en bog med mange sider, mange kapitler (168) og ikke mindst mange livsfilosofiske betragtninger. Bogen har derfor også været genstand for mange analyser, og den er også en klassiker, som var oplagt emne i den læsegruppe – Sure Gamle Mænd”, jeg er med i. For kun en enkelt havde læst den for længe siden, og vi ville alle gerne læse/genopfriske den. Se senere i anmeldelsen hvordan det så gik i læsegruppen.
Bogens indhold er Espen Arnakkes beskrivelser af sin opvækst i den fiktive by Jante og hans følgende liv. Det hele fortælles som tidligere nævnt i mange og korte kapitler, og handlingen er ikke kronologisk, men det virker logisk i forhold til forfatterens hensigt med bogen.
Hele tiden er der henvisninger til tidligere og kommende historier i bogen og Espen Arnakkes liv, og især henvises der mange gange til det mord, han begår i Mystery Harbour i Canada, og som fremhæves i den oprindelige undertitel.
Sandemose skriver selv sådan i bogen: Jeg følger mere én tråd ad gangen, det er umuligt andet, fordi livet ikke er en lige linje. Jeg forlanger ikke, at du skal kunne se alle trådene samtidig. Men jeg ved, at den, der vover at genfortælle sit liv ganske hensynsløst, til sidst vil holde alle trådene i sin hånd, og da har han ført sig selv up to date. Da står jeg ved siden af mig selv, Espen ved siden af Espen, da blandes vi og bliver én. Da har flygtningen fundet livets eneste reelle skanse.
Teksten er et eksempel på Sandemoses skrivestil, jeg havde svært at omstille mig til efter at have læst nyere bøger. Det tog en del sider at komme nogenlunde på bølgelængde med bogen og dens kalejdoskopiske måde at fortælle på.
Helt reel social mobning og undertrykkelse kombineret med en del selvmedlidenhed og selviscenesættelse fra hovedpersonens side er de to sider af de elementer, der har haft betydning for Espen Arnakkes (og Aksel Sandemoses) liv. Uanset hvilken side forløbet ses fra, så har kombinationen givet det resultat, der vises i bogen.
Jeg fik ikke læst bogen færdig. Det var simpelthen ikke muligt for mig at holde interessen i teksten, hvor argumenter og synspunkter kørte i ring. Heller ikke et smugkig på de sidste sider fik mig til at læse resten af bogen.
Erfaringer og synspunkter fra læsegruppen Sure Gamle Mænd:
Vi valgte at ville læse bogen ud fra flere erfaringer i læsegruppen med andre af Sandemoses bøger, fordi kun en af os havde læst den, fordi vi kendte begrebet Janteloven, og fordi bogen har en slags klassikerstatus – uden den dog viste signal være med i Kulturkanonen.
“Det var rigtigt mange ord at skulle igennem”, var en af bemærkningerne, da vi gennemgik bogen, og det viste sig også, at heller ingen af de øvrige medlemmer havde fået læst bogen færdig. Det var første gang nogensinde, det var sket.
Flere af læsegruppens koner havde sagt: Hvorfor piner du dig selv med at læse en bog, du døjer sådan med at læse?
Bogen kommer selv med et 11. bud til Janteloven, men på læsegruppens møde blev et 12. bud formuleret: “Du skal ikke tro, du behøver at læse det hele.”
Men samtidig var der bred enighed om, at det var godt, vi havde haft bogen på programmet. Alle havde fundet bogen interessant at læse og havde især hygget og moret sig over beskrivelserne af de mange typer fra alle samfundslagene i Jante.
Jeg afstår fra at give bogen stjerner.
Aksel Sandemose
En flygtning krydser sit spor
Schønberg, 1972 (7. udgave)
438 sider
Bogen er lånt på biblioteket. Og ingen af os havde set filmatiseringen
Janteloven
Sådan ser Janteloven ud:
- Du skal ikke tro, at du er noget.
- Du skal ikke tro, du er lige så meget som os.
- Du skal ikke tro, du er klogere end os.
- Du skal ikke bilde dig ind, at du er bedre end os.
- Du skal ikke tro, du ved mere end os.
- Du skal ikke tro, du er mere end os.
- Du skal ikke tro, at du dur til noget.
- Du skal ikke le ad os.
- Du skal ikke tro, at nogen bryder sig om dig.
- Du skal ikke tro, du kan lære os noget.
Den positive jantelovPoul A. Jørgensen fik i 1977 udgivet bogen – “Hvordan finder vi en ny fælles målsætning? : om menneskesynet og dets konsekvenser” – der bl.a. rummer denne omvendte jantelov:
1. Du skal vide, vi andre regner med dig.
2. Du må indse, at mindst 4-5 mennesker – dine nærmeste er helt afhængige af dig.
3. Du skal vide, at vi ved, at der er noget godt og værdifuldt i dig, som vi har brug for.
4. Du skal vide, at du har nogle menneskelige egenskaber, som vi holder af.
5. Du skal vide, at vi andre også kender til at føle sig betydningsløs, værdiløs, ensom og mislykket.
6. Du skal vide, at du hører sammen med os.
7. Du skal vide, at vi vil gøre meget for dig.
8. Du skal tro, at dit eget liv og vort samfunds beståen er meget afhængige af din indsats.
9. Vi – du og jeg – kan løse problemerne i fællesskab.
